Nykøbing Mors Landsogn

Historisk info om Nykøbing Mors Landsogn, et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet blev en del af Nykøbing Mors Kæbstads Sogn i 1902, beliggende i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Morsø Sønder Herred (Thisted Amt). I sognet ligger det tidligere Dueholm Kloster og tidligere hovedgård Rolstrup

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Følgende beskrivelse af Nykøbing Mors Landsogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nykjøbing Landdistrikt omgives af Købstaden Nykjøbing og dens Markjorder, Limfjorden og Lødderup Sogn samt Nørre Hrd. (Tødse S.). De noget højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede. Gennem Distriktet gaar Landevejen fra Nykjøbing til Næssund.

Fladeindholdet 1896: 920 Td. Ld., hvoraf 269 besaaede (deraf med Rug 38, Byg 40, Havre 115, Blandsæd til Modenh. 43, Grønf. 3, Kartofler 17, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 309, Høslæt, Brak, Eng m. m. 221, Have 15, Skov 18, Moser 36, Kær og Fælleder 37, Veje og Byggegr. 15 Td. Kreaturhold 1898: 49 Heste, 274 Stkr. Hornkv. (deraf 195 Køer), 167 Faar, 132 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 59 Td.; 5 Selvejergaarde med 53, 64 Huse med 6 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 531 (1801: 43, 1840: 94, 1860: 229, 1880: 336), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomh., 147 af Jordbr., 8 af Gartneri, 73 af Fiskeri, 182 af Industri, 15 af Handel, 81 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv. I Distriktet Parceller af den nedlagte og udstykkede Hovedgaard Dueholm, Dueholm Mølle, Rolstrupgaard (omtr. 8 Td. Hrtk., 86 Td. Ld.), ligeledes for en stor Del udparcelleret, og Gaarden Marielyst, samt Byens Gas- og Vandværk og en Del Huse, navnlig „Vesterbro“, der er en Fortsættelse af Vestergade i Nykjøbing. Paa Refshammer bor en Del Fiskerfamilier.

Nykj. Landdistr. (der agtes indlemmet i Byen) udgør et eget Sognefogeddistr., men har Skole- og Fattigvæsen fælles med Købstaden, hvorfor Formanden i Distriktets Repræsentantskab har Sæde i Købstadens Kommunalbest. Distriktet hører under Morsø Hrd.’s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedist., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 260. Lægd.

Dueholm var i den katolske Tid et Johanniterkloster, som var indviet til Johannes Døberen og Maria Magdalene, hvorfor det snart benævntes efter den ene, snart efter den anden af disse Helgener, undertiden ogsaa efter dem begge. I Dokumenter træffes Klosteret første Gang nævnt 1371, men det kan ikke være meget ældre; thi i en Bulle af 1445, hvorved Paven bekræftede Børglumbispen Svends Gave af St. Klemens Kirke i Nykjøbing til Dueholm Kloster, siges, at Svend havde stiftet Dueholm, og han blev Bisp 1369 eller 1370. Klosteret styredes af en Prior, ogsaa undertiden kaldet Provisor, Kommendator eller Forstander; Brødrenes (Præsternes) Antal har i alt Fald til Tider været 12. Hertil kom imidlertid ligesom i andre Johanniterklostre en Del underordnede tjenende Brødre samt „indgivne Personer“, ɔ: Mænd eller Kvinder ofte af Lavadelen, som hyppig paa deres ældre Dage sikrede sig Underhold og Bolig paa Livstid enten i Klosteret eller i egne derved opf. Huse; nogle af dem bleve senere virkelige Medlemmer af Samfundet, idet de „toge Kors“. Som Vederlag for denne Alderdomspleje ydedes i Reglen Jordegods; andre Ejendomme skænkedes til Klosteret mod, at det skulde lade afholde Sjælemesser eller indrømme Ret til Bisættelse i Klosterkirken. Til de saaledes erhvervede, spredt paa Mors og i de omliggende Herreder beliggende Ejendomme føjedes endvidere, om end efter lang Strid, Helliggejsthuset i Nykj., ved hvilket Klosteret havde grundlagt et Kapel (se S. 210), samt den uden for Nykj. beliggende St. Jørgens Gaard for spedalske, hvortil bl. a. hørte et Kapel og en Mølle (St. Jørgens Gaard nævnes første Gang 1418; hvornaar den nedlagdes, vides ikke). I nær Forbindelse med Dueholm stod Nykjøbings Præstegilde, hvoraf ogsaa verdslige vare Medlemmer. Fremdeles havde Klosteret en egen Skole, der efter Reformationen flyttedes til Nykj. (se S. 215). Klosterets noget afsides Beliggenhed gjorde, at Reformationsrøret forholdsvis sent naaede hertil; da den katolske Gudstjeneste i Viborg Domkirke omtr. 1530 ophævedes, lod derfor Ærkedegnen den Messe, for hvilken Viborg Kapitel havde sin bedste Ejendom paa øen Fur, fremtidig afholde i Dueholm; ligeledes styrede Prioren vistnok til omtr. 1538 Klosterets Anliggender. Aar 1539 fik Niels Lange til Kjærgaard Klosteret og dets Bøndergods i Pant af Kronen for 1000 Dl., bl. a. med den Forpligtelse at underholde Prioren og de tilbageblevne Munke med Klæder og Føde. Efterhaanden som Munkene uddøde eller forlode Klosteret (flere bleve lutherske Præster ved Omegnens Kirker), vandt Pantet i Værdi, hvorfor Pantesummen senere forhøjedes til 1500 Dl.; 1558 levede endnu Prioren (1559 var han død) og nogle „Præster“. Efter at Lenet 1660 var forandret til Dueholm Amt, afstod Kongen Klosteret for Fordringer paa Kronen til Leonhard Marselis, hvis Enke Aleta v. d. Camer ejede Gaarden 1680; derefter ejedes den af en Oberst Brockdorff og senere af Konferensr. Poul Klingenberg til Højris († 1723), hvis Enke Ulrica Aug. v. Spekhahn 1755 skødede den (med omtr. 300 Td. Hrtk. Bøndergods) for 11,000 Rd. D. C. til Forpagteren Anders Tøttrup, hvis Familie (Poul Tøttrup, † 1797, hvis Søn Landsdommer Ferd. T. 1797 skødede sin Halvpart af D. (45—137—406) for 30,000 Rd. til sin Broder, Regimentskvartermester, senere Etatsr. Andr. T., † 1825) ejede den indtil 1845, da Poul Tøttrup solgte den for 165,000 Rd. til Agent Nyholm og et Interessentskab. Senere ejedes den af N. Nyholm, derefter af Kmjkr. O. D. Kaas til Rolstrup, som 1899 solgte den for 91,000 Kr. til 3 Mænd fra Nykjøbing, som have udparcelleret den. Bøndergodset var længe før frasolgt.

