Vorbasse Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vorbasse Sogn. Et sogn i Grene Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Slavs Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Vorbasse Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 9 oktober 1810 med Grene Sogn og derefter med Hejnsvig Sogn


  • 1536 Iver Meier (Mair)
  • 1551 Svend Ostersen (Osteri ell. Ostenii)
  • 1555 Iver Madsen
  • 1560 Niels Pedersen Refsinghoved (Nicolaus Reffingi)
  • 1593 Søren Grummesen Gjørding
  • 1594 Christian Stephansen Werst
  • 1629 Johan Lauritsen Høllund (Nøllund?)
  • 1632 Peder Christensen Marebæk (Marebachius)
  • 1662 Johan Henriksen Koch
  • 1684 Niels Christensen Gjørding
  • 1695 Jørgen Jørgensen Bang
  • 1720 Rasmus Pedersen Nørring
  • 1721 Jørgen Jensen Crone (Cronius)
  • 1735 Andreas Werliin
  • 1743 Hans Vilhelm Jensen Kaalund
  • 1745 Marcus Nexøe
  • 1755 Jochum Ewald
  • 1764 Niels Cortsen Bisted
  • 1777 Frederik Lorenzen
  • 1784 Ferdinand Ulrik Frederik Carlsen Treu
  • 1789 Peter Frederik Mohr
  • 1794 Henrik Christopher Pedersen Busch
  • 1794 Wulf Christopher Müller
  • 1803 Hans Wandall
  • 1811 Peter Nicolai Frost
  • 1815 Claus Nicolai Vilstrup
  • 1819 Lars Frederik From
  • 1832 Peter Koefoed
  • 1836 Hans Nicolai Langballe
  • 1844 Hans Billeschou Jansen Cramer
  • 1850 Peter Christian Andersen Dybdal
  • 1856 Johan Frederik Wesenberg
  • 1864 Johan Peter Lund
  • 1874 Otto Herman Jensen
  • 1877 Johan Georg Korn

Følgende beskrivelse af Vorbasse Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vorbasse Sogn omgives af Annekset Hejnsvig og Grene Sogn, Vejle Amt (Tørrild og Jerlev Hrdr.), Andst Hrd. (Bække S.), Malt Hrd. (Lindknud S.) og Skads Hrd. (Starup S.). Kirken, østl. i Sognet, ligger c. 5 Mil Ø. for Varde og 4 Mil N. N. V. for Kolding. De højtliggende, bølgeformede Jorder med enkelte Bakker (Trindhøj, 307 F., 96 M., Dronningens Høj, 283 F., 89 M.), ere overvejende sandede, stenede, grusblandede og skarpsandede, mod Ø. ved Fitting dog lerblandede, og ofte med Mergel; hen ved 1/3 er dækket af Heder, som dog mere og mere opdyrkes og beplantes. Af Plantagerne nævnes Høllund-Søgaard Pl., 805 Td. Ld., anlagt 1877, Skjødebjærg Pl., 10 Td. Ld., anl. 1887, Baldersbæk Pl., 1034 Td. Ld., anl. 1891, Fromsejer Pl., 693 Td. Ld., anl. 1892, Slavgaards Pl., 664 Td. Ld., anl. 1894, Frederiksnaade Pl., 180 Td. Ld., anl. 1897, Honolulu Pl., 142 Td. Ld., anl. 1902. I Sognet udspringe Ansager Aa og Grindsted Aa, paa Sydgrænsen løber Holme Aa; mod Ø. ligge flere smaa Søer, hvoraf nævnes Knold Sø, c. 9 1/2 Td. Ld., Sand Sø, c. 5 Td. Ld., Blind Sø, c. 9 Td. Ld., og Nørresø, c. 4 Td. Ld., og store Mosestrækninger, som Østermose og Nørremose. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hejnsvig til Esbjærg-Koldingvejen.

