Vilsted Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vilsted Sogn, et sogn i Himmerland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Slet Herred (Aalborg Amt).

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vindblæs Sogn

  • 1584 Just Jensen
  • 15?? Simon . . .
  • 15?? Niels . . .
  • 16?? Laurits Justesen
  • 1614 Knud Christensen
  • 1638 Jens Olufsen
  • 1649 Hans Poulsen Grum
  • 1679 Søren Christensen
  • 1704 Hans Sørensen
  • 1726 Jens Nielsen Iversen
  • 1743 Hans Henriksen Obenhausen
  • 1773 Thomas Eriksen Hvass
  • 1815 Laurits Blicher
  • 1838 Peter Thomsen
  • 1841 Carl Ludvig Jensen
  • 1848 Ole Jørgen Smit
  • 1861 Malthe Jacob Peter Neergaard Engelsted
  • 1870 Nicolai Thure Krarup

Følgende beskrivelse af Vilsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vilsted Sogn omgives af Annekset Vindblæs, Løgsted, Malle og Bjørnsholm Sogne samt Aars Hrd. (Flejsborg) og Ovdrup Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil S. Ø. for Løgstør. Jorderne, med enkelte Bakkepartier, ere dels sandmuldede, dels, især omkring Byen Vilsted, lermuldede med Kalk, Sand og Ler til Underlag. Mod S. Ø. findes en Del Hede. Til Sognet hører den henved 450 Td. Ld. store, ret fiskerige Vilsted Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstør til Hobro.

Fladeindholdet 1896: 3698 Td. Ld., hvoraf 937 besaaede (deraf med Rug 235, Byg 178, Havre 423, Spergel 12, Blands. til Modenh. 17, Grøntf. 9, Kartofler 46, andre Rodfr. 17), Afgræsn. 702, Høslæt, Brak, Eng m. m. 710, Have 13, Skov 3, Moser 35, Kær og Fælleder 180, Heder 687, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 388 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 763 Stk. Hornkvæg (deraf 319 Køer), 712 Faar, 244 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 164 Td.; 35 Selvejergaarde med 157, 28 Huse med 7 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 446 (1801: 292, 1840: 336, 1860: 389, 1880: 425), boede i 75 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomh., 287 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 63 af Industri, 16 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirksomh., 20 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Vilsted med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlinghus (opf. 1895) og Mølle. Gaarden Holkasminde har 15 7/8 Td. Hrtk., omtr. 215 Td. Ld., hvoraf 155 1/2 Ager, 18 1/2 Eng og Kær, 32 Hede (i Flejsborg S.), Resten Have, Gaardspl., Veje m. m. Hyllestedgaard har 13 1/2 Td. Hrtk., 282 Td. Ld., hvoraf 5 Eng (i Næsborg S.), 52 Hede (i Flejsborg S.), 2 Tørvemose, Resten Ager. Stræt, Gde. Haldrupgde. Gaasted, Gd.; Grønning, Gd.; Gatten-Møllegd.

Vilsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Aars-Slet Hrd.’s Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 352. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Korets og Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Sydvæggen er senere omsat og Nordvæggen helt ombygget 1885; i den sidstn. ere de oprindl. romanske Vinduer og Døre indsatte, men tilmurede. Senere, men endnu i romansk Tid, forlængedes Skibet mod V. omtr. 16 Fod, af hugne Sten, uden Sokkel, Syddøren lukkedes og en ny aabnedes længere mod V. I gotisk Tid opførtes en senere nedreven Korsarm mod S., med Spidsbue ind til Skibet, og Taarnet, der er lukket ind mod Skibet, men aabent mod V. i hele sin Højde; det har Pyramidetag. Vaabenhuset er fra sen Renæssancetid. Skib og Kor have Hvælvinger, der ere yngre end Korsarmen. Alterbord af Granit med Panel i Renæssancestil. Altertavle (Christus i Getsemane) af A. Dorph fra 1895. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Paa en Stol staar Aarst. 1584, paa et Par andre 1635. I Skibet et Krucifiks. Epitafium over Ida Amalia Hvass, f. Barfoed, † 1787, og Anna Mette Hvass, f. Lassen, † 1789. Om Rester af Kalkmalerier fra omtr. 1600 se M. Petersen, Kalkm. S. 53.

Ved Vilsted har i ældre Tid ligget en Borg, der vistnok har tilhørt den bekendte Drost Hr. Laurens Jonsen (Panter) og siden hans Sønner Jens og Peder Laurensen. Sidstn. pantsatte 1342 V. til Vald. Atterdag, og Dron. Margrethe udkøbte saa 1406 Jens Laurensens Svigersøn Hr. Jens Andersen (Brok) og 1407 Peder Laurensens Sønner Anders og Jens Pedersen af V. og „Strwdstrop Strede“ og lod saa Borgen nedbryde, medens hun forlenede Poul Stigsen (Hvide) med Godset, der vedblev at være et særegent Len og Birk til Chr. IV’s Tid. — Paa en sid Eng, der vistnok i ældre Tid har staaet under Vand, findes Spor af en Hustomt, en 63 F. lang, 40 F. bred og 2 F. høj Banke; S. og S. V. for den ses lignende flade Banker. Maaske ere de Levninger af ovenn. Borg. N. for Engdraget ses Rester af en lav Vold.



Eksterne Link