Ulsted Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ulsted Sogn, et sogn i Aalborg Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Aalborg Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Hals Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Kær Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Ulsted kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Knud . . .
  • 1553 Christen Mørk
  • 1586 Christen Pedersen Morsing
  • 1625 Christen Pedersen
  • 1656 Hans Christensen
  • 1666 Morten Jensen Juul
  • 1684 Peder Mikkelsen Zimmermann
  • 1693 Jens Eriksen Bruun
  • 1715 Steen Clausen Kjærulff
  • 1724 Peder Jensen Brøndlund
  • 1732 Peder Jensen (Jansen?) Esbach
  • 1745 Jens Jørgensen Seidelin
  • 1750 Hans Frantsen Bruun
  • 1772 Niels Rostrup Thygesen Lund
  • 1801 Dines Hjersing Rostrup
  • 1834 Johan Caspar Theodor Funch
  • 1856 Ludvig Theodor Emil Rønne


Følgende beskrivelse af Ulsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ulsted Sogn omgives af Ø.-Hassing (i hvilket det har Enklaver) og Hals Sogne, Kattegat og Hjørring Amt (Dronninglund Hrd.), hvorfra det adskilles ved Gjer Aa. Kirken, mod V., ligger omtr. 2 3/4 Mil Ø. for N.-Sundby. De lavtliggende og jævne Jorder ere sandmuldede og sandede, en Del lermuldede. Mod N. V. Kærstrækninger (Tuekær), ligesom paa Østgrænsen, hvor der findes Rimmer eller Sandrevler. Nogen Skov (Gjettrup Sk., Melholt Sk.). Gennem Sognet gaar N.-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.

Fladeindholdet 1896: 7598 Td. Ld., hvoraf 2018 besaaede (deraf med Rug 683, Byg 272, Havre 680, Spergel 21, Blandsæd til Modenhed 147, Grøntf. 18, Kartofler 88, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 1475, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2002, Have 38, Skov 166, Moser 515, Kær og Fælleder 795, Hegn 12, Heder 483, Veje og Byggegr. 85, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 456 Heste, 2120 Stk. Hornkvæg (deraf 1080 Køer), 903 Faar, 887 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 247 Td.; 51 Selvejergaarde med 223, 134 Huse med 24 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1203 (1801: 514, 1840: 792, 1860: 916, 1880: 1138), boede i 207 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virksomhed, 835 af Jordbr., 6 af Gartneri, 166 af Industri, 30 af Handel, 67 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Ulsted med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 24/6 1874; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 148,861 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 12,141 Kr., Antal af Konti 551), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanestation. Saml. af Gde. og Huse: Ulstedlund, Sønderlund, Buksti, Broktved, Øster-Melholt, Rimmenshuse med Skole. Hovedgaarden Gjettrup har 31 3/8 Td. Hrtk., 916 Td. Ld., hvoraf 200 Eng (deraf 95 Td. Ld. med 6 1/4 Td. Hrtk. i Dronninglund Sogn, frasolgt 1900), 100 Skov, 40 Græsning, 31 Mose, 29 Veje, Gaardspl. og Have, Resten Ager (der bortsælges nu af Gaarden). Klitgaard har 25 Td. Hrtk., 570 Td. Ld. (deraf 70 i Dronninglund S.), hvoraf 72 Eng, 60 Skov, 60 Græsning (i 3 af Tjørn omgivne Indhegninger), 14 Plantage, Have og Gaardspl., 12 Mose og Tørveskær, Resten Ager; til Gaarden hører en Mølle. Andre Gaarde: Mellemkjær, Sønderkjær, Hyllen, Vadsholt, Vendelborg, Rottrup, Gde., Langtved, Gde., Nørre- og Sønderhede, Bredhede, Skoven, Gravholt, Krabbesbro med Mølle, Lille-Broen, Bovet, Elsnab med Mølle, Nørre- og Sønder-Bastbjærg, m. m.

Ulsted S., en egen Sognekommune, hører under Kjær Hrd.’s Jurisdiktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.’s Lægedistr. (N.-Sundby), 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 436. Lægd. Kirken tilhører de fleste af Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Tilbygning mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddøren og Korbuen ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen blev Skibet forlænget mod V., med Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl og af Munkesten, og Korets Mure forhøjedes, ligeledes med Munkesten. Omtr. samtidig tilføjedes den anselige Tilbygning med takket Gavl, oprindl. vistnok som Ligkapel, men senere, ved Gennembrydning af Skibets Mur med en stor fladbuet Aabning, inddragen i Kirken. Meget senere er det lille Vaabenhus. Kirkens Kampestensmure ere i ny Tid næsten overalt omsatte. Skib og Tilbygning have fladt Bjælkeloft, Koret Hvælving. For en halv Snes Aar siden fremdroges Kalkmalerier paa Skibets Sydvæg fra Beg. af 15. Aarh. og i Korhvælvingen fra omtr. 1600 (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 47). Ny Altertavle, malet af Kunstmaler Andersen, Thisted (Kopi af C. Bloch: Jesus i Emaus); den ældre Altertavle af Fru Ingemann hænger nu i Koret. Romansk Granitdøbefont. Sammenstykket Prædikestol. I Skibet en Malmstage, skænket 1792 af Peder Svendsen og Margrethe Knudsdatter fra Vadsholt. Klokken er fra 1478.

Gjettrup (1252: Getrop) tilhørte ved 1579 Henrik Gyldenstierne og efter ham Preben G.; 1663 udlagde Fru Ide Lindenov, Steen Becks, den til sine Børn som Erstatning for noget af deres sjæll. Gods, hun havde solgt. Derefter havde G. Ejer fælles med Vraa og Elkjær, indtil den (25, 63 og 457 Td. Hrtk.) 1799 af Grevinde Holck skødedes til v. Schmidten til Urup for 117,000 Rd.; v. Schmidten og 3 Medinteressenter solgte 1804 G. for 60,749 Rd. til Major Schuchardt til Nøragergd. og Landvæsenskommissær Giørup, hvilken sidste alt ejede 4/24 af den. S. Aar solgtes den ved Auktion for 15,200 Rd. til Hans Brantsen, † s. Aar, hvorefter den solgtes for 22,000 Rd. til O. H. Sveistrup, hvis Enke 1830 solgte den for 15,000 Rd. til Brødr. J. F. († 1878) og A. M. Ammitzbøll († 1879); nuv. Ejere ere sidstnævntes Børn R. A. og Enkefru C. Schjøtz (i Sommeren 1900 overtaget af Prioritetshaverne). — Hovedbygningen, der tidligere bestod af 3 Fløje af Egebindingsværk, ombyggedes 1845 af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist.

Gravholt, Vadsholt og Rottrup Byggesteder nævnes 1579. — Ved 1400 stadfæstede Per Gunnersen og hans Søn Gunner Persen deres Forældres Skøde paa Elsnab til Børglum Kloster; 1584 nævnes Jesper Hvas i Elsnap.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ulsted_Sogn&oldid=3700"