Stenild Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Stenild Sogn, et sogn i Rebild Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Rebild Kommune; indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Nørager Kommune, og før Kommunalreformen i 1970 lå det i Gislum Herred (Aalborg Amt). Ved Kommunalreformen i 2007 blev bebyggelsen Hannerup dog optaget i Mariagerfjord Kommune og skiftede i den forbindelse til Snæbum Sogn. I Stenild Sogn ligger Stenild Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1577 fælles med Rørbæk Sogn og Grynderup Sogn derefter indtil 1821 fælles med Durup Sogn og derefter igen fælles med Grynderup Sogn samt Rørbæk Sogn

  • 1555 Jens Nielsen
  • 1577 Mads Iversen
  • 15?? Mikkel Sørensen
  • 1635 Jørgen Jensen
  • 1670 Søren Jørgensen
  • 1710 Hans Mikkelsen Harboe
  • 1729 Søren Frederiksen Wiccardt
  • 1741 Gunder (eg.: Gunde) Pedersen Kjersing
  • 1771 Erik Lorentzen Holst
  • 1777 Poul Friis Nyboe
  • 1784 Andreas Høstmark Wibe
  • 1792 Rudolph Abraham Winther
  • 1819 Hans Christian Holst
  • 1836 Johannes Petersen
  • 1843 Vilhelm August Ehrenreich
  • 1850 Hans Steenstrup Ipsen
  • 1863 Ludvig Johan Nicolai Krog
  • 1876 Carl Victor Christopher Eskild Krogh

Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Stenild Sogn, Anneks til Rørbæk, omgives af dette, det andet Anneks Grynderup, Durup Sogn, Viborg Amt (Rinds Hrd.), Randers Amt (Onsild Hrd.), hvorfra det skilles ved Simested Aa, og Hindsted Hrd. (Øls og Hørby S.). Kirken, noget sydl., ligger noget over 1 Mil N. V. for Hobro og 4 1/2 Mil S. for Nibe. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede med Ler- og Grusunderlag, noget ringere end i Nabosognene. Mod N. ligger Lille Sø (Hjeds Sø), omtr. 5 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Hobro til Løgstør og Hvalpsund.

Fladeindholdet 1896: 3861 Td. Ld. (heraf den østl. Del, 957 Td. Ld., 17 Td. Hirtk., i Matr. opført under Hindsted Hrd.), hvoraf 1160 besaaede (deraf med Rug 285, Byg 104, Havre 625, Boghvede 8, Blandsæd til Modenhed 17, Grøntf. 16, Kartofler 53, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 900, Høslæt, Brak, Eng m. m. 680, Have 16, Skov 81, ubevokset 31, Moser 50, Kær og Fælleder 113, Hegn 16, Heder 681, Veje og Byggegr. 123, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste, 783 Stk. Hornkvæg (deraf 360 Køer), 933 Faar, 295 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 94 Td.; 31 Selvejergaarde med 83, 33 Huse med 11 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 392 (1801: 246, 1840: 250, 1860: 283, 1880: 373), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomhed, 320 af Jordbr., 20 af Industri, 29 af forsk. Daglejervirks. og 20 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Stenild (i Vald. Jordb.: Stenwædlæ wat), ved Landevejen, med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1890); Boldrup; Røjdrup. Boldrup Huse. Hannerup, Gd. og Andelsmejeri.

Stenild S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 336. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen og flere oprindl. Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Mursten; det er ligesaa bredt som Skibet, men lavt (dets øverste Del er vistnok nedbrudt). Spidsbuen ind til Taarnrummet er nu lukket ved et Skillerum med en Dør. Altertavle og Prædikestol (den sidste fra 1619) ere i Renæssancestil. Stor romansk Granitdøbefont med Løver og Mandehoveder. Paa Korbuen fandtes der 1883 Rester af Kalkmalerier fra omtr. 1250 (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 47).

I Sognet er der fredlyst 21 runde Gravhøje og 1 Langhøj.


Eksterne Link