Nørresundby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nørresundby Sogn, et sogn i Aalborg Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Aalborg Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Kær Herred (Aalborg Amt). I Nørresundby Sogn ligger Nørresundby Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1553 Niels . . .
  • 1578 Peder Lauritsen Hjørring
  • 1583 Christen Nielsen
  • 1587 Simon Lauritsen
  • 1599 Anders Andersen Wraae
  • 1647 Hans Hansen Ware el. Warde
  • 1660 Laurits Jensen el. Christensen Lemvig
  • 1663 Laurits Jacobsen Beeske (Bieske, Besch)
  • 1676 Kjeld Nielsen
  • 1718 Hans Michael Kjeldsen Mule
  • 1724 Knud Christensen Schott* el. Skot
  • 1754 Christian Jørgen(sen?) Westrup
  • 1768 Johannes Hauch Clausen
  • 1791 Peter Raaschou
  • 1804 Holger Jørgen Vilhelm Schoulund (Scheulund?)
  • 1809 Frederik Winding
  • 1843 Holger Kongslev Tryde
  • 1854 Elieser Theophilus Gad
  • 1861 Frederik Vilhelm Theodor Walter


Følgende beskrivelse af Nørresundby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nørre-Sundby Købstad ligger i Kjær Hrd. under 57° 3′ 39,94″ n. Br. og 2° 39′ 24,26″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirketaarnets vestl. Gavl) ved Limfjordens nordl. Bred lige over for Aalborg, med hvilken den er forbunden ved Chr. IX’s Pontonbro (se S. 362). Den ligger paa Affaldet af den mod N. lejrede Skansebakke, der er gennemskaaren af flere Dalstrøg, og fra hvis Højder (indtil 164 F., 51,5 M.) der er prægtig Udsigt over Byen, Fjorden og Aalborg. Højeste Punkt i Byen er ved Kirkens Nordvesthjørne, 37 F., 12 M., paa Torvet er der 6 1/2 F. Afstanden fra Aalborg er 0,2, fra Hjørring 6 Mil (ad Jærnbanen henh. 0,3 Mil, 2,2 Km., og 6,2 Mil, 46 Km.). Byens største Udstrækning er fra V. N. V. til Ø. S. Ø., omtr. 1000 Al., fra S. til N. er der omtr. 500 Al. Hovedgaderne ere Brogade, der gaar fra Pontonbroen mod N. til Torvet, og Vester- og Østergade, der gaa fra V. til Ø. og føre ud til Landevejen til Hjørring. Byens Huse, hvoraf de fleste ere i eet Stokv., ere for en stor Del nyopførte efter en Brand 1865.

Byens Købstadsgrund var Maj 1900 1,581,948 □ Al. (omtrent 113 Td. Ld.), Markjorderne omtrent 215 Td. Ld. Byen havde April 1900 34 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 191 (Apr. 1900: 316, hvoraf paa Bygrunden 276). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 328 Td. Ld.; deraf vare besaaede 118, Afgræsning, Høslæt, Eng osv. 111, Kær og Fælleder 3, Have 23, Skov 8, Stenmarker osv. 12, Veje og Byggegr. 50 Td. Hartk. var 1/1 1895 29 Td. (hvoraf 13 ere blevne til Bygrund); deraf hørte 8 til 4 Gaarde og 8 til 59 Huse. Paa Markjorderne ligger Gaarden Aldershvile.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/2 1900 3,886,926 Kr. (Antal af Forsikringer 351).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken, paa en Bakke ved Skolegade, bestaar af Skib og Kor med tilbygget Sakristi, Taarn mod V. og to Korsfløje mod S. og N., til hvilken sidste der er føjet en Tilbygning (Skriftestol). Oprindelig har Kirken bestaaet af Skib og Kor (vistnok med Apsis), opførte i romansk Tid (13. Aarh.) af hugne Granitkvadre. Paa Korets Nordside findes et lille rundbuet Vindue (nu tilmuret). I Slutn. af Middelalderen tilføjedes, væsentlig af gule Mursten, det anselige Taarn, hvis hvælvede Underrum forbandtes med Skibet ved en Spidsbue. Omtr. samtidig blev Koret overhvælvet og et lille Vaabenhus opf. mod S. Langt senere, vistnok mellem 1676 og 1723, opførtes mod N. en anselig Fløj; 1764 lod Præsten Knud Christensen Schott Sakristiet føje til Koret. Kirken er i Tidens Løb undergaaet store Ombygninger. Saaledes ere store Partier af Kormuren omsatte fra Grunden; paa Taarnets Sydside staar Aarst. 1832; 1887-88 foretoges en omfattende Restauration, hvorved der bl. a. indlagdes nyt Bjælkeloft i Skibet. Endelig foretoges 1897-98 under Ledelse af Bygningsinspektør H. Kampmann en stor Ombygning for at skaffe mere Plads. Kun Koret med Sakristiet og Taarnet bleve staaende; Skibet, med Bjælkeloft, gjordes 12 Al. bredere, og de anselige Korsfløje, hver med tre Kamgavle og Bjælkeloft, opførtes; i Korsfløjene, der aabne sig ind til Skibet med 3 Rundbuer, opsattes store Pulpiturer. Indgangene ere gennem Taarnets Vestside og den sydl. Korsfløj. Altertavlen, Christus i Getsemane, er malet 1898 af J. G. F. Schwartz (den gl. Altertavle, fra Fr. IV’s Tid, staar i Ligkapellet paa Kirkegaarden). Alterkanden er skænket 1770 af Pastor Schott, Oblatæsken af Sophia Catharina Truchsessinn v. Høfninge. Ny Granitdøbefont, med gammelt Døbefad. Udskaaren Prædikestol, skænket 1707 af Biskop Jens Bircherod (opforgyldt 1898). Nyt Orgel, i den sydl. Korsfløj. Over Korbuen et Krucifiks i sen-gotisk Stil. I Loftet 3 Messinglysekroner, af hvilke den ene bærer Bircherodernes og Bartholinernes Vaabener og Bogstaverne J B — S B (ɔ: Jens Bircherod og Søster Bartholin). Ligsten over Pastor Schott, † 1770, i Sakristiet, under hvilket der er en 1898 tilkastet Gravhvælving. I Koret Epitafium over Præsterne Hans Hansen Ware, † 1660, og Laur. Jensen Lemvig, † 1663, samt deres Hustru Maren Christensdatter, med Portrætter. I Taarnrummet Epitafium over Præsten Kjeld Nielsen, † 1723, og Hustru Anne Christensdatter Mule, † 1735 (af Indskriften ses, at Kirken paa hans Tid er „bedret“). Desuden er der flere Ligsten, indsatte dels i Kirkemuren, dels i Muren om Kirkegaarden, bl. a. over ovennævnte Præster Ware og Lemvig og Præsten Jak. Lauritzen Beeske, † 1676, samt deres Hustru, ovenn. Maren Christensdatter, † 1688, over Oldermand for Færgelavet Jens Jacobsen Hvorup, † 1804, og hans to Hustruer, samt i den sydl. Fløjs Ydermur en lille Ligsten af Granit fra den ældre Middelalder med Fremstilling af Christus paa Korset (se Løffler, Gravst. Pl. IX). Den ældste Klokke, indviet til Jesus, Maria og St. Anna, er fra 1504 (eller 1507). Under Korgulvet er begravet Vitskøl Klosters sidste Abbed Anders Andersen, † 1572.

Byen har to Kirkegaarde, den gamle omkring Kirken, omtr. 1 Td. Ld., og den nye N. V. for Kirken, omtr. 2 Td. Ld., anlagt 1840. Paa den gamle Kirkegaard er et 1888 opf. Ligkapel, paa den nye en Mindesten over to frivillige (en dansk og en svensk), der faldt i Lundbykampen 1864.

Ved Kirken, der ejes af Seminariefonden, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst for N.-Sundby Lands, og Annekset Hvorup.

Raad-, Ting- og Arresthuset, i Nørregade, er en 1847 opf., 1895 udvidet, to Stokv. høj Bygning, der ejes af Amtskommunen med 5/6 og Købstaden med 1/6. Det indeholder bl. a. Tingstue (for Købstaden og Kjær Hrd.), Arkiv, Plads for 17 Arrestanter og Arrestforvarerens Bolig.

Byen har to Kommuneskoler, den ældre, i Skolegade, ombygget 1862 i to Stokv., og den nye, i Nørregade, opf. 1895 i to Stokv.; 1/2 1900 var der i alt 10 Lærere, 14 Klasser og 420 Elever. Desuden er der en privat Realskole, Nørregade, og 2 andre Privatskoler. Fattiggaarden, ved Lindholmvej, V. for Kirkegaarden, i 1 Stokv., har Plads for 14 Lemmer.

Gasværket, mod N. ved Bondrops- og Helgolandsgade, er anlagt 1897; 1899 produceredes omtr. 5,8 Mill. Kbfd. Gas. — Vandværket, ved Bakkelygade, er anlagt 1898 af et privat Konsortium; der forbruges omtr. 2000 Td. Vand pr. Døgn.