Hvorledes Klosterbygningerne have set ud, fremgaar delvis af en Tegn. hos Resen, paa hvis Tid det meste dog var forfaldent. Tilbage stod Dele af Klosterkirken, i hvilken der i den katolske Tid havde været Altre, indviede til Gudslegeme, Maria Magdalene, St. Anna, Vor Frue, Johs. Evangelist og St. Erasmus, Johs. Døberen o. fl. Den var dog nu kun lidt i Brug. Alt 1573 havde Nykj. Borgere faaet kgl. Tilladelse til at tage den største af de 3 Klokker, „da disse sjældent brugtes til nogen Tjeneste“; 1614 fik de til Hjælp til deres Sognekirke „den nordre Korskirke paa D. Kloster“; 1706 var Kirken ifl. Bircherods Dagb. „for længe siden ruineret“, og der var da kun et Kapel tilbage, „dog ikke til gudeligt Brug“; om Munkenes Bygning siges, at her var Fæstald. Nu er der kun lidt tilbage. Hovedbygningen (overhvidtet) har endnu i Forsiden omtr. 25 Al. af den gml. Bygning, af Munkesten, med Kælder af Kamp og Munkesten (hos Resen har den takkede Gavle og een Skorsten). Over Vinduerne ses 8 Spidsbuer, under hvilke der vistnok har været smalle Vinduesaabninger. Det tilsvarende Stykke paa Nordsiden synes at være fra samme Tid, idet der ogsaa findes Spor af spidsbuede Vinduer, og under et af disse er en lille, smal Glug, der lader formode, at de firkantede Kældervinduer paa Forsiden have haft en lign. Form. Den nyere Del af Bygningen er opf. i Slutn. af 18. Aarh. og er adskilt fra den gamle Del ved en tyk Mur, der vistnok tidligere har dannet Gavlen, thi Aaen, der løber ind under den nyere Del, har vistnok før bredet sig mere og hindret den gamle Dels Forlængelse. Over og under Spidsbuerne er der indv. smaa, firkantede Vinduer, hvor der før har været smalle Glugger, som ere tilmurede udv. Oven over Skillemuren, der er delt ved et Loft, findes mægtige Egetræssparrer, der efter Sigende ere tagne fra de tidligere store Skove, som Klosteret ejede paa Mors. Desuden er der to Sidebygninger; en Del af den ene er nedbrudt 1899. I en Bygning (Resen N. 3) er der fundet Rester af gammel Mur. Hvor Kirken har staaet, er der oppløjet Murbrokker og fundet Menneskeben. (Om D. se O. Nielsen, Dueholms Diplomatarium, Kbh. 1872).

Rolstrup var før en Hovedgaard, der 1481 ejedes af Per Clausen og i Beg. af 16. Aarh. af Lars Reckhals. Niels Bugge til Hald havde i ældre Tid givet den i Medgift med sin Søsterdatter til Ridder Saxe Pedersen. Ebbe Strangesens Enke gav den 1407 til Dueholm Kloster. Nuv. Ejer er Kmjkr. O. D. Kaas. En Del af Dueholms Jorder er i de sidst Aar lagt ind under R.

Link

• Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
• Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
• Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
• Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
• Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger