Nørbæk Sogn
Nørbæk sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Nørbæk Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Nørbæk Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Nørbæk Sogn, eet Pastorat med Sønderbæk og Læsten, omgives af Sønderbæk og Vorning Sogne samt Randers Amt (Nørhald Hrd.), hvorfra det skilles ved Skals Aa. Kirken, mod Ø., ligger 3 1/2 Mil N. Ø. for Viborg, 2 Mil N. V. for Randers og 1 1/2 Mil S. for Hobro. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder, med store Enge mod N., ere sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2342 Td. Ld., hvoraf 647 besaaede (deraf med Rug 151, Byg 113, Havre 313, Boghvede 11, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntf. 5, Kartofler 26, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 484, Høslæt, Brak, Eng m. m. 763, Have 10, Skov 14, Moser 34, Kær og Fælleder 126, Heder 194, Veje og Byggegr. 70 Td. Kreaturhold 1898: 110 Heste, 498 Stkr. Hornkv. (deraf 211 Køer), 620 Faar, 184 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 107 Td.; 18 Selvejergaarde med 100, 39 Huse med 7 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 322 (1801: 131, 1840: 191, 1860: 233, 1890: 306), boede 1890 i 56 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 207 af Jordbr., 43 af Industri, 10 af Handel, 22 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nørbæk med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle, Købmandshdl. og Maltgøreri.
Nørbæk S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 107. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, fra Overgangstiden, med Bjælkeloft, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, lavt Taarn mod V., fra senere Middelalder, af Granit og Mursten, med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhus mod N., af Bindingsværk, fra nyere Tid. Eet oprindl. Vindue og Norddøren, med Ellipsebue af Munkesten, ere bevarede. Koret er ombygget i nyeste Tid. Altertavle med et Maleri (Nadveren) af Jæger i Viborg. Prædikestol med Bogst. GPS—NJS. Paa Malmalterstagerne Palle Dyres og Marie Grubbes Initialer og Aarst. 1678. I Koret Mindetavle over Provst Jesper Pedersen Lindholt, † 1671, og Hustru (begr. ved Alteret).
I Sognet har ligget en Hovedgaard Nørbæk (Beg og Nørbeg). 1313 nævnes Petrus Muly de Bæg og Joh. Muli de Beg, 1328 Jakob Beg, 1343 Joh. Dyaconus de Begh, 1363 Petrus Hviid de Begh, 1396-1408 Mattis Nielsen af Beg. Derefter kom Beg til Slægten Pig, der kaldte den Pigsgaard. 1421 solgte Jens Pig og hans Svigersøn Bertel Esbernsen P. til Mogens Pig, der pantsatte den til Jens Kande (se under Fussingø), fra hvem Jens Pig indløste den. Dennes Søn Ysick Jensen oplod før 1439 Gaarden til sin Svoger Bertel Esbernsen, hvis Enke Ingeborg Pig ægtede Anders Stigsen, der 1451 oplod sin Stifsøn Esbern Bertelsen sin Hustrus og sine Børns Arv i den af ham paaboede Gaard i Nørre-Begh; Esbern Bertelsens Børn solgte denne Gaard til Christen Sommer. 1543 ejedes B. af Iver Blik, 1568 af Sønnen Anders B. (begr. i Nørbæk Kirke); hans Søn Chrf. B. skrev sig snart til Nørbeg, snart til Sønderbeg; 1624 nævnes Peder Munk til B. og 1625 Peder Munk til Nørbeg, 1637-38 Fru Margr. Rantzau til Beg og til Nørbeg. 1636 ejedes den af Ove Christoffersen Blik, medens Erik og Enevold Christoffersen Blik arvede Sønderbeg; den sidste solgte 1649 sin Part til Erik Blik. Ove B. solgte 1657 Norbeg til Erik Grubbe, og samtidig solgte Erik B. Sønderbeg til Claus Dyre, der 1667 mistede den ved Indførsel til en ufri Mand Anders Jensen, der 1672 overdrog en Halvpart til sin Broder Christen Jensen, hvorefter Gaarden forsvinder. Nørbeg overlod Erik Grubbe til sin Datter Marie og Svigersøn Palle Dyre, der i nogen Tid beboede den, men 1688 nedlagde den som Hovedgaard. 1705 solgte Palle D. den (15 T. H.) med andet Gods til G. D. Levetzau til Tjele. (Se Chr. V. Christensen, Nogle Medd. om N., i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 230 flg.).
Nørbæk, Sønderbæk og Læsten henlagdes 16/10 1680 til Domkirkekaldet i Vib., som skulde forsyne Sognene med en Kapellan (siden 1669 havde Sognepræsten til Graabrødrekirke i Vib. Jak. Worm haft dem); ved Reskr. af 16/4 1817 bleve de atter et eget Sognekald (se Kirkeh. Saml. 3. R. V S. 654).
Ved Nørbæk er der fredlyst 2 Gravhøje.
