Ovsted Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ovsted Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Voer Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Ovsted Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Tåning Sogn

  • 1584 Christen Mortensen
  • 15?? Christen Pedersen
  • 1617 Morten . . .
  • 16?? Jens Jensen
  • 1659 Christen Jensen Snepdrup
  • 1670 Jens Jensen Storring
  • 1697 Hans Jørgensen Seidelin
  • 1745 Hans Jørgen Seidelin Schmidt
  • 1746 Nicolai Nielsen Langballe
  • 1787 Søren Christensen (Pedersen?) Bagge
  • 1842 Andreas Hald
  • 1856 Ingvard Henrik Linnemann
  • 1868 Axel Severin Bülow


Følgende beskrivelse af Ovsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ovsted Sogn omgives af Annekset Taaning, Hylke, Kattrup, Tolstrup, Østbirk og Yding Sogne. Kirken, noget østl., ligger 1 Mil S. S. V. for Skanderborg og over 1 1/2 Mil N. for Horsens. De højtliggende, ujævne Jorder (Ejer Bavnehøj, 547 F., 172 M., med trig. Stat.) ere dels grusede og sandmuldede, dels lermuldede med Lerunderlag. En Del Skov (Ejer Sk., Balle Sk., Tammestrup Sk., m. fl.). Ved Sydøstgrænsen ligger Tebstrup Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til Skanderborg.

Fladeindholdet 1896: 4325 Td. Ld., hvoraf 1957 besaaede (deraf med Hvede 26, Rug 402, Byg 501, Havre 743, Blandsæd til Modenhed 205, Grøntf. 25, Kartofler 20, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 859, Høslæt, Brak, Eng m. m. 970, Have 29, Skov 376, Moser 39, Veje og Byggegr. 93 Td. Kreaturhold 1898: 292 Heste, 1325 Stkr. Hornkv. (deraf 955 Køer), 540 Faar, 814 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 274 Td.; 58 Selvejergde. med 228, 145 Huse med 45 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1065 (1801: 534, 1840: 848, 1860: 1175, 1890: 1134), boede i 243 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 697 af Jordbr., 2 af Gartneri, 218 af Industri, 39 af Handel, 101 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Ovsted Kirke, noget V. for Landevejen, og Sneptrup Præstegaard samt Byerne: Tebstrup, ved Landevejen, med Sparekasse for O.-Taaning Sogne (opr. 1893; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 14,793 Kr., Rentef. 4 pCt., Antal af Konti 299), Teglværk og Kro; Ris med Skole og Forskole samt Forsamlingshus; Ejer med Mølle og Savmølle; Bjødstrup (1488: Biørnestrup) med Skole; Elling med Andelsmejeri. Hovedgaarden Tammestrup har 25 1/4 Td. H., 384 Td. Ld. (c. 73 deraf i Taaning S.),, hvoraf 42 Eng, 45 Skov, Resten Ager. Ejergaard har 16 1/8 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 70 Skov, Resten Ager. Fredenshjem, Gd. (10 Td. H.).

Ovsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim Hrdr.’s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 150. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, den højestliggende i Landet, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit og Fraadsten. Skibet paa Sokkel med Skraakant; ved Ombygninger er brugt Mursten. Begge Døre (Sydd. tilmuret) og Korbuen ere bevarede. Korets østl. Del har en oprindl. Hvælving med 3 Kapper af Fraadsten, som mod V. slutte sig til en Rundbue; i den nordl. Mur findes en (nu tilmur.) lav Dør, gennem hvilken der ad en Vindeltrappe har været Adgang til Rummet over Hvælvingerne. Korets vestl. Del havde først Bjælkeloft, men blev hvælvet senere i Middelalderen. Taarnet, med Pyramidetag, er af røde Munkesten i Munkeskifte; Vaabenhuset, af gule Mursten, er vistnok fra 18. Aarh. Altertavle i senere Renæssancestil med et nyt Maleri (Opstandelsen). Prædikestol fra 1618. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver.

Tammestrup nævnes 1486 (1373: Tommestrup) og tilhørte da Øm Kloster; senere kom den til Kronen og hørte til det Skanderborgske Rytterdistrikt, ved hvis Salg den 1767 oprettedes til en Hovedgaard, der 1769 skødedes med Havreballegd. (12 og 9 Td. H.) med Tiender (48) og Bøndergods (302) for 32,920 Rd. til Etatsr. Lichtenbergs Enke Bodil Hofgaard; 1795 fik hun kgl. Bevill. til, at T. maatte beholde sin Frihed, naar Godset frasolgtes, og 1796 blev T. med Havreballegd. (12 og 9), Tiender (67) og Bøndergods (10 Td. H.) for 19,000 Rd. solgt af hendes Dødsbo til Forvalter paa T., Damgaard. I 19. Aarh. har den været ejet bl. a. af H. V. Gützlaff, som købte den 1843 for 44,000 Rd. og solgte den 1855 for 73,000 Rd. til Neergaard, der solgte den til A. Nyholm, † 1896, efter hvem Jægerm. J. K. Dinesen til Kragerupgd. overtog den og 1898 solgte den til den nuv. Ejer, Chr. Heilmann, for 170,000 Kr. — Hovedbygningen, af Grundmur i 3 Fløje i 1 Stokv. med Kvist og Kælder, er opf. 1852; Vestfløjen er genopf. efter en Brand 1894.

Ved Tebstrup ligger et formentligt Voldsted, Voldhøj, 12-14 F. højt; der er Spor af Grave mod V., S. og Ø. — Ved Kirken er der en fordums hellig Kilde, St. Anne Kilde. — Paa Toppen af Ejer Bavnehøj (se S. 215), hvorfra der er en meget vid Udsigt (se E. Erslev, Jylland, S. 247), ligger en stærkt ødelagt Gravhøj.

I Slutn. af 17. Aarh. paatænktes det at annektere Ovsted-Taaning til Skanderborg Slotskald, men Bestemmelsen opgaves 1690.


Eksterne Link