Ridder

Typer af ridderrustning .
Ca. 14-16. århundrede.

En ridder (el. gl. dansk knægt) var en kriger til hest; han er også et ikon for den periode i Europas historie, der kaldes middelalderen. Ridderen var især i højmiddelalderen langt den stærkeste militær enhed, og han nød en tilsvarende høj status. Helt frem til omkring år 1000 blev ridderen ikke opfattet som andet end en simpel professionel soldat til hest, men i løbet af det følgende århundrede udviklede de beredne krigere sig til en elitestyrke. Den rå, voldelige ryttersoldat, der kun levede for at dræbe og slås. På dansk fik denne soldatertype betegnelsen ridder eller knægt, begge låneord fra tysk (Ritter & Knecht).

I 1100-tallet blev en række dyder knyttet til ridderen, der hidtil ikke havde været opfattet som noget særligt i forhold til andre krigere. Nu blev de bl.a. et vigtigt element i korstogsmytologien, og de blev nu opfattet som uselviske beskyttere af de svage, kvinder og ubevæbnede, og ridderens selvopfattelse som høvisk, ædel, kristen og guds kriger er bærende for middelalderens kultur. Baggrunden var, at romerskkatolske kirke da inkluderede soldater i det gejstlige system gennem Gudsfredsbevægelsen. Ridderne fik så høj status, at de adelsmænd, som hidtil havde stået over dem, begyndte at identificere sig med dem, og en position som ridder blev nu en mulighed for at bevæge sig opad i samfundet; og for de få, endda en mulighed for at blive indlemmet i den adelige sfære.

Oplæring til ridder

Ridderturnering .
Ca. 15. århundrede .

I middelalderen kunne enhver fri mand blive ridder. En ridder skulle imidlertid selv stille op med hest og rustning, hvilket var dyrt. Dertil kom, at man skulle gennem en oplæring til at blive ridder, som også kostede penge. Ridderne kom derfor som regel fra en adelig (eller rig) familie.

Oplæring til ridder foregik sådan: først blev man opdraget af sine forældre til at opføre sig på rette manér. Ved 7-års alderen blev man sendt til en fyrstes hof for at arbejde som page. Pagens arbejde bestod i at være tjener. Her blev man instrueret af hoffets damer i at opføre sig dannet. Man blev undervist i kristendom. Man lærte de grundlæggende jagt- og våbenteknikker og lærte at ride hest.

Når man var 14 år gammel, kunne en ridder vælge én ud til at blive sin væbner, ridderens personlige tjener. Man sørgede for ridderens udstyr og for hans hest. Ridderen på sin side oplærte væbneren i de ting, der skulle til for at blive ridder. I takt med at man blev ældre, fulgte man med ridderen i krig og hjalp ham, hvis han blev såret under et slag.

Når uddannelsen blev skønnet til at være færdig, det vil sige omkring 18- 21 års alderen, blev man slået til ridder. Det foregik på følgende måde: aftenen før gik væbneren ind i et kapel og bad til Gud hele natten (en såkaldt vigilie). Om morgenen blev han badet (en rituel renselse) og iført en hvid skjorte, en guldtunika og en purpurfarvet kappe og derefter slået til ridder af kongen eller en ridder, der handlede på kongens vegne. En væbner kunne også slås til ridder på slagmarken, hvis han havde kæmpet usædvanligt heltemodigt. I så fald ville en ridder slå ham på skulderen med sit sværd og udtale: Vær du ridder.

Oversigt over riddere.

Navn	Periode	Noter
Broder Svendsen Baad	-1436	Sverigs Rigsråd og Admiral