Fladeindholdet 1901: 18,080 Td. Ld., hvoraf 3657 besaaede (deraf med Rug 1180, Byg 138, Havre 1189, Boghvede 363, Bælgsæd 62, Spergel 18, Frøavl 9, Blandsæd til Modenh. 203, Grøntf. 46, Kartofler 202, andre Rodfr. 213, andre Handelspl. 34), Afgræsn. 5021, Høslæt, Brak, Eng m. m. 849, Have 60, Skov 1199, Moser og Kær 1270, Heder m. v. 5753, Veje og Byggegr. 248, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1898: 281 Heste, 1510 Stkr. Hornkv. (deraf 829 Køer), 2057 Faar, 576 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 134 Td.; 44 Selvejergde. med 82, 177 Huse med 51 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1097 (1801: 453, 1840: 590, 1860: 839, 1890: 1162), boede i 234 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomh., 927 af Jordbr., 72 af Industri, 21 af Handel, 1 af Skibsf., 37 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vorbasse (c. 1340: Worbas), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1893), Fattiggaard for V.-Hejnsvig Sogne (opr. 1878, Plads for 24 Lemmer), Lægebolig, Mølle, Købmandshdl., Kro og Markedsplads (Marked i April og Aug.); Fitting med Skole, Mølle og Mosestation; Frederiksnaade (Knurborg) med Plantørbolig; Lille-Almstok; Nebel med Skole, Sparekasse for V.-Heinsvig Sogne (opr. 1873; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 178,045 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 14,972 Kr., Antal af Konti 619) og Mosestation; Kolbjørnsensfejde; Donslund med Skole og Mosestation; Risbøl. Saml. af Gde. og Huse: Vorbasse-Sønderhede; Fittingkrat; Nebel-Lund; Rankenberg; Høllund med Skovridergd.; Moltkenberg (Over-M. eller Banken og Neder-M. eller Skjoldbjærg med Skole). Enkelte Gde.: Mosgd.; Høllund-Søgaard; Fromsejer; Skjødebjærg; Nygd.; Østervig; Slavgd.; Vormskjoldsdal; Sporonsgd.; Vejgd.; Dalagergd., m. m.

Vorbasse S., een Sognekommune med Annekset, hører under Andst m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Kolding), Varde Amtstue- og Grindsted Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 72. Lægd (i gejstl. Hens. hører siden 1895 Baldersbæk, Risbøl og Mosgd. til Lindknud Sogn). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken („Hellig Legems Kirke“), der har været en meget søgt Valfartskirke paa Grund af den hellige Kilde (se ndfr.), er en Korskirke, der bestaar af Skib og Kor, anseligt Tværskib mod V. og V. for dette igen et ret anseligt Taarn, samt Vaabenhus mod S. ved Tværskibet. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre (Skibets øvre Halvdel dog af Mursten) paa Sokkel med Skraakant; paa Skibets Nordside ses et af de oprindl. smaa, rundbuede Vinduer. I den senere Middelalder, vistnok i 14. Aarh., da de nedenn. to Kirker vare nedlagte, tilføjedes Tværskibet og Taarnet (restaur. 1885), væsentlig af Mursten; Spidsbuer fra Tværskib til Skib og Taarn. Vaabenhuset er yngre. Hele Kirken har Bjælkeloft. Altertavle i Renæssancestil fra 1599. Prædikestol fra 1594, Granitdøbefont. I Skibsgulvet 3 udslidte Ligsten, de to fra 1631 og 1654, den tredje ogsaa fra 17. Aarh. Klokken, med Minuskelindskr., er støbt 1504 (se Kirkeh. Saml. 4. R. VI S. 623). Af kgl. Breve af 5/1 1567 og 25/5 1596 ses, at Kirken da var meget brøstfældig. (Se Vignetten S. 769).

Donslund har været en Hovedgaard, der i 16. Aarh. tilhørte Anders Christensen Sandberg, derefter hans Svigersøn Joh. Juel 1562 og saa dennes Sønner Niels og Christen Juel († 1608); sidstnævntes Enke Karen Strangesen (bekendt af det Bedrageri, hun var Genstand for fra Chrf. Rosenkrantz) solgte 1609 D. til Margr. Bille, der solgte den til Chrf. Gersdorff († 1635), som solgte den 1625 til Maren Norby; derpaa ejedes den af Bendix Breide 1648 og Bendix Norby til Urup 1651; 1660 havde den 26 Td. H. Den blev fradømt hans Søn Peder Norby paa Grund af Skatterestancer, og den blev nu en Fæstegaard, som Staten ejede til henved Midten af 18. Aarh. En stensat Kælder, der findes ved Donslund (oprenset 1902), er Rest af Hovedgaarden.

