Ravnkilde Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ravnkilde Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Aars Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Ravnkilde Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Brorstrup Sogn og Haverslev Sogn

  • 1544 Mads Jacobsen el. Nielsen Schytte
  • 1551 Christen Madsen Schytte
  • 1583 Niels Christensen Schytte
  • 1602 Hans Pedersen Vogelius (Vogel, Foul)
  • 1645 Hans Lauritsen
  • 1657 Peder Pedersen Bay
  • 1700 Frederik Jensen Printzler
  • 1712 Melchior Edvard Christensen Agerholm
  • 1731 Andreas Heeboe Christensen Holst
  • 1753 Ulrik Arntzen Sontum
  • 1755 Hans David Hansen Celius
  • 1796 Hans Sletting
  • 1801 Johannes Struch
  • 1812 Jørgen Winge
  • 1834 Mathias Jacob Schjørring
  • 1840 Frederik Spleth af Magleby
  • 1871 Diderik Nicolai Blicher

Sognecapellaner (hjælpepræster)

Fælles for Brorstrup, Ravnkilde og Haverslev. Boende i Ravnkilde.

  • 1555 Christen Jensen
  • 1578 Peder Jensen
  • 1637 Hans Lauritsen
  • 1670 Jens Pedersen Bay



Følgende beskrivelse af Ravnkilde Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ravnkilde Sogn — den østl. Del, omtr. 1/6, regnes til Hindsted Hrd. —, det største i Herredet og Anneks til Brorstrup, omgives af dette og Haverslev Sogne samt Hornum Hrd. (Aarestrup S.), Hindsted Hrd. (Rold og Vebbestrup S.) og Gislum Hrd. (Rørbæk og Grynderup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil N. N. V. for Hobro og 4 1/2 Mil S. S. V. for Aalborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 268 F., 84 M.) ere ler- og sandmuldede. Henved 1/7 er dækket af Skov (Nørlund Sk.). Ved Østgrænsen løber Lindenborg (eller Rold-) Aa. Mod S. ligger Brastrup Sø.

Fladeindholdet 1896: 7108 Td, Ld., (hvoraf 1201 Td. Ld. i Matr. ere opførte under Hindsted H.), hvoraf 2328 besaaede (deraf med Rug 516, Byg 327, Havre 1068, Boghvede 5, Spergel 16, Blandsæd til Modenh. 79, Grøntf. 76, Kartofler 132, andre Rodfr. 109), Afgræsn. 1440, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1311, Have 34, Skov 997, Moser 298, Kær og Fælleder 135, Hegn 4, Heder 303, Veje og Byggegr. 253, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 368 Heste, 1489 Stkr. Hornkv. (deraf 836 Køer), 1162 Faar, 802 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 207 Td. (31 Td. under Hindsted H.); 57 Selvejergaarde med 176, 106 Huse med 30 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1023 (1801: 428, 1840: 500, 1860: 846, 1880: 1138), boede i 188 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 695 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 173 af Industri, 4 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks., 46 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ravnkilde med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Forsamlingshus (opf. 1900) samt Telefonstation; Kirkegaarde (eller Over-Ravnkilde); Nysum; Skaarup (1403: Scorthorp); Fyrkilde; Brastrup; Lille-Rørbæk. Hovedgaarden Nørlund med Avlsgaarden Nørlund Ladegaard og Nørlund Skove (i disse, der mod Ø. begrænses af den paa Ørredfiskeri rige Rold Aa, ligge et mindre Kalkværk, et stort Dampsavværk med elektrisk Drivkraft til Ladegaarden, mange Fiskedamme, Tørvemoser, Arbejderboliger, Skovfogedboligerne Trads og Damborg og Jagthuset Conradsminde, et tidligere Glasværk) har omtr. 58 Td. Hrtk.; under Hovedgaarden drives omtr. 43 Td. Hrtk., omtr. 2000 Td. Ld., hvoraf omtr. 800 Ager og Eng; for øvrigt danne Nørlund og Torstedlund Hovedgaarde, se S. 455, en samlet Ejendom paa omtr. 4200 Td. Ld., hvoraf omtr. 2000 Td. Ld. ere Skov, Resten Ager og Eng.

