Vinderslev Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Vinderslev sogn er et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Lysgård Herred Viborg Amt. I sognet ligger Vinderslev Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Vinderslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vinderslev Sogn, Anneks til Hinge, omgives af dette, Hørup og Torning Sogne samt Hids Hrd. (Kragelund, Sinding og Serup S.). Kirken, mod Ø., ligger 3 Mil S. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (Fladbjærg, 298 F., 95,5 M.) ere sandblandede og lerede Muldjorder, med store Engstrækninger langs Sydgrænsen. Ved Nordvestgrænsen ligger Hauge Sø (80 Td. Ld., 212 F. o. Havet), ved Østgrænsen Hinge Sø (se S. 745). Gennem den østl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.

Fladeindholdet 1896: 5610 Td. Ld., hvoraf 2572 besaaede (deraf med Rug 543, Byg 464, Havre 1202, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 59, Grøntf. 52, Kartofler 91, andre Rodfrugter 153), Afgræsn. 1006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1323, Have 39, Skov 97, Moser 231, Kær og Fælleder 37, Hegn 20, Heder m. v. 128, Veje og Byggegr. 132, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 439 Heste, 1622 Stkr. Hornkv. (deraf 1163 Køer), 1092 Faar, 1214 Svin og 49 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 182 Td.; 58 Selvejergaarde med 130, 189 Huse med 52 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1461 (1801: 587, 1840: 718, 1860: 1035, 1890: 1413), boede 1890 i 283 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 1126 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 160 af Industri, 24 af Handel, 12 af andre Erhverv, 59 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vinderslev med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. ca. 1887), Andelsmejeri (Økilde), Kro og Teglværk; Elkjær; Hauge med Skole; Pederstrup med Sparekasse (opr. 1/1 1870; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 68,665 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4371 Kr., Antal af Konti 582), Mavsing med Skole, Forsamlingshus (opf. ca. 1900) og Mølle. Fruerlund, Revl og Havrbak, Gde. og Huse; Lysdalgde.; Hauge-Hedehuse. Hovedgaarden Vinderslevgaard, med Forpagtergaardene Vinderslev-Nygd. og Marielyst (Hinge S.), har omtrent 27 Td. H., 584 Td. Ld., hvoraf 92 Eng, 53 Skov, 14 Mose og Kær, Resten Ager; til Gaarden høre ca. 35 Td. Ld. af Hinge Sø, hvoraf optages en stor Mængde god Mergel. Andre Gaarde: Vorgd., Fuglemosegd., Hønholt, Skovhusgd., m. m.

Vinderslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 70. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vinderslevgd. og en Del af Beboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og flere Vinduer, deribl. et Dobbeltvindue i Korgavlen, ere bevarede (tilmurede); rigest udstyret er den 1881 restaur. Norddør med 2 fritstaaende Søjler og en Halvsøjle paa hver Side (tidligere hensat i Taarnets Vestmur). Skibets Vestende har vistnok oprindl. været Forhal (der maaske har baaret et oprindl. Taarn), adskilt fra det øvrige Skib ved to Buer, der hvilede paa en Midtpille, hvis Fundamenter bleve fundne 1879 under Skibets Gulv. Koret har profileret Granitgesims og to Halvsøjler i Hjørnerne. Senere tilføjedes Taarnet, af Granit og røde Munkesten; det hvælv. Underrum, med Rundbue ind til Skibet, er nu Vaabenhus; Nordportalen er indsat i Vestmuren. Hvælvingerne i Skib og Kor ere vistnok samtidige med Taarnet. Altertavle (stafferet 1650) og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. I Koret Epitafium over Niels Skeel til Vinderslevgd., † 1561, og Hustru, opsat 1564 til Altertavle (!). Paa Skibets Hvælvinger er der Kalkmalerier fra omtr. 1460 (Himmerige, Dommedag, Lykkehjulet) og paa Korhvælv. nogle fra 2. Halvdel af 16. Aarh., deribl. adel. Vaaben og en Mand og Kvinde, der spille Kort; Sagnet fortæller, at Damen vandt den Sum, for hvilken Kirken blev bygget (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 37). Klokken, med Majuskelindskr., men uden Aarst. — Paa Kirkegaarden staa to lave Stenkors (se Vignetten S. 734), der have været Endesten for en Gravsten fra romansk Tid; men Gravstenen mangler. Paa den ene Endesten er udhugget en Mand med Værktøj, sikkert Kirkens Bygmester, paa den anden bl. a. en Klokke (se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 94 flg.).

Vinderslevgaard tilhørte 1442-1501 Peder Eriksen Løvenbalk, hvis Datter bragte den til sin Mand Hans Skeel til Nygaard, derpaa deres Søn Niels Skeel († 1561), hvis Enke Karen Krabbe 1579 overdrog den til Kongen. Chr. IV bevilgede 1636 Anne Folquartsdatter at beholde V. paa Livstid, som Lensmanden paa Silkeborg havde bortfæstet til hende. 1651 blev V. forlenet til Mogens Høg og 1658 til Hans Friis. Senere var V. forlenet til Oberst Ditlev Rantzau i hans og hans Frues Levetid, men tilhørte siden Amtmand Joh. Otto Raben, der solgte den til Hans Thomsen Strømborg, efter hvis Død 1719 den blev delt mellem hans 5 Døtre, af hvem Chr. Fischer til Allinggd. atter sammenkøbte den. Han solgte 1751 V. (21, 26 og 252 Td. H.) for 14,540 Rd. grov Cour. til Etatsr. Arnold Chr. Dyssel († 1763), der 1756 afhændede V. for 19,800 Rd. til Math. Johansen Wedderking, der 1758 solgte den for 15,000 Rd. til Baron Chr. Fred. Juel-Rysensteen, af hvem Assessor Jens Jørgen Bredahl († 1774) 1759 købte den. Boet solgte 1775 V. til Kapt. Math. Hansen Lund, som 1786 afhændede den for 34,000 Rd til Hans Hansen, der 1795 skødede den (21, 26 og 88 Td. H.) for 32,680 Rd. til Søren Chr. Glud († 1838), som ægtede hans Datter og bortsolgte Godset; 1832 blev den købt for 15,000 Rd. af Th. S. Hansen, der 1841 solgte den for 32,000 Rd. til N. C. Ree; denne solgte den 1846 for 60,000 Rd. til J. Pilegaard Bay, hvis Enke 1866 skødede den for 70,000 Rd. til Svigersønnen C. Maule († 1878), efter hvis Enkes Død den 1895 for 176,200 Kr. gik over til hendes Børn, Frk. Helene Fox-Maule og Ingeniør C. Fox-Maule. — Hovedbygningen ligger paa en lav, flad og smal Odde i den vestl. Del af Hinge Sø; Landtungen er gennemskaaren af en 45 F. bred Grav. Af de gamle Bygninger er kun tilbage Stuehuset, 1 Stokv. af røde Munkesten paa høj Fod af raa Kamp, med Kælder og Kamgavle; Murene ere i Kælderen 4, højere oppe 3 F. tykke. Oprindl. skal Gaarden have ligget paa Skolelodden ved Vinderslev Kirkegaard; der er her fundet Murbrokker, Brolægning og Jærnslagger.

Sagnet siger, at der ved Revl har ligget Revl Slot, og man har villet vise Vold og Grave; men disse ere kun Skeldiger og naturlige Render; der er heller ikke fundet Grundeller Mursten.

Ved Vorgaard er der fredlyst 6 Gravhøje.


Link