Skinnerup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Skinnerup Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hundborg Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Skinnerup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Thisted Sogns hjælpepræster fra 28 april 1680, måske tidligere.

  • 1680 Mathias Foss
  • 1696 Johan Johansen Thorson (Torsong)
  • 1702 Henrik Mathiesen Reutze
  • 1708 Peder Christensen Staal el. Stahl (Stahlius)
  • 1713 Hans Gertsen Mumme
  • 1718 Conrad Nielsen Hildebrandt
  • 1722 Jens Olufsen Hosum
  • 1734 Bent Nielsen Curtz
  • 1759 Mathias Andresen Jensen
  • 1766 Michael el. Mikkel Bertelsen Langballe
  • 1768 Gregers Jensen Halse
  • 1773 Laurits Høyberg
  • 1786 Andreas Christian Revelius
  • 1791 Peder Simonsen
  • 1798 Knud Aagaard
  • 1799 Søren Kabell
  • 1810 Peter Nielsen Brandt
  • 1827 Hans Agerbek
  • 1830 Jacob Christian Formann
  • 1831 Johan Henrik Rosenkilde
  • 1832 Marcus Raahauge
  • 1839 Johan Peter Holst
  • 1851 Thomas Neergaard Wesenberg
  • 1872 Marcus Andreas Dam

Følgende beskrivelse af Skinnerup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skinnerup Sogn, Anneks til det resid. Kapellani i Thisted, omgives af Thisted Købstadsjorder og Lands., Thorsted S. og Hillerslev Hrd. (Ø.-Vandet, Nors og Hillerslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1/2 Mil N. N. V. for Thisted. De mod S. V. højtliggende og bakkede, i øvrigt jævne Jorder ere for en stor Del lerblandede Muldjorder, mod S. V. dog sandblandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Thisted til Klitmøller og Hansted.

Fladeindholdet 1896: 1554 Td. Ld., hvoraf 735 besaaede (deraf med Rug 113, Byg 131, Havre 267, Bælgsæd 12, Blandsæd til Modenhed 127, Grøntf. 8, Kartofler 45, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 509, Høslæt, Brak, Eng m. m. 267, Have 5, Heder 8, Flyvesand 5, Veje og Byggegr. 24 Td. Kreaturhold 1898: 136 Heste, 609 Stkr. Hornkvæg (deraf 256 Køer), 469 Faar og 292 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 140 Td.; 37 Selvejergaarde med 127, 32 Huse med 13 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 363 (1801: 178, 1840: 260, 1860: 287, 1880: 354), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed, 291 af Jordbr., 42 af Industri, 6 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Skinnerup, (1365: Skyndorp), ved Landevejenes Deling, med Kirke, Skole og Mølle. Gaardene Idasminde (11 1/2 Td. Hrtk.), Gadesminde (8 1/2 Td. Hrtk.), Hønbjærg, Øster- og Vesterbavn.

Skinnerup S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 565. Lægd. Kirken tilhører Beboerne og 2 Borgere i Thisted.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel; Vaabenhuset, af smaa Mursten, er senere tilbygget. Spor af de oprindl., rundbuede Vinduer; Syd- og Norddøren (sidste tilmuret) ere bevarede, ligesom Granitkorbuen, paa hvis nordlige Bue et Mandehoved. Paa Korgavlen er indmuret en sjælden Saalbænksten med 2 Løvefigurer; paa Skibets Nordside er der i Kvadrene indhugget et Par Dyrebilleder. Granitalterbord. Alteret, af Beton, er en Niche, hvori Thorvaldsens Christus af Gibs. Prædikestol i Renæssancestil (restaureret 1886). Granitdøbefont. Ved Indgangsdøren fra Vaabenhuset ligger en romansk Ligsten med Kors.

Sognet har tidligere været regnet til Hillerslev Hrd. Det har fra 1680, og maaske tidligere, været Anneks til Thisted Kapellani.



Link