Ravnkilde S., een Sognekommune med Hovedsognet og Haverslev Sogn, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 332. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørland og de fleste Tiendeydere.

Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Kapel mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (undtagen Apsis, hvis Mure hvile umiddelbart paa Grundstenene). Syddøren og Korbuen ere bevarede. Skibets og Korets Nordmur er omsat. Kirken er hvælvet (undtagen Vaabenhuset). Taarnet er af Kvadre fra Skibets Vestgavl og af Mursten. Taarnrummet har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er nyt. Kapellet er opf. af Gude Galde i 17. Aarh. Over et tilmuret Vindue i dets Nordgavl findes en trekantet Vinduesgavl af Sandsten med et Menneskehoved i Midten. Den nu tilmurede Indgang fra Skibet til Kapellet dannes af en Renæssanceportal med to mandlige Figurer paa Siderne (Johs. Døberen og Moses ?). Paa Overpartiet staar Aarst. 1657 og en Indskrifttavle, opsat 1657 af Verner Parsberg til Nørlund og Anna Galde, ifl. hvilken der i Kapellet hvile Ligene af Gude Galde og Hustru Helvig Marsvin og deres Sønner Jørgen, Ludvig og Mourids G., m. fl. (se for øvrigt D. Atl. V S. 23). Altertavle fra 17. Aarh. med 4 udskaarne Fremstillinger af Scener af Lidelseshist., der ikke oprindel. høre dertil. Romansk Granitdøbefont med kløverbladformet Kumme. Prædikestol fra samme Tid som Altertavlen. Paa en Høj paa Kirkegaarden en Runesten, fundet paa Stenild Hede, en Tid liggende i Vaabenhuset foran Indgangen til Kirken, optaget 1860 og opstillet paa sin nuv. Plads i 1870’erne (se Thorsen. D. Runemindesm. II S. 129).

