Sæby Sogn (Viborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Sæby sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Harre Herred Viborg Amt. I sognet ligger Sæby Kirke


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Sæby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sæby Sogn, Anneks til Navtrup, omgives af dette og Aasted Sogn samt Limfjorden. Kirken, mod S., ligger 3 Mil N. N. V. for Skive. De mod S. noget bakkede Jorder ere skarpsandede med nogle Hede- og Mosestrækninger. Til Sognet hører en Del af Grynnerup Sø, udtørret.

Fladeindholdet 1896: 1592 Td. Ld., hvoraf 439 besaaede (deraf med Rug 90, Byg 67, Havre 209, Blandsæd til Modenhed 14, Grøntf. 7, Kartofler 27, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 282, Høslæt, Brak, Eng m. m. 389, Have 7, Moser 36, Kær og Fælleder 168, Heder 194, Stenmarker m. v. 43, Veje og Byggegr. 28, Vandareal m/m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 63 Heste, 345 Stk. Hornkvæg (deraf 154 Køer), 429 Faar og 123 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 46 Td.; 14 Selvejergaarde med 36, 22 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 288 (1801: 87, 1840: 153, 1860: 195, 1880: 235), boede i 59 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 201 af Jordbr., 8 af Fiskeri, 15 af Industri, 12 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sæby med Kirke; Grynnerup med Skole. Hellegde., Holmgde., Kjærgd.

Sæby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks Vile, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 291. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og flere Vinduer ere bevarede (Norddøren og Vinduerne tilmurede). Smuk oprindl. Korbue af Granit. Udskaaren Altertavle med et Maleri (Christus), Romansk Granitdøbefont med Korsfigurer. Prædikestol i Renæssancestil.

Sognet har, ligesom den nordl. Del af Navtrup Sogn, lidt af Sandflugt, som ifl. D. Atl. (IV S. 738) begyndte omtr. 1747; men den er nu forlængst standset. I Heden findes Diger og Spor af anden ældgammel Opdyrkning.



Link