Christen Juel til Donslund skrev sig 1597 til Risbølgaard; Anders Christensen Sandberg havde 1564 mageskiftet sig den til af Kronen. — Ved Slavgaard, der har givet Herredet Navn, holdtes i sin Tid Herredstinget. — Skjødebjærg blev (c. 800 Td. Ld.) 1847 købt af Grev Moltke Huitfeldt for deraf at oprette en Mønstergaard.

Til at opdyrke Heden indkaldte Regeringen 1760 her ligesom i Nabosognet Randbøl (se S. 391) tyske Kolonister, som fik anvist de da helt øde Byer Knurborg, som fik Navnet Frederiksnaade, og Skjoldbjærg, som kaldtes Moltkenberg. Til den første kom alle de katolske, til den sidste alle de lutheranske Kolonister. I Beg. gik det godt; der oprettedes Skoler, den kat. Gudstjeneste besørgedes af Præsten fra Fredericia, den lutherske af Sognepræsten i Vorbasse, der projekteredes en Kirke og anlagdes en Kirkegaard ved Frederiksnaade; men allerede 1765 droge de fleste Kolonister bort.

Sognet er bekendt af Fægtningen ved Vorbasse 29/2 1864, da danske Dragoner overrumpledes af westfalske Husarer, men slog Angrebet tilbage og toge 34 Mand til Fange.

I Vorbasse By er der 1896 rejst en 3 Al. høj Granitsten, med Indskr., til Minde om E. M. Dalgas.

Det store Marked, der afholdes i Aug. i Vorbasse, har sin Oprindelse af et Marked ved en hellig Kilde, som laa i Sydvesthjørnet af Kirkegaarden (nu forsvunden), og som endnu i Beg. af 17. Aarh. søgtes af syge. Paa Grund af Uordener, der forefaldt her, blev Markedet, der oprindl. holdtes Christi Legemsdag, ved kgl. Brev af 23/7 1653 forbudt og henlagt til Kolding. Markedet fortsattes dog trods dette Forbud, men holdtes da Kildedagen 1/5; først 1802 henlagdes det til 5/8.

Flere Stednavne vise, at Sognet i gamle Dage har været rigt paa Skov, og det har ogsaa været langt mere beboet, idet det har haft 3 Sogne. Mod S. Ø. ved Fitting har der nemlig ligget en Kirke (af Granit og Tuf), som dog allerede laa øde i første Halvdel af 14. Aarhundrede, og mod N. Ø. ved Almstok har der staaet en anden, „Røde Kirke“ (af Granit og røde Mursten), hvis Grundvold endnu kan ses. Mange udsk. Træsager fra sidstn. Kirke fandtes endnu i Slutn. af 19. Aarh. i en Bondegaard, men brændte med den; et Messingfad, som for nogle Aar siden fandtes ved Lille-Almstok, menes ogsaa at hidrøre fra Kirken. Den nævnes c. 1340 i „Ribe Oldemoder“, men er ved en kort efter tilføjet Bemærkning betegnet som øde, hvad der vel maa være sket i den sorte Døds Tid. Sagnet siger, at hele Befolkningen uddøde i Pestens Tid undt. en gammel Kone og hendes Datter, som ægtede en vejfarende ung Karl, der kom nordfra, og fra dem nedstammer den nuv. Befolkning. — Om Sognehistorien se i øvrigt S. 771.

Ved Vorbasse er der fredlyst en meget anselig, trekamret Langdysse, c. 200 F. lang, samt en Gravhøj omsluttende et mindre, stensat Gravkammer.

Litt.: P. N. Frost, Stat.-oeconom. Beskr. over Waarbasse og Heinsvig Sogne, Borris 1819.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Vorbasse_Sogn&oldid=8983"