Nørlund skal efter et Tingsvidne af 1484, fundet i Godsarkivet, oprindl. være bygget, ikke til et Herresæde, men til et „Røverskjul“, hvorfor Dronn. Margrethe lod det „nedherlægge“. Den ældste kendte Ejer var Hr. Palle Marsk, der hed saaledes, fordi hans Farfader Hr. Palle Jonsen (Munk) i mange Aar i Vald. Atterdags Tid havde været Marsk. Den arvedes af Hr. Palles Søn Hr. Ludvig Marsk, † uden Børn, hvorefter den omtr. 1517 tilfaldt hans Søstersøn Hr. Joh. Bjørnsen († 1534), der solgte N. til Peder Lykke, Lensmand paa Aalborghus. I Skipper Klements Fejde 1534 blev N. brændt. Fra 1571 tilhørte N. Ludvig Munk, † 1602, og derpaa hans Enke Ellen Marsvin, Chr. IV’s Svigermoder (Kirstine Munk er født 1598 paa Nørlund), og kom senere til Gude Galde, † 1626, g. m. Ellens Søster Helvig Marsvin. Med deres Datter Anna kom Gaarden til Verner Parsberg, senere til Sønnen Gude P., † 1692, hvis Enke Karen Krag († 1737) 1703 ægtede Admiral Knud Reedtz († 1733). Paa Auktion 1737 blev N. (43, 74 og 335 Td. Hrtk.) købt for 15,700 Rd. af Told- og Postforvalter i Christianssand Michael Ries, der druknede 1739, hvorefter N. blev solgt 1741 ved Auktion for 21,000 Rd. til Marcus Pedersen Mørchs Enke Kirsten Pedersdatter Lessøe, der 1746 overdrog den til sin Søn Jørgen Mørch, † 1758, hvis Enke Margr. Grotum Berg 1778 solgte N. (43, 74 og 407 Td. Hrtk.) for 43,000 Rd. til Kmhr. Iver Rosenkrantz-Levetzau til Restrup, med hvilket Stamhus N. var forenet under de to flg. Stamhusbesiddere Gehejmekonferensr. S. V. Raben-Levetzau og hans Broder Kmhr. Fr. Raben, der 1812 solgte Nørlund til en Mand, der ogsaa købte Torstedlund; 1826-30 ejedes Gaardene af C. Neergaard, derpaa af Krigsr. Rasm. Conradsen († 1837), der 1834 anlagde Glasværket „Conradsminde“ i Skoven (nedlagt i 1860’erne) og havde et Stutteri paa Gaardene. Efter ham solgtes de (med 3-400 Td. Hrtk. Bøndergods) for 168,000 Rd. til senere Kmhr. A. T. Schütte, der gjorde meget for at ophjælpe Ejendommene og anlagde Kalkværket; han solgte dem (med Skove, 9 Kirker, Glasværket Conradsminde, et Glasværk i Aalb. m. m.) 1857 for 625,000 Rd. til Kmjkr., senere Kmhr., S. W. V. Mylius, Ejeren af Mylenberg Gods, som dog atter 1861 maattte aftræde dem til Schütte, der 1866 overdrog dem til Svigersønnen, den nuv. Ejer, Kapt., Folketingsmand H. E. Bluhme. — Den nuv., af de gamle Grave omgivne Hovedbygning (den ældre „Røverborg“ skal væsentlig kun have bestaaet af et Kampestenstaarn paa en lille Holm) er opf. 1581-97 i et Engdrag paa en af store Kampesten opfyldt Grund af Ludv. Munk med for sin Tid uhyre Bekostninger (et uhjemlet Sagn sætter Opførelsen i Forbindelse med hans Frieri til Ellen Marsvin — de bleve gifte 1589 —). Den bestaar af 3 Fløje i to Stokv. af røde Munkesten med høje, hvælvede Kældere. Midtfløjens Sidepavilloner have før været et Stokværk højere, men da de polske Hjælpetropper i Svenskekrigen 1658-59 røvede Kobbertaget, forfaldt Bygningen, saa at det øverste Stokv. styrtede i Graven (endnu i vor Tid er der fundet Murstykker der). En 4. Fløj, der lukkede for Borggaarden, og hvori der var Porttaarn, er nedrevet i 18. Aarh. Gennemkørslen, der førte til den nu ligeledes forsvundne Vindebro over Graven, skal have haft meget svære Kobberporte. Gaarden har haft flere Taarne; nu har den kun et ottekantet med Kuppel og Spir (110 F.), der staar lige for Midtfløjen. Her stod. tidligere et højt Taarn, hvis øverste Halvdel paa Grund af Brøstfældighed nedreves i Slutn. af 18. Aarh., Resten 1855, hvorefter det nuv. opførtes. Den smukke Portal paa Taarnet bærer L. Munks og Ellen Marsvins Vaabener og Aarst. 1589. Baade i Gaarden og i Værelserne har der været Billedhuggerarbejde i Sandsten og Egetræ, hvoraf en Del endnu er bevaret; saaledes er der i Stueetagen en sjælden, smukt udskaaren Dør med Drabanter ved Siderne, og i „Sakristiet“, der støder til en hvælvet Sal, „Kapellet“, findes en Sandstenskamin med Munks og Marsvins Vaabener og Aarstallet 1591. Paa 1. Sal er den store Riddersal; i den østl. Fløj „Dronningens Værelse“, en hvælvet Sal med Sandstenssøjle i Midten; ogsaa i Yderenderne af begge Sidefløje er der hvælvede Rum med Midtsøjler. Gaarden, der var i Forfald siden Midten af 18. Aarh., saa at den til sidst næsten stod som Ruin, blev med stor Bekostning istandsat af Schütte. Ladegaarden, omtr. 1000 Al. V. for Hovedbygningen, stammer fra samme Tid som denne; den afbrændte 1843, men opførtes atter paa de gamle Kampestensmure (se T. Becker, N., to Tidsbilleder, i Folkekal. f. Danm. 1860 S. 24 flg., og Afbildn. af Bygninger fra N., i Tegn. af æld. n. Arkitekt. 1. S. 1. R. Pl. 4 og 15 og 1. S. 2. R. Pl. 5).

Om Præstegaarden (Anneksgd.) i Ravnkilde se Saml. til j. Hist. X S. 37 flg.

Ved Skaarup er der fredlyst 3 ret anselige Gravhøje, Trehøjene.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ravnkilde_Sogn&oldid=8714"