Mou Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Mou Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Fleskum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Mou Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1584 Jens Nielsen
  • 1608 Anders Povelsen Høeg
  • 16?? Anders Jensen
  • 1663 Christian Christensen Budtz
  • 1675 Morten Marcussen Bering (Mørch?)
  • 1687 Poul Jacobsen Poulin el. Poulsen
  • 1687 Jens Clausen Høg (Heug)
  • 1689 Anders Jacobsen Poulin el. Poulsen
  • 1698 Jacob Olsen Spjellerup
  • 1731 Jens Pedersen Thorup
  • 1742 Andreas Jensen Reiersen
  • 1769 Josias Johansen Ryge
  • 1797 Andreas Nicolai Ryge
  • 1822 Niels Fritz
  • 1835 Christian Abraham Mølmark
  • 1848 Christian Siemsen Jacobsen
  • 1866 Theodor Knuthsen

Følgende beskrivelse af Mou Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Mov Sogn, det største i Herredet, idet hele Lille Vildmose hører til det, omgives af Gudum Sogn, Storvordes Østerenge, Limfjorden, Kattegat, Hindsted Hrd. (Als S.) og Hellum Hrd. (Solbjærg, Bælum, S.- og N.-Kongerslev S.). Kirken, mod N., ligger 2 3/4 Mil S. Ø. for Aalborg. De lavtliggende, jævne Jorder ere i den nordl. Del sand- og lermuldede; den store sydl. Del er opfyldt af Vildmosen. Ved Kysten mellem Kattegat og Vildmosen ligger et Bakkeparti, Dokkedals- eller Muldbjærgene (højeste Punkt 153 F., 48 M., med trig. Station). I den nordl. Del findes en Del Skov (Egensekloster Sk., Høstemark Skov). Store Hedestrækninger ere opdyrkede eller beplantede.

Fladeindholdet 1896: 20,011 Td. Ld., hvoraf 3728 besaaede (deraf med Rug 1040, Byg 624, Havre 963, Boghvede 7, Bælgsæd 65, Spergel 248, Blands. til Modenh. 138, Grøntf. 362, Kartofler 238, andre Rodfr. 41), Afgræsn. 1519, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1689, Have 41, Skov 1042, ubevokset 29, Moser 11,075, Kær og Fælleder 225, Hegn 7, Heder 460, Veje og Byggegr. 190, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 506 Heste, 1980 Stkr. Hornkvæg (deraf 1207 Køer), 1758 Faar, 938 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 266 Td. :; 64 Selvejergaarde med 204, 4 Fæstegd. med 12, 171 Huse med 46 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1391 (1801: 747, 1840: 1044, 1860: 1187, 1880: 1354), boede i 285 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat Virksomh., 983 af Jordbr., 8 af Gartneri, 77 af Fiskeri, 112 af Industri, 22 af Handel, 13 af Skibsfart, 29 af forsk. Daglejervirks., 73 af deres Midler, og 42 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne Mov (1345: Moo) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 22/2 1885; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 23,848 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 622 Kr., Antal af Konti 289), Andelsmejeri (Juno) og Mølle; Egense med Skole og Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 30 Lemmer) samt paa Pynten mellem Kattegat og Limfjorden Egense Ledefyr (hvidt, fast Fyr, 60 F. o. Havet, Lysvidde omtr. 3 Mil, vises fra et Jærnstativ, med to mindre Fyr) og Færgested med Overfart til Hals; Dokkedal med Skole. Skjellet, Gde, og Huse, Møllegaard Huse, Klattrup Huse. Hovedgaarden Høstemark har 38 Td. Hrtk., omtr. 1800 Td. Ld., hvoraf 180 Eng, 400 Mose og Kær, 500 Skov, 250 Plantage, Resten Ager; desuden høre til Gaarden 41 Huse med 3 Td. Hrtk. Hovedgaarden Vildmosegaard, under Grevsk. Lindenborg (se dette), har 34 1/2 Td. Hrtk., omtr. 690 Td. Ld. (bestaaende af 4 udtørrede Søer i Vildmosen: Møllesø, Birkesø, Lillesø og Toftesø, hvoraf de to sidste henligge som Eng; kun de 3 sidste drives under Gaarden). Hovedgaarden Egensekloster har omtr. 11 1/2 Td. Hrtk., omtr. 420 Td. Ld., hvoraf 200 Ager, Resten Plantage. Mindre Gaarde: Knarmovgde., Langelandsgde., Frydenstrand, Kalmarsgd., m. m. Høstemark Teglværk foruden flere mindre Teglværker. I Sognet er der ret betydeligt Fiskeri, især af Torsk, Aal og Sild.

Mov S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Fleskum Hrd.’s Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 433. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Høstemark.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Korsarm mod N., Taarn, med spidst Tag, mod V. og Vaabenhus mod S. Korsarmen, med fladt Bjælkeloft, er opf. i nyere Tid, den øvrige Kirke i gotisk Tid, men delvis ombygget, alt af røde Mursten. Norddøren er bevaret (tilmuret). Kirken er overhvælvet. Taarnrummet har Spidsbue ind til Skibet. Ny Altertavle med et Maleri (Nadveren). Alterbordets smukt udskaarne Paneler ere skænkede 1665 af Mads Rasmussen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Midten af 16. Aarh. I Skibet et ret vel udført Krucifiks. I Vaabenhusets Mur en Ligsten over Præsten Anders Jacobsen Paulsen, † 1698.

