Roum Sogn
Roum sogn et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rinds Herred Viborg Amt. I sognet ligger Roum Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Roum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Rovm Sogn, Anneks til Tostrup, omgives af dette, Hvam, Hvilsom, Klejtrup, Hersom og Bjerregrav Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 1/2 Mil N. N. Ø. for Viborg og 2 Mil V. S. V. for Hobro. De højtliggende, bakkede Jorder (Hulhøj, 202 F., 63 M.) ere let- og skarpsandede; mod N. en Del Hede. I Sognet Rovm Sø ell. Barsø og Hale Sø; gennem Sognet løber Skals Aa. Gennem den nordvestl. Del gaa Vib.-Aalestrup Banen og Landevejen fra Vib. til Aalborg.
Fladeindholdet 1896: 4708 Td. Ld., hvoraf 1499 besaaede (deraf med Rug 388, Byg 105, Havre 764, Bælgsæd 6, Spergel 35, Boghvede 56, Blandsæd til Modenh. 5, Grøntf. 39, Kartofler 74, andre Rodfrugter 27), Afgræsning 1421, Høslæt, Brak, Eng m. m. 508, Have 12, Skov 13, ubevokset 20, Moser 27, Kær og Fælleder 37, Hegn 6, Heder 1042, Veje og Byggegr. 119, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 175 Heste, 713 Stkr. Hornkv. (deraf 346 Køer), 840 Faar og 306 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 76 Td.; 24 Selvejergaarde med 56, 58 Huse med 19 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 431 (1801: 151, 1840: 203, 1860: 262, 1880: 358), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomh., 342 af Jordbr., 38 af Industri, 4 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Rovm (1468: Rowm) med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1899 og 1890) samt Telefonst.; Lund. Møldrup, paa Grænsen af Tostrup og Rovm S., med Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst., Mølle, Gæstgiveri og Mejeri. Gaarde: Nørris, Taarupgd., Trængsel, Skamris, Møldrupgd., Aastrupgd., Skravad, med Vandmølle.
Rovm S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 328. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant. Senere tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med lavt Pyramidetag, og Vaabenhuset, af Mursten, foran den oprindl. Dør (Nordd. er tilmuret); Korbuen og nogle Vinduer ere bevarede. En Del af Kirkens Sydside er omsat 1871; her en som et Dambrædt udhuggen Granitsten og en Sten med et Mandehoved; paa Taarnet en Sten, hvorpaa udhugget en Fisk med Rundbuer om. Udskaaren Altertavle med et Maleri (Nadveren) og Prædikestol med Aarst. 1592. Romansk Granitdøbefont.
I Lund, tidligere ogsaa kaldet Romlund, boede Poul Børialsen, adlet 3/6 1492, derefter hans Sønner Niels og Anders Poulsen 1542 og dennes Søn Poul Andersen 1574-1634. Denne lille Hovedgd. kom saa til Claus Dyre, der 1653 solgte den til Laur. Friis, som 1654 pantsatte og 1661 skødede den (med Gods 47 Td. H.) til Erik Grubbe til Tjele, hvis Svigersøn Stygge Høg ejede den (24 Td. H.) 1663; men 1672 ejedes 3/4 af den af Werner Mattissen i Amsterdam. 1688 blev den (11 Td. H.) udlagt til Ryttergods.
Kjeld Persen i Rovm nævnes 1458. — Møldrupgd. ejedes 1405 og 1426 af Per Møllumsen, 1650 af Laur. Skinkel. — Aastrup (12 Td. H.) holdtes 1663 for en Herregaard og laa under Lynderup, hvortil den hørte endnu 1778.
At Nørris skal være den Gaard, der er knyttet til Niels Ebbesens Navn, som af flere tidligere antaget, er urigtigt (se Sabro Hrd., Folby Sogn).
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje.