Posthuset og Telegrafstationen ere paa Jærnbanestationen ved Havnen. Toldkamret, ved Havnen, er opf. 1898. — Byen har to Jærnbanestationer, Statsbanestationen, V. for Byen i Landsognet, og Stationen for Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen, ved Havnen, opf. 1899 paa et i Fjorden opfyldt Terræn. — Præstegaarden ligger i Nørregade, Banken for Nørre-Sundby og Omegn i Torvegade.

Kommunen ejer et lille Lystanlæg V. for Byen, omtr. 2 Td. Ld., med Pavillon og Sommerteater, ligesom den N. for Byen har ladet beplante en Del af Skansebakken, omtr. 4 Td. Ld. Fabrikant J. Galster begyndte 1854 at beplante 3 Td. Ld. af den ham tilhørende Del af Skansebakken.

Indbyggertallet var 1/2 1890 1825, Novb. 1899: 3452 (1801: 606, 1840: 901, 1860: 1376, 1880: 1757). Erhverv 1890: 165 levede af immat. Virksomhed, 53 af Jordbrug, 16 af Gartneri, 11 af Fiskeri, 13 af Søfart, 694 af Industri, 517 af Handel, 233 af forsk. Daglejervirksomhed, 95 af deres Midler, 22 vare under Fattigvæs. og 6 i Fængsel.

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. Bomulds- og Linnedgarn 3797 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 2551 Pd., Vin 1249 Pd., Glas og Glasvarer 32,816 Pd., Humle 2378 Pd., Kaffe 19,467 Pd., Risengryn og Rismel 31,659 Pd., Salt 89,555 Pd., Mallas og Sirup 269,524 Pd., Stenkul 6,532,478 Pd., Kokes 684,546 Pd., Metaller og Metalvarer 750,159 Pd. samt Tømmer og Træ 1916 Clstr. og 12,835 Kbfd. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 400,000 Td. Raakridt; til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 4093 Pd. Kød, 8378 Pd. Talg, 3727 Pd. Uld, 252,990 Pd. Huder og Skind og 226,000 Stkr. Mursten. I udenrigsk Fart indkom 108 og udgik 83 Skibe med henh. 7481 og 426 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 136 og udgik 87 Skibe med henh. 2946 og 1891 T. Gods. Toldindtægterne udgjorde s. Aar 52,263 Kr. Byen har ikke nogen selvstændig Toldoppebørsel, men opføres under Aalborg Toldsted (se S. 376). Den har ingen Skibe.

I Nørre-Sundby holdes aarl. 5 Markeder: 1 i Feb. og 1 i Marts med Heste og Kvæg, 1 i Apr. med Kreaturer og 2 i Okt. med Kvæg og Faar. Torvedag hver Onsd. og Lørd.; hver Tirsd. fra Okt. til Fastelavn Torvedag med Kreaturer.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 2 Maskinfabrikker med Jærnstøberier (hvoraf det ene, „Gabrielsværk”, har 60, det andet 30 Arbejdere), 2 Dampvæverier og Farverier (30 og 8 Arbejd.), 3 Savskærerier (i alt 40 Arbejd.), Aalborg Amts Andelssvineslagteri (40 Arbejd.), et Cementstøberi (10 Arbejd.) og et Garveri.

Kreaturhold 1898: 136 Heste, 125 Stkr. Hornkvæg (deraf 122 Køer), 232 Faar, 232 Svin og 10 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Kjær Hrd., og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 7 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Skolevæs., d) for Fattigvæs., e) for Alderdomsunderst., f) for Legater, g) for Gader og Veje, h) for Gasværket og Brolægning, i) for Byens og dens Omgivelsers Forskønnelse.

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 39,694 (deraf Grund- og Bygningssk. 4606, Hus-, Formue- og Lejlighedssk. 33,858, lignet paa Menigheden 1230), Indt. af Aktiver 382, Tilskud til Alderdomsunderst. 2034, Indt. ifl. Næringsloven m. fl. 3681 Kr.; Udgifter: Statsskatter 425, Bidr. til Amt 2294, Byens Bestyrelse 834, Fattigvæs. 7759, Alderdomsunderst. 4630, Skolevæs. 11,179, Gader og Veje 5922, Politivæs. 950, Brandvæs. 3314, Belysn. 1068, Forskønnelse 591, afløst Højtidsoffer 1230 Kr. Byen ejede 31/12 1898 i Panteoblig. og Kapitaler 15,680, i faste Ejendomme 57,931 og skyldte 108,760 Kr.; under Byraadet hørte Legater til Beløb af 24,615 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 6 9/10 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 1,270,500 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 733,750 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Andel i Raadhuset, de to Skoler, Fattiggaarden, Toldkamret, en Vejerbod, Gasværket, Havnen og Lystanlæggene.

Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektør, 1 Brandassistent og 10 Brandmænd.

I Banken for Nørre-Sundby og Omegn (opr. 6/1 1898) er Aktiekapit. 150,000 Kr.; 31/12 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 699,145, Vekselkontoen 522,756 Kr.

Havnen, hvis Anlæg er paabegyndt 1874, fik 1895 et nyt, 250 Al. langt Bolværk og 1898 en ny Anlægsbro og er 210,000 □ Al., Havnepladsen omtr. 3 Td. Ld.; der er 600 Al. Bolværk; ved Østmolen er der indtil 17 F. Vand. Havnen bestyres af Havneudvalget, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 3 Medlemmer. Havneanlægget med Toldkammer, Vejerbod m. m. vurderes til 331,000 Kr.; Havnens Gæld var Apr. 1900 231,000 Kr. Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 10,000 Kr.

I gejstlig Henseende danner Nørre-Sundby Købstad eet Pastorat med N.-Sundby Lands, og Hvorup Sogn.

Nørre-Sundby hører til 7. Landstingskreds og Amtets 1. Folketingskreds, Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.’s Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds’ 444. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 434-449.

Ved Toldstedet er ansat to Assistenter og en Fuldmægtig, ved Postvæsenet 1 Postmester, der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Der er Statstelefon og privat Telefon (Jydsk Telefonaktieselsk.).

Nørre-Sundby er Station paa den 16/8 1871 aabnede Statsbane og Udgangspunkt for Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen, se S. 381. Ved Statsbanestationen solgtes i Driftsaaret 1898-99 21,907 Billetter, og der afgik 10,687 og ankom 7755 Tons Gods. S. Aar afgik der paa N.-Sundby-Fjerritslev Banen fra N.-Sundby 19,860 og ankom 18,751 Personer, og der afgik 2976 og ankom 1911 Tons Gods. Om Dampskibsforbindelsen se Aalborg S. 381.

Historie. Nørre-Sundby, der tidligere var en Handelsplads, men ifl. Lov af 7/4 1899 er Købstad fra 1/1 1900, hørte i Middelalderen til Vitskøl Kloster lige fra Beg. af 13. Aarh., da Vald. Sejr skænkede alt sit Fædrenegods her til Klosteret. Kirken blev skænket Klosteret 1290 af Børglumbispen Niels. Stedets Betydning i Middelalderen og i den nyere Tid laa i, at det var Overfartssted fra Vendsyssel til Aalborg. Af en kgl. Bevill. af 30/6 1591 — hvorved N.-Sundby fik Lov til at holde to Færger mellem de to Byer, efter at det 18/5 1589 var blevet bevilget Aalborg at holde 4 Færger — ses, at N.-Sundby „fra Arildstid” havde haft denne Færgefart (se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 382 flg.). Byens Beliggenhed som vigtigt Overfartssted har ogsaa flere Gange gjort den til Skueplads for krigerske Begivenheder. I Bondeoprøret 1441 var det vistnok i Omegnen af Byen, at den Træfning fandt Sted, hvori Eske Brok faldt (se S. 221). Under de kejserlige Troppers Besættelse af Nørrejylland i Trediveaarskrigen opkastede de paa Skansebakken N. for Byen Forskansninger, hvoraf der endnu ses Spor; 1644 gik de svenske over den tilfrosne Fjord fra Aalborg til N.-Sundby, hvor de let adsplittede Bondehæren, der vilde forhindre Overgangen (det var i denne Træfning, at Delefogden Lars Dyrskjøt faldt), og atter 1657 gik Svenskerne over Fjorden og erobrede den af Bønderne besatte Skansebakke. I Krigen 1864 besatte en dansk Troppestyrke de samme Bakker, medens Fjenden laa i Aalborg. Som Handelsplads fik Byen ved Lov af 16/2 1856 og 17/4 1868 (jfr. Regul. af 17/10 1858) udvidet Handels- og Næringsfrihed. I 19. Aarh. er Byen tiltaget meget stærkt; navnlig har Jærnbanen gavnet den meget og tilført den en Del af Handelen fra Vendsyssel, og i det sidste Aarti har Indbyggertallet næsten fordoblet sig.

Paa Markjorderne nogle tusinde Al. Ø. for Byen paa den lave Strækning ved Fjorden ligger „Stisborg” (ifl. D. Atl. opkaldt efter en Ridder Hr. Stig Hvide, der skal have anlagt den til Værn mod Sørøvernes Fremtrængen i Fjorden), en indtil 8 F. høj og 125 F. bred, rund, nu overpløjet Højning. Der skal være fundet Mursten i den. Lige S. for den har fra V. til Ø. gaaet en lav, lige Jordvold, 3—4 F. høj, 250 F. lang (nu sløjfet), som dog vistnok hidrører fra nyere Tid.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Nørresundby_Sogn&oldid=3697"