Vadum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vadum Sogn, et sogn i Aalborg Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Aalborg Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Kær Herred (Aalborg Amt). I Vadum Sogn ligger Vadum Kirke, samt Herregården Rødslet og Gården Bjørumgaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1540 Jesper Olufsen
  • 1555 Bertel Jensen (Vinter)
  • 1556 Hans Ibsen
  • 1600 Anders Jensen
  • 1604 Anders Nielsen Holm
  • 1641 Jørgen Jacobsen Møldrup el. Moldrup
  • 1679 Hans Thøgersen Rosenberg
  • 1709 Jes Hannibal Pedersen Jessen
  • 1721 Niels Rasmussen Lassen
  • 1776 Hans Peter Wadum (Vadum)
  • 1801 Christian Valeur
  • 1823 Poul Emil Hansen
  • 1830 Jens Aabel
  • 1854 Christian Jensenius Møller
  • 1862 Niels Andreas Ove
  • 1865 Frederik Christian Faaborg
  • 1873 Henrik Georg Marius Hansen
  • 1876 Bernhard Lucian Paludan-Müller

Følgende beskrivelse af Vadum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vadum Sogn omgives af Aaby, Birsted, Sulsted, Hvorup Sogne, N.-Sundby Lands, samt Limfjorden. Kirken, noget østl., ligger omtr. 3/4 Mil N. V. for N.-Sundby. De lavtliggende Jorder ere sandmuldede med dyb Madjord. Lidt Skov (Bjørum og Brorholt Sk.). Paa Østgrænsen løber Lindholm Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra N.-Sundby til Thisted og N.-Sundby-Fjerritslev Banen.

Fladeindholdet 1896: 7546 Td. Ld., hvoraf 3147 besaaede (deraf med Rug 790, Byg 752, Havre 931, Spergel 50, Blandsæd til Modenh. 178, Grøntf. 180, Kartofler 180, andre Rodfr. 83), Afgræsn. 1555, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1823, Have 50, Skov 135, Moser 173, Kær og Fælleder 434, Hegn 8, Heder 33, Veje og Byggegr. 179, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 723 Heste, 2783 Stkr. Hornkv. (deraf 1764 Køer), 584 Faar, 1917 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 340 Td.; 86 Selvejergaarde med 282, 163 Huse med 56 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1686 (1801: 635, 1840: 1216, 1860: 1372, 1880: 1671), boede i 307 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virksomh., 1280 af Jordbr., 5 af Gartneri, 172 af Industri, 6 af Handel, 91 af forsk. Daglejervirks., 67 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Vadum Kirke (ved Torpet) og Byerne: Torpet med Præstegd., Skole og Hospital (opr. af Kancellir. Peder Tøgersen Lasson til Rødslet osv., † 1737, og Hustru, med et Hus ved Kirken til 6 fattige og 2100 Rd.); Vadum med Fattiggaard (opr. 1882, Plads for 30 Lemmer); Østerhalne med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Mølle og Vadum Jærnbanehpl.; Vesterhalne med Skole; Haldager med Skole og Missionshus (opf. 1889). Gaarde og Huse: Nørlang, Knepholt, Vævergaarde, Bakkegaarde, Enghuse. Hovedgaarden Rødslet har 20 Td. Hrtk., omtr. 430 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 20 Mose, 10 Have, Resten Ager. Bjørumgaard har 18 1/2 Td. Hrtk., 522 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 58 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Vadumtorp, Lagersgde., Vadskjær, Brorholt, Skjærsig, Revsgd., Grønslet, m. m. Vadummølle. Nyborg Teglværk.