Høstemark tidligere Høgsted eller Højsted, tilhørte før Reformationen Domkapitlet i Viborg. 1706 solgtes den (19 og 111 Td. Hrtk.) ved Auktion af Amtsforvalter Peter Kleins Børn for 9766 Rd. til Fr. Buchwald paa Gudumlund, men 1707 solgte Wulff Buchwald den til Landsforvalter paa Læsø Berndt Fallenkamp, der 1716 afhændede den til Eskild Vraae († 1728), der ægtede Fallenkamps Datter; paa Auktion efter ham blev H. solgt for 4000 Rd. (i alt 31 Td. Hrtk.) til Forpagter paa Vester Ladegaard Tøger Lassen, hvis Enke Karen Vraae 1750 skødede den (16, med Gods 91 Td. Hrtk.) for 10,000 Rd. grov K. til sin Søn Peder Lassen, † 1781. Efter dennes Enkes Død 1804 blev den købt af Joh. M. Neergaard, som 1812 (Skøde af 1813) solgte den med Gods m. m. for 255,000 Rd. til Kapt. P. F. Mourier og Overretsassessor P. Østergaard, som snart efter maa have overdraget den til Landvæsenskomm. Thyge Thvgesen til Randrup († 1842). En Tid ejedes den af Hvass, hvis Enke Johanne Margr. Neergaard atter solgte den 1839 for 20,000 Rd. Sølv og 20,000 Rd. Sedler til Thygesen, efter hvis Død den købtes ved Auktion 1842 for 42,000 Rd. af A. Branth, senere til Klarupgd., og han solgte den 1854 (Skøde af 1856) for 90,000 Rd. til Kammerr. Schou til Aldershaab og Proprietær C. Fraas, der overdrog den til Ph. Davidsen; 1860 blev den for 125,000 Rd. købt af Kmjkr., senere Kmhr. H. G. Grüner († 1897), der gjorde meget for Beplantningen af Hedestrækningerne i Sognet; hans Dødsbo solgte den 1898 til et Konsortium. P. Lundgaard o. fl. for 195,000 Kr. — Hovedbygningen, der skal være opf. 1698, er gammel og bestaar af en Hovedfløj og to Sidefløje, alle i 1 Stokv. Ladebygningerne ere efter flere Brande opf. af Grundmur,

Egensekloster tilhørte i katolsk Tid Mariager Kloster (heraf Navnet; der har ikke været noget Kloster her). Senere ejedes den af Justitsr. Jens Lassen til Grubbesholm († 1706), derefter af Justitsr. Tøger Lassen, der 1728 havde købt den for 8000 Rd. grov K. af Kancellidirektør Chr. Lassons Arvinger, men 1729 skødede den til sine Svogre Erik og Hans Lauridsen Vraae. Efter sidstnævntes Død 1738 solgte Erik V. 1749 E. (6 og 38 Td. Hrtk.) for 4500 Rd. til sin Søstersøn Peder Tøgersen Lassen, efter hvis Enke Joh. M. Neergaard købte den 1804. Han solgte den 1813 til Overretsassessor Østergaard; nogle Aar efter ejedes den af Lieutn. Linde, senere af Larsen til Rødslet, der købte den for 28,000 Rd. og 1847 solgte den for 60,000 Rd. til Agent Hertz, Kbh. Omtr. 1860 købtes den af H. G. Grüner til Høstemark, der 1896 solgte den til Godsforvalter Sønnichsen for 60,000 Kr. — Hovedbygningen er gammel, af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist og højt Tegltag.

Lille Vildmose (eller Lindenborg Mose), omtr. 10,000 Td. Ld., 24-25 F. over Havet, har omtrent samme Karakter som Store Vildmose (se S. 409) og er ligesom den gaaet over fra Havbund til Birkekrat og derpaa til Mose, men den synes at være længere fremme i Udviklingen. Omtr. midt i Mosen, der tilhører Grevsk. Lindenborg, oprettede den første Besidder, Grev H. C. Schimmelmann, Vildmosegaard ved kgl. Bevill. af 1767; han lod de ovenn. Søer udtørre.

Sognet har tidligere haft stort Sildefiskeri, og Fiskerlejerne Mov, Egense („Ejens“) og Dokkedal have vistnok været langt betydeligere end nu og gjort Aalborg en Del Afbræk (se bl. a. Kancellireg. 1535-50 S. 231). I 16. Aarh. havde Kongerne her deres Salterboder (se bl. a. Kanc. Brevb. 11/2 1551, 12/3 1558 og 24/3 1559) og deres Saltere ligesom i Nibe og andre Steder i Jylland, der skulde indkøbe og salte Sild til Hoffets og Orlogsskibenes Behov (se Nibe S. 395). I Kanc. Brevb. (30/4 1560) omtales ved Dokkedal (1559 kaldet „Muelbierig alias Dockedal”) Borgmester, Byfoged og Raadmænd. Dette kan dog ikke være rigtigt.

Sognet har fordum haft sin egen Birkeret, som skal være givet af Chr. I 1450; men Birket blev senere ligesom Storvorde Birk og de andre smaa Birker afskaffet og lagt ind under Herredstinget. — Sognet skal tidligere, før det fik egen Kirke, have søgt Storvorde eller Sejlflod Kirker. — I katolsk Tid havde Glenstrup Kloster og senere Mariager Kloster Patronatsretten til Mov Kirke.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Mou_Sogn&oldid=9632"