Nim Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nim Sogn et sogn i Them-Nørre Snede-Brædstrup Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nim Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Nim Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Underup Sogn

  • 1584 Stephan Nielsen
  • 15?? Peder . . .
  • 15?? Poul . . .
  • 16?? Christen Svendsen Barmer
  • 1652 Svend Christensen Nim
  • 1681 Niels Nielsen Bang
  • 1712 Erik Nielsen Bang
  • 1732 Frants Hansen Toxverd
  • 1748 Hans Jørgensen Schytte
  • 1789 Christian Ohnsorg
  • 1829 Christian Frederik West
  • 1844 Carl Ferdinand Emil Engel
  • 1855 Laurits Christian Bendz Fog
  • 1867 Jørgen Erhard Mühlensteth
  • 1875 Christian Frederik Leth

Følgende beskrivelse af Nim Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nim Sogn omgives af Annekset Underup, Tamdrup og Hvirring Sogne samt Tyrsting Hrd. (Føvling og Træden S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1 3/4 Mil N. V. for Horsens. De højtliggende, ujævne Jorder (Bavnehøj, 334 F., 105 M.) ere mod N. Ø. lermuldede, i øvrigt sandmuldede og sandede, enkelte Steder skarpsandede. Nim Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til Silkeborg.

Fladeindholdet 1896: 2653 Td. Ld., hvoraf 1092 besaaede (deraf med Rug 281, Byg 217, Havre 451, Boghvede 7, Bælgsæd 9, Blands. til Modenh. 53, Grøntf. 11, Kartofler 22, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 491, Høslæt, Brak, Eng m. m. 554, Have 18, Skov 241, Moser 37, Kær 2, Heder m. v. 162, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 148 Heste, 577 Stkr. Hornkv. (deraf 369 Køer), 437 Faar, 456 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 109 Td.; 32 Selvejergde. med 83, 91 Huse med 26 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1901: 529 (1801: 244, 1840: 508, 1860: 546, 1890: 560), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomh., 372 at Jordbrug, 112 af Industri, 14 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Nim ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1866; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 38,818 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2982 Kr., Antal af Konti 303) og Kro. Sletkjær, Gde. og Huse. Bræstenbro Kro, ved Landevejen og Broen over Gudenaa. Gaarde: Landgd., Bolund (8 Td. H.), Ballegd.

Nim S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim Hrdr.’s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 160. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Den lille Kirke (hvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre og raa Granit. Norddøren og eet Vindue ses tilmurede; Syddøren benyttes endnu. I den senere Middelalder opførtes Taarn (vistnok oprindl. højere end nu) og Vaabenhus af Granitkvadre, raa Granit og Munkesten. Hele Kirken har fladt Loft. Korgavlen og Kirkens Sydside ere senere ommurede. Korbuen, af huggen Granit med Løvefigurer paa Gesimsstenene, er oprindelig. Altertavlen er et Maleri (Nadveren) i ny Ramme. Lille Granitdøbefont med Figurer i Relief. Prædikestol i Renæssancestil. Over Korbuen et gmlt. Krucifiks. I Vaabenhuset Ligsten (med Portrætfig.) over Chrf. Holgersen (se ndfr.) og Hustru. I Skibets Gulv en stor, udslidt Ligsten.

I Nim Skov paa Eslund Bjærg har der (ifl. D. .Atl.) ligget en Gaard med Volde omkring, af hvilken der endnu i Slutn. af 18. Aarh. saas Rudera; nu er der kun en Del Grundsten paa Stedet. Ovenn. Chrf. Holgersen, en anset Mand under Chr. IV, havde den i Forlening; den skal være bleven ødelagt i 17. Aarh. af de svenske (se Schlegel, Saml. z. dän. Gesch. I). — Nim nævnes alt i Vald. Jrdb. som Krongods; Marsk Stig havde det i Forlening af Erik Glipping. — Ved Bræstenbro har der i den senere Middelalder staaet et til Vor Frue indviet Kapel, som var „funderet af Aarhusbispen Bo († 1423) og renoveret af Biskop Ulrik († 1449)“; i et Brev fra 1461 nævnes en Toft „sønden til Vor Frue Kapels Gaard hos Brystingbro“. Paa Kapellets Plads („den gamle Kirkegaard“ kaldet) opgraves endnu Grundsten og Munkesten. I Nærheden af Kapellet har der været en hellig Kilde.

Sognet regnedes endnu paa D. Atl.’s Tid til Tyrsting Hrd.


illustration placeholder

Eksterne Link