Vadum S., en egen Sognekommune, hører under Kjær Hrd.’s Jurisdiktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.’s Lægedistr. (N.-Sundby), 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 446. Lægd. Kirken tilhører Aalborg Diskontobank.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sidefløj mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. De oprindl. Døre ere bevarede (sydl. blindet). I Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet af store, gule Mursten; dets overhvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Omtr. samtidig blev den anselige, overhvælvede Sidefløj opf. og hele Kirken overhvælvet. Lidt senere blev Korbuen udvidet, Korets Gavl nedreven og dets Sidemure forlængede betydelig mod Ø. Den saaledes fremkomne Forlængelse tjener nu som Kor. Disse Tilbygninger ere for en stor Del af nyt tilhugne Kvadre. Paa Taarnet Aarst. 1776. Vaabenhuset er fra nyeste Tid. Anselig, udskaaren Altertavle fra Beg. af 17. Aarh.; i Midtfeltet et Relief (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er fra 1606. Ligsten over Godslev Budde til Rødslet, † 1622, og to Hustruer, samt en over Præsten Jes Pedersen Jessen, † 1721. Taarnets Underrum, ved en Gitterdør adskilt fra Skibet, er indrettet til Begravelseskapel for Kancellir. Peder Lasson til Rødslet og Hustru; heri Epitafium over ham og anselige Kister af Sandsten.

Rødslet (gml. Form: Ryslete) tilhørte oprindl. Børglum Bispestol, men kom ved Reformationen til Kronen, der 1540 skødede den til Peder Ebbesen Galt. Derefter tilhørte den Godslev Budde, † 1622. Hans Datter Dorte B., Iver Friis’ Enke, solgte den 1633 til Fru Helvig Marsvin, † 1648, efter hvem den tilfaldt hendes Datter Jfr. Karen Galde, der 1649 mageskiftede den til Frands Lykke. Den tilfaldt saa hans Datter Christence Lykke († 1667), som bragte den til sin Mand Frands Brockenhuus til Sebberkloster, † 1660, og derpaa til sin anden Mand Fr. v. Arenstorff († 1689); 1674 ejedes den af Assessor Tøger Lasson, † 1689, af hvis Sønner Laur. T. L. 1692 skødede sin Arvepart i R. til sin Broder Kancellir. Peder Tøgersen L., † 1737. Enken Anne Lasson tilskødede 1739 sin Søn Mads Lasson R. (40, 150 og 294 Td. Hrtk.) for 4200 Rd., efter hvem den (40, 48 og 278 Td. Hrtk.) 1756 paa Auktion blev købt for 20,800 Rd. af Krigsr. Jens Gleerup til Knudseje, † 1799, og ejedes derefter af Enken Kirstine Lykke, † 1803, og Datteren Jfr. Ide Kirst. Gleerup, † 1805; den flg. Ejer var Jens Gleerup, † 1819. Senere har den været ejet af M. Lassen og Hofjægermester W. Undall; nuv. Ejer er C. Therup. — Hovedbygningen paa R., der var den sidste Herregaard i Vendsyssel, som Bønderne afbrændte i Grevens Fejde, bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv., hvoraf den mellemste er af Grundmur og skal stamme fra 1540; den er restaureret 1732; i Fløjen findes en Sal med gamle, velbevarede, oliemalede bibelske Billeder paa Vægge og Loft. Sidefløjene ere af Egebindingsværk; i den sydliges vestl. Del findes to Rækker hvælvede Kældere. Brede Grave omslutte baade Borggaarden og Ladegaarden (den sidste opf. efter en Brand 1864). Ved Graven ud for Midtfløjen er anbragt et Rækværk fra Knæfaldet i Kirken. I Haven en Sandstensfigur fra omtr. 1600. Paa en Eng mellem Haven og Limfjorden ligger en af Grave omgiven skævt firkantet Borgplads (105 X 90 F.), der er udgravet i det flade Terræn.

Bjørumgaard ejedes i 18. Aarh. af ovenn. Jens Gleerup til Rødslet og blev derefter solgt til en Kapt. Kofoed, der afhændede den til Major Kofoed; derefter ejedes den af Severin Gleerup til Vang, Overkrigskomm. Christensen, Justitsr. Støcken til Nibstrup, Benthin til Fuglsig, der 1857 solgte den for 100,000 Rd. til Jessen til Kraghedegd. (Ørum S.), af hvem den afhændedes til S. Gleerup til Vang, der 1866 solgte den for 105,000 Rd. til Svigersønnen, Lieutn., senere Jægerm. Westrup, hvorefter den 1897 købtes for 195,000 Kr. af den nuv. Ejer, Lieutn. Niels Brüel. — Den grundmurede Hovedbygning, i 2 Stokv. med to Sidefløje i 1 Stokv., er opf. i 18. Aarh.

Ved Østerhalne er den vestligste af de to Tvillinghøje fredlyst.


Eksterne Link