Solbjerg Sogn (Aalborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info Solbjerg Sogn, et sogn i Rebild Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Rebild Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hellum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Solbjerg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Bælum Sogn

  • 1584 Jesper Pedersen.
  • 1??? Peder Jensen
  • 16?? Christen Nielsen Knabe
  • 1661 Niels Christensen Knabe el. Riis
  • 1672 Christen Nielsen Knabe
  • 1675 Jens Ove Poulsen el. Nielsen Blicher el. Horsens
  • 1686 Ove Lauritzen Helsted
  • 1719 Mikkel Hansen Budtz
  • 1756 Johan el. Hans Mikkelsen Budtz
  • 1762 Poul Winding
  • 1769 Bolle Nicolai Hvidberg
  • 1804 Niels Basse Lund
  • 1840 Ludvig Otto Langhorn
  • 1865 Frederik Adolph Christian Møller
  • 1872 Henrik Theodor Voss
  • 1881 Theodor Petersen

Følgende beskrivelse af Solbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Solbjærg Sogn, Anneks til Bælum, omgives af dette og Lyngby Sogne, Hindsted Hrd. (Astrup, Visborg, Skelum og Als S.) og Fleskum Hrd. (Mov S., Lille Vildmose). Kirken, mod N., ligger 4 Mil S. Ø. for Aalborg. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder ere lette, sandmuldede. En stor Del er dækket af Skov (Søndersk., Tved Sk., Brøndumlund). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hadsund og Aalborg-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 6904 Td. Ld. (heraf ere 2023 Td. opførte i Matr. under Hindsted Hrd.), hvoraf 1916 besaaede (deraf med Rug 416, Byg 266, Havre 705, Boghvede 44, Spergel 31, Blandsæd til Modenhed 172, Grøntf. 64, Kartofler 174, andre Rodfrugter 43), Afgræsning 1108, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1194, Have 38, Skov 1214, ubevokset 63, Moser 111, Kær og Fælleder 570, Hegn 6, Heder 581, Flyvesand 6, Veje og Byggegr. 93, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 287 Heste, 1271 Stkr. Hornkv. (deraf 629 Køer), 1229 Faar, 677 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 160 Td.; 34 Selvejergaarde med 132, og 102 Huse med 26 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 834 (1801: 564, 1840: 686, 1860: 729, 1880: 803), boede i 166 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 670 af Jordbr., 65 af Industri, 10 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Solbjærg med Kirke, Skole og Jærnbanestation; Korup (Øster- og Vester-K.), ved Landevejen, med Skole. Graverhuse, Hedehuse, Korup-Skovhuse, Sønderholt, Gd. og Huse. Hovedgaarden Gammel-Viffertsholm har 22 1/8 Td. Hrtk., 620 Td. Ld., hvoraf 120 Eng, 200 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre nogle Huse. Gaarden Ny-Viffertsholm har 14 Td. Hrtk., 550 Td. Ld., hvoraf 100 Eng og Kær, 150 Skov og Hede, Resten Ager; til Gaarden et Par Huse. Gaarden Fredenslund har omtr. 13 Td. Hrtk., 470 Td. Ld., hvoraf 170 Eng, 140 Skov, Resten Ager. Gaarden Ravnborg har med Fæste- og Lejehuse 12 Td. Hrtk., 800 Td. Ld., hvoraf 180 Eng, 330 Skov, Resten Ager. Porsgaard, Afbyggergaard fra Gl. Viffertsholm (omtr. 10 Td. Hrtk., 310 Td. Ld.). Korupgde. (2 Gaarde).

Solbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 406. Lægd. Kirken tilhører Præsten i Bælum mod at holde Kirken i Stand.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibets østl. Del og Koret ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Vindue og Rester af Norddøren kunne spores. I den senere Middelalder eller i Renæssancetiden blev Vestgavlen nedreven og Skibet forlænget omtr. 15 Fod mod V., dels af Granitkvadre, dels af Mursten. Samtidig tilføjedes Taarnet, forneden af Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl, foroven af gule Mursten, og Vaabenhuset, af røde Mursten, ligesom Kirken overhvælvedes. Udskaaren Altertavle fra 17. Aarh. med et forgyldt Kors. Smedet Korgelænder fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 18. eller Beg. af 19. Aarh. I Skibet to Krucifikser. I Koret Kisteplader over Enevold Christoffersen Seefeld til Viffertsholm, † 1643 (rest. 1891), og over Viffert Seefeld til Viffertsholm, † 1662. I Vaabenhuset en Del Kisteplader med Adelsvaabener.

Gammel Viffertsholm blev 1570 oprettet af Axel Viffert af 4 Bøndergaarde Kytrup, vistnok paa det Sted, hvor en tidligere, formodentlig i Grevens Fejde ødelagt Borg Korrup har ligget (se ndfr.). 1343 skødede Andreas Pedersen af Grandeslef Karæthorp og Karæthorp Fang til den forrige Drost Hr. Peder Vendelbo. Den gik siden over til Vald. Atterdag, og Hr. Chr. Vendelbos Arvinger gav 1401 Dronn. Margrethe Afkald paa al deres Ret dertil. Efter Axel Vifferts Død 1580 bragte hans Datter Margrethe Gaarden først til Ewald Sehested, senere til Jørgen Urne; hans Børn Axel og Anna U. arvede V., som sidstnævnte tilførte sin Ægtefælle Enevold Seefeld. Efter disses barnløse Død delte Enevold Seefelds Søskende Viffert, Jørgen og Maren S. Gaarden 1652; men førstn. udkøbte sine Søskende. Efter ham kom V. til Ove Juel til Villestrup. Hans Arvinger solgte 1687 Gaarden (37 Td. Hrtk., Bøndergods 274) til Laur. Kjerulf for 10,000 Rd. Efter hans Død 1729 ejede hans Enke Karen Jakobsdatter Gresmann Viffertsholm, og efter hendes Død 1739 lod Arvingerne 1740 Gaard og Gods ved Auktion bortsælge til Herredsfoged Christen Sørensen Testrup († 1761; se om ham O. Nielsen, Saml. til j. Hist. I S. 337 flg.) for 23,080 Rd. Viffertsholm ejedes dernæst af hans Søn Krigskommissær Søren T. († 1819), dennes Søn Chr. Michael T. († 1824), der overtog den 1799. Den havde i hans Tid 160 Td. Hrtk., Skovsk. 22, Tiender 24, Bøndergods 227. Derefter købtes V. paa Auktion af Amtsforvalter, Kammerr. Hans Svanholm, i hvis Families Eje den blev indtil 1890, da den købtes af den nuv. Ejer, W. Dinesen. — Den nuv., smukt beliggende Hovedbygning, opf. 1845, er en anselig, omtr. 100 Al. lang, grundmuret Længe i 1 Stokv. med gennemgaaende Midtkvist og to mindre Kviste til Gaarden. Omtr. 300 Al. V. for Bygningen staar i Haven en Del af den midterste Fløj (restaur. af den nuv. Ejer) af den store Egebindingsværksbygning, som Chr. Sørensen Testrup lod opføre 1750 (over Indgangsdøren en Sten med hans og Hustrus Navne). De gamle, brede Grave, der have omgivet disse Bygninger og den ældre Borggaard, der stod paa samme Sted, ere nu til Dels opfyldte. — Af de gamle Ladebygninger staa endnu de to vestl. Fløje, af røde Munkesten med Skydeskaar (paa den ene staar: E S. W 1630, ɔ: Enev. Seefeld, Wiffertsholm). — Det nu stærkt forstyrrede Korrup Voldsted, der ligger paa Randen af et lavt Engdrag, som strækker sig ud til Havet og endnu i Mands Minde delvis har staaet under Vand, er en uregelmæssig firkantet Banke, 16 F. høj, nu 85X115 F. stor. Ved Gennemskæring af Banken for en Del Aar siden fandtes Stykker af Mur- og Tagsten, Glasstumper og forkullet Træværk, vistnok et Vidnesbyrd om, at Borgen i sin Tid er brændt.

Ny-Viffertsholm er opf. 1834-36 paa en Parcel af Gml.-Viffertsholm. Den har været i Familien Svanholms Besiddelse, indtil den 1899 solgtes til Gml. Viffertsholms Ejer, W. Dinesen. Gaarden brændte 1870 paa Stuehuset nær.

I Tved Skov, der hører til Gml.-Viffertsholm, har der fordum ligget to Gaarde, der 1424 tilhørte Bisp Lage i Viborg; men dengang laa de i Solbjærg By, hvorfra de senere bleve udflyttede i Skoven; senere vare de een Gaard, Kroptved, der 1492 tilhorte Viborg Bispestol. Gaardene ere forlængst nedlagte; paa flere Steder i Skoven kunne Agrene endnu ses. — I Sønderskoven ses ogsaa et Voldsted Gaardsens Vold, der bestaar af en omtr. firkantet, 150 F. lang og bred og 8-10 F. høj Banke, hvorpaa endnu findes enkelte Mursten fra de nedrevne Bygninger; den er omgiven af brede og dybe Grave, hvorimod der ikke findes nogen Vold. Gml.-Viffertsholms Skove have tidligere været langt betydeligere end nu.

Ved Ø.-Korrup er der fredlyst 4 Gravhøje, samt et nu fritstaaende, aflangt firkantet, stensat Gravkammer.

Ved Kongebr. af 9/6 1578 blev det approberet, at Solbjærg og Skelum Sogn (Hindsted Hrd.) for stedse maatte blive under een Præst, som de for Tiden vare det; men alt 22/3 1580 blev Solbjærg Anneks til Bælum.

Litt.: Fr. Møller, Gml. Minder fra S. Sogn og Omegn, i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 357 flg.


Eksterne Link