Torup Sogn (Aalborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Torup Sogn, et sogn i Rebild Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Rebild Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hellum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Torup Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Store Brøndum Sogn og Siem Sogn

  • 15?? Poul Andersen
  • 15?? Jesper Christensen
  • 1584 Jesper Jensen
  • 15?? Jens Nielsen
  • 1599 Espen Jensen (Welling)
  • 1638 Anders Jensen Gjerding
  • 1657 Bertel Andersen Schytte
  • 1674 Jørgen Andersen Brøndum
  • 1700 Peder Hansen
  • 1701 Jens Pedersen Thornam
  • 1726 Hans Christiansen Stevelin
  • 1727 Hans Pedersen Rosenkilde
  • 1758 Niels Jacob Hansen Rosenkilde
  • 1789 Andreas Jungersen
  • 1818 Jørgen Holger Andreas Jungersen
  • 1828 Henrik Wederkinch Tetens
  • 1850 Adolph Jeremias Møller Secher
  • 1857 Peter Estrup Jungersen
  • 1869 Anders Sandøe Ørsted Petersen

Følgende beskrivelse af Torup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Torup Sogn, Anneks til Brøndum, omgives af dette og det andet Anneks Siem, Frær Sogn og Hindsted Hrd. (St.-Arden og Astrup S.). Kirken, mod Ø., ligger omtr. 3 1/2 Mil S. for Aalborg. De højtliggende og bakkede Jorder (Kjeldinghede Bakker, 254 F., 80 M.) ere skarpsandede. Ved Sydgrænsen den omtr. 390 Td. Ld. store Madum Sø, hvoraf største Delen hører til Sognet. En Del Skov (Hellum Sk.).

Fladeindholdet 1896: 3048 Td. Ld., hvoraf 904 besaaede (deraf med Rug 203, Byg 104, Havre 321, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 81, Grøntf. 64, Kartofler 95, andre Rodfrugter 33), Afgræsn. 589, Høslæt, Brak, Eng m. m. 266, Have 14, Skov 428, Moser 73, Heder 532, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 200 Td. Kreaturhold 1898: 114 Heste, 492 Stkr, Hornkv. (deraf 280 Køer), 397 Faar, 301 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 95 Td.; 13 Selvejergaarde med 43, 1 Arvefæstegd. med 11, 11 Fæstegd. med 31, 33 Huse med 8 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse, 1/2 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 369 (1801: 266, 1840: 305, 1860: 338, 1880: 358), boede i 66 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 227 af Jordbr., 63 af Industri, 5 af Handel, 39 af andre Erhv., 15 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Torup Kirke, S. V. for Byen, og Byerne: Torup; Hellum (i Vald. Jrdb.: Hellyum, 1390: Helgem, 1405: Hiælem, 1466: Helom) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Købmandsforretn. og Vandværk; Asp; Rauf. Gaarde: Tulsted, Torup-Hedegd. (Skovridergd. under Grevsk. Lindenborg), Frægelund (alt nævnt 1502) eller Kratgaard.

Torup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 395. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Lindenborg.

Kirken (fordum indviet til St. Morten) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, to oprindelige Vinduer og Norddøren ere bevarede. Skibet er senere blevet forhøjet, og Hvælvinger ere indbyggede. Taarnet er forneden af Kvadre, foroven af store, gule Mursten i Munkeskifte (paa Muren staar: C. H. V. S. og 1785); Taarnrummet, skilt fra Skibet, bruges som Materialhus. Vaabenhuset er nyt. Alterbord af Granit. Altertavle i Renæssancestil fra 1641 med Navnet Margr. Sandberg og to Vaabener. Kalk fra 1593, skænket af Iver Juul til Villestrup og Fru Marine Maltesdatter. Romansk Granitdøbefont med en Løvefigur. Prædikestol fra 1641 med samme Vaaben som Altertavlen.

Tulsted ejedes 1599 af Chrf. Kruse, der 1626 solgte den til sin Svigerdatter Fru Sophie Sandberg, † 1649, der synes at have afhændet den til sin Søster Jfr. Margr. Sandberg, efter hvis Død 1647 hendes Brødre solgte T. til Hr. Mogens Kaas, hvis Datter Jfr. Ide K. ejede den 1667. Hendes Arvinger vare hendes Broderbørn Fred. K. og Sidsel K. Den førstes Halvpart gik i Arv til 2 Søstre Else og Susanne K., hvilken sidste 1699 fik Skøde paa Søsterens Part (2 1/2 Td. Hrtk.). Sidsel Kaas’ Ægtefælle Amtmand Jonas Lillienschiold solgte 1689 sin Part i T. (5 1/2, Tiender 6, med Gods ialt 64 Td. Hrtk.) til sin Svoger Etatsr. Jens Rosenheim, der straks efter solgte den til Chr. Gyldenløve for 1026 Rd., af hvem Jfr. Susanne Kaas († 1731) 1694 købte denne Part. T. (67 Td. Hrtk.) blev saa 1734 paa Auktion efter Grevinde Brockdorff til Bothkamp købt for 4100 Rd. af Jens Madsen Hvas, der 1755 solgte den (10, 20 og 49 Td. Hrtk.) for 9990 Rd. til Jens Jørgen Overgaard, der 1766 solgte den for 14,000 Rd. til Grev H. C. Schimmelmann, hvorefter den 1781 lagdes under Grevskabet Lindenborg. Nu er den Arvefæste under det.

Paa Tulsted Mark, paa Kapelbakken, er der Levninger af et Kapel, der nævnes i et Dokum. fra 1494. Sagnet har Uret, naar det lader Sten fra Kapellet blive benyttede til Opførelsen af Egholm Slot (se S. 481).

Ved Torup er der fredlyst to anselige Gravhøje.

Madum Sø, 118 F. o. Havet, har egentlig ikke noget synligt Afløb, da Afløbet mod N. til Lindenborg Aa er frembragt ved Menneskehaand og kun virker ved Højvande. Derimod har man ment, at Søen har underjordisk Afløb til den mod S. liggende Blaakilde (se S. 496).

Hellum By har givet Herredet Navn; der findes ingen Erindring om et Tingsted i Nærheden.


Link