Tranbjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tranbjerg Sogn et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ning Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Tranbjerg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Holme Sogn

  • 15?? Thomas Andersen
  • 1580 Anders Thomsen
  • 1619 Niels Christensen Hjortsvang
  • 1641 Jens N. Lyngbye
  • 16?? Bendix Sørensen
  • 1650 Niels Sørensen Ørsted
  • 1669 Christen Jensen Thorsager
  • 1695 Niels Jespersen Hutfeld
  • 1738 Hans Cai Lagesen
  • 1749 Rasmus Bagge
  • 1789 Jørgen Seidelin Worsøe
  • 1790 Niels Lauritsen Liisberg
  • 1813 Peder Friis
  • 1857 Vilhelm Ludvig Frendrup
  • 1874 Adam Christopher Fabricius


Følgende beskrivelse af Tranbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tranbjærg Sogn, Anneks til Holme, omgives af dette, Maarslet, Tiset, Koldt og Viby Sogne. Kirken, noget sydl., ligger over 1 Mil S. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere muldede med Underlag af Ler og Sand. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Horsens og Hads-Ning Hrdr.’s Banen.

Fladeindholdet 1896: 1920 Td. Ld., hvoraf 1109 besaaede (deraf med Hvede 18, Rug 153, Byg 224, Havre 476, Blandsæd til Modenh. 29, Grøntf. 44, Kartofler 11, andre Rodfr. 152), Afgræsn. 313, Høslæt, Brak, Eng m. m. 348, Have 30, Skov 20, Moser 47, Kær 11, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 189 Heste, 814 Stkr. Hornkv. (deraf 490 Køer), 253 Faar, 538 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 194 Td.; 41 Selvejergds. med 182, 51 Huse med 12 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 630 (1801: 249, 1840: 342, 1860: 423, 1890: 537), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 358 af Jordbr., 9 af Gartneri, 103 af Industri, 3 af Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tranbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Gundestrup med Jærnbanehpl.; Bjødstrup; Børup; Slet, ved Landevejen, med Teglværk; Jegstrup; Østerby.

Tranbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 231. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til St. Ursula og de 11,000 Jomfruer, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre, med Halvsøjler og Tympana med Billeder, og flere Vinduer (Nordd. og Vinduerne paa eet nær tilmur.) ere bevarede; desuden findes flere Stenbilleder paa Kirken. I den senere Middelalder fik Koret Hvælving, medens Skibet beholdt Bjælkeloft, og Taarnet, hvis Underrum (fladt Loft) har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset (forhøjet i ny Tid) opførtes, begge af Munkesten, nu pudsede med Cement. Altertavlen er et gotisk Alterskab med Figurer af St. Ursula, 10 af de 11,000 Jomfruer, Jmfr. Marie og Evangelisten Johannes, paa Fløjene de 12 Apostle. Alterstager fra 1633. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol i Barokstil. Paa nogle Stolestader Aarst. 1670 og 1682.

Bjødstrup, før Bjørnstrup, var en Hovedgaard, der 1505 tilhørte Ulf Kalf, hvis Datter Anne var g. i ufri Stand, først med Christen Hansen, der 1543 solgte B. til Per Ebbesen Galt, siden med Per Gregersen i Odder, der 1552 blev sagsøgt af Per Ebbesens Enke Fru Ingeborg om samme Skøde, fordi Frands Andersen (Hvittenstiern), der mente at have arvet B., 1542 havde pantsat den til Hans Rostrup.

Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at efter den dav. Tranbjærg-Præsts Død skulde Sognet være Anneks til Holme.

I Børup er Skolemanden Morten Børup († 1526) født ved Midten af 15. Aarh.


Eksterne Link