Vium Sogn
Vium sogn er et sogn i Ikast-Brande provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Silkeborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Lysgård Herred Viborg Amt. I sognet ligger Vium Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Vium Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Vium Sogn omgives af Annekserne Almind og Sjørslev samt Torning, Frederiks og Lysgaard Sogne. Kirken, mod Ø., ligger 1 3/4 Mil S. for Viborg. De højtliggende, for største Delen jævne Jorder (Grevens Høje, 275 F., 86 M.) ere muldede med Ler- og Sandblanding. En Del Skov og Plantage, deribl. en Del af Statsplantagen Stendals Plantage (se S. 754). Vium Mose. Hvam Sø, Papsø og en Del af Nipgaard Sø (Resten i Torning S.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 3839 Td. Ld., hvoraf 1463 besaaede (deraf med Rug 306, Byg 173, Havre 724, Boghvede 4, Blandsæd til Modenh. 89, Grøntf. 31, Kartofler 65, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 824, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have 36. Skov 358, Moser 297, Kær og Fælleder 101, Heder 93, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 50 Td. Kreaturhold 1898: 260 Heste, 869 Stkr. Hornkv. (deraf 602 Køer), 896 Faar, 496 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 95 Td.; 24 Selvejergaarde med 66, 97 Huse med 29 Td. H. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 766 (1801: 249, 1840: 421, 1860: 548, 1890: 720), boede 1890 i 139 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomh., 456 af Jordbr., 3 af Gartneri, 124 af Industri, 16 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks. og 41 af deres Midler.
I Sognet Byen Vium med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Sparekasse (opr. 6/7 1879; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 34,438 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 332 Kr., Antal af Konti 340). Hvam (Neder- og Over-H.), Gde. og Huse, med Skole og Telefonst. Hornskov, Huse. Kokhuse, Gde. og Huse. Østermark, Gde. Hovedgaarden Marsvinslund har 12 5/8 Td. H., omtr. 400 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 40 Skov, 60 Tørvemose, Hede og Lyngbakker, Resten Ager; til Gaarden høre 3 Huse. Stendalgaard, Skovridergaard for Viborg Skovdistr., med Savværk og Telefonst. Papsøgde., Nipgde. Grundvad, Andelsmejeri.
Vium S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 63. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddøren og flere oprindl. Vinduer ere bevarede. Taarnet, af Kvadre og røde Munkesten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til det hvælvede Skib; Koret har fladt Loft. Vaabenhuset er af Kvadre fra Kirken og raa Granit. Tilbygningerne ere vistnok fra 16. Aarh. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren) samt Jørgen Marsvins og Anne Helvig Gyldenstiernes Vaabener og Aarst. 1652. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet et Maleri af Lidelseshistorien, malet i Aalborg 1737.
Marsvinslund var fra først en Bondeby Baastrup paa 4 Gaarde, som gjorde Hoveri til Avnsbjærg; Gaarden blev 1654 opbygget af Jørgen Marsvin, efter hvem den blev opkaldt (1662: 8 Td. H.). Den fulgte saa med Avnsbjærg til 1732, da Steen Jørgensen solgte den (13 Td. H.) til Lars Nielsen Schophuus, der 1740 skødede den til Gabriel Ferd. Milan, som 1745 afhændede den til Didr. Hansen, hvis Enke Margr. Dyssel 1749 solgte den til Raadm. Arnt Dyssel, † 1781, der 1757 skødede den til Peder Panderup. Af ham købte Enev. Berregaard Lügge 1761 M. og Baastruphus, men solgte dem (13 og 4 Td. H.) 1767 til Chr. Melchiorsen Nørager, som 1769 skødede dem for 4000 Rd. til Justitsr. Chr. Siegfr. Eenholm, hvis Enke Anna Marie Poulsen 1773 ægtede Major Joh. Haro v. Fochen. Han solgte 1776 M. for 5000 Rd. til Rud. Linde, som 1785 skødede Gaarden for 5400 Rd. til Major Hans Chr. Moldrup, der 1788 solgte den for 6000 Rd. til Laur. Ammitzbøl, der 1789 solgte den for s. Sum til Mette Cathr. Jespersen, Enke efter Bertel Langballe Clementin. Hun ægtede 1801 Anders Hansen, fra hvem den gik over til Brodersønnen P. S. H., derefter til dennes Søn, Landstingsm. Hans Jak. H. († 1900), hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, i 1 Stokv. med Kælder og Midtparti, er oprindl. opf. 1654 af Egebindingsværk; senere er den forlænget mod Ø., og mod S. er der tilbygget en Fløj.
Ved Vium Præstegaard, hvor Digteren St. St. Blicher er født 11/10 1782, er der paa Hundredaarsdagen for hans Fødsel rejst en Mindesten. Faderen Niels Blicher var Præst her 1779-95.
Indtil Beg. af 19. Aarh. laa Nipgaard tæt ved Søen af s. Navn paa en Plads, hvor der endnu ses nogle uregelmæssige Højninger. „Gamle Nipgd.“, hvor efter Sagnet det ældste Nipgd. laa, er en naturlig, flad Holm ved Søbredden; Murrester er der, saa vidt vides, ikke fundet.
Ved Vium er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Marsvinslund 10, deribl. den 15 F. høje Tinghøj.
Vium havde tidligere Lysgaard til Anneks, men fik i Stedet ved Reskr. af 12/6 1807 Sjørslev og 27/12 1816 tillige Almind til Anneks.
Litt.: N. Blicher, Topographie over V. Præstekald, Viborg 1795.
