Nørre Vinge Sogn
Nørre Vinge sogn er et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Nørre Vinge Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Nørre Vinge Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Vinge (Nørre-V.) Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Tjele, omgives af dette, Kvorning og Vorning Sogne samt Nørlyng Hrd. (Bigum Sogn), hvorfra det skilles ved Tjele Langsø, af hvilken en Del hører til Sognet. Kirken, mod N. V., ligger omtr. 2 1/4 Mil N. Ø. for Viborg og 2 Mil S. V. for Hobro. De noget højtliggende, mod Søen bakkede Jorder ere skarpe, enkelte Steder med Lerblanding. Paa Østgrænsen løber Tjele Aa og dens Tilløb Vingemølle Bæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 1372 Td. Ld., hvoraf 461 besaaede (deraf med Rug 116, Byg 53, Havre 203, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 25, Grøntf. 15, Kartofler 14, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 345, Høslæt, Brak, Eng m. m. 353, Have 8, Skov 88, Moser 14, Kær og Fælleder 15, Heder 64, Veje og Byggegr. 24 Td. Kreaturhold 1898: 79 Heste, 319 Stkr. Hornkvæg (deraf 186 Køer), 229 Faar, 192 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 56 Td.; 5 Selvejergaarde med 42, 2 Fæstegd. med 11, 11 Huse med 3 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse, 1/2 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 186 (1801: 109, 1840: 128, 1860: 139, 1890: 159), boede 1890 i 24 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 114 af Jordbr., 11 af Industri, 13 af forsk. Daglejervirks., og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vinge, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Mølle. Hovedgaarden Vingegaard, under Stamhuset Tjele (se S. 703), har 25 5/8 Td. Hrtk., omtr. 505 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 55 Skov, Resten Ager. Karlslyst, Gd. (9 Td. H.).
Vinge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 103. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Taarn mod V., af Granit og Munkesten, med Spidsbue ind til Skibet, fra den senere Middelalder — senere er Overdelen nedbrudt i Højde med Skibet —, og Vaabenhus mod S., af Mursten, fra 1860’erne. Den oprindl. Norddør er tilmuret; Syddøren har Halvsøjle og Tympanon med et Par Griffer. Kirken er restaur. 1890-94 og forsynet med Klokkespir. Altertavle med et Maleri (Nadveren) fra 1850’erne. Prædikestol med Enevold Kruses og Hustru Anne Vinds Navne og Vaabener. Granitdøbefont med Rundbuer paa Foden.
Vingegaard nævnes 1447 og 1468 som ejet af Offe Tagesen Reventlow til Winge; Jakob Offesen 1497, Søster Kirsten 1520, g. m. Enevold Kruse; og siden Søn efter Fader: Enevold K. 1536 (V. skal være brændt i Klementsfejden 1534), Enevold K. 1564, Enevold K. 1580-1612, Datter Maren Kruse 1613. Hendes Fætter Chrf. K. solgte 1625 sin Del i V. til Iver Juul. En anden Part ejedes af Fru Karen Lange, Claus Belows, der 1632 solgte V. til Gunde Rostrup, hvis Broder Albert R. alt 1630 skrev sig til V. Gunde R. solgte 1637 V. til Palle Rodsteen, med hvis Datter Edel Claus Dyre fik V., som han 1647 solgte til Hr. Anders Bille, der straks mageskiftede den til Kronen. 1668 ejedes V. af Erik Grubbe, som da gav sin Tjener Rasmus Iversen Livsbrev paa V. (16 Td. H.). Siden kom den til Ritmester Levetzau og Generalmajor Lüttichau, der lagde den under Stamhuset Tjele. — Hovedbygningen, i 1 Stokv. af Grundmur, er opf. 1830 med Tilbygning fra 1860.
Ved Vinge er der fredlyst 2 Gravhøje.
Ved Klemmebrevet 1555 blev Vinge Anneks til Tjele.
