Louns Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Louns Sogn, et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Vesthimmerlands Kommune. indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gislum Herred (Aalborg Amt). I Louns Sogn ligger Louns Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Alstrup Sogn

  • 1506 Jon Brasen
  • 1571 Anders Brasen
  • 1576 Peder Lessøe Høeg
  • 16?? Christen Andersen Ringkjøbing
  • 1661 Thomas Vitisen Juul (Julius)
  • 1670 Christen Andersen Staven el. Stavind (Scaun? Scavenius)
  • 1695 Christen Mortensen Holst
  • 1722 Morten Christensen Holst
  • 1726 Balthasar Pedersen Jessen
  • 1755 Jesper Hansen Høyer
  • 1756 Christian Stiser el. Stisser
  • 1760 Christian Lucassen Kjerulff
  • 1766 Jørgen Nielsen Ravn
  • 1775 Volhart Voetmann
  • 1792 Johannes Struch
  • 1801 Andreas Christian Thonning
  • 1811 Nicolai Laurits Holm
  • 1818 Jens Peter Schoubye
  • 1825 Laurits Peter Larsen
  • 1834 Thomas Wissing Lund
  • 1862 Christian Julius Simon Jacobi Jacobsen
  • 1872 Frederik Carl Petri

Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lovns Sogn, det mindste i Herredet, bestaar af en i Limfjorden (Lovns Bredn. og Hvalpsund) udgaaende Landtunge, der ender i Knudshoved, og er mod Land begrænset af Annekset Alstrup Sogn. Kirken, mod N. Ø., ligger 2 1/2 Mil N. Ø. for Skive og 4 Mil S. for Løgstør. De især mod S. højtliggende og meget bakkede Jorder (Skovbakke, 146 F., 45 M.) med høje Skrænter ud til Fjorden (Melbjærg Hoved, 83 F., 26 M.) ere sandede og muldsandede. Mod N. Ø. ligger den til Dels udtørrede Lovns Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hvalpsund til Nibe.

Fladeindholdet 1896: 2076 Td. Ld., hvoraf 668 besaaede (deraf med Rug 175, Byg 106, Havre 306, Boghvede 20, Grøntf. 3, Kartofler 47, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 500, Høslæt, Brak, Eng m. m. 407, Have 9, Moser 4, Kær og Fælleder 49, Heder 290, Stenmarker 105, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 97 Heste, 381 Stkr. Hornkvæg (deraf 168 Køer), 936 Faar, 264 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 23 Selvejergaarde med 72, 28 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 569 (1801: 201, 1840: 316, 1860: 402, 1880: 504), boede i 105 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomh., 135 af Jordbr., 260 af Fiskeri, 55 af Industri, 41 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Lovns (1480: Louens, 1494: Lwens) med Kirke, Præstegd. og Skole; Hole, ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1897), Mølle, Teglværk og Købmandshdl. Hvalpsund Færgested med Overfart til Sundsøre, Anløbssted for Dampskibe og Kro. Fiskerlejet Illerisøre med Kro og Markedsplads (Marked i Maj og Okt.). Ovenskov, Gde. og Huse; Skovgaarde; Torpgaarde, Gde. og Huse; Overgaard, Gd. og Huse, Hessel-Skovhuse. Hovedgaarden Hessel har 12 5/8 Td. Hrtk., omtr. 350 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager. Liengd.

I Sognet er der ret betydeligt Fiskeri, navnlig af Sild og Aal; 1897-98 fiskedes der ifl. Fiskeriberetn. fra 40 Baade for en Værdi af omtr. 40,000 Kr. Aal og 5000 Kr. Sild; desuden for over 5000 Kr. Torsk.

Lovns S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 346. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hessel.

Den højtliggende, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, fra den senere Middelalder, med Bjælkeloft (Koret har dog Spor af tidligere Hvælving), ere udv. af Mursten; Korbuen, af Mursten, er spids. Mod V. staar den nederste Del af et Taarn, væsentlig af raa Granit. Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid. Altertavle med Maleri, en Kopi af C. Bloch: Opstandelsen. Prædikestol fra 1576. Granitdøbefont. Series pastorum. Epitafium over Præsten Chr. Stisser, † 1759.

Hessel (Hesæl) blev af Vide Videsen 1391 pantsat for „Hungertrang“ til Peder Andersen Munk, der 1396 fik kgl. Dom derpaa. Hr. Jens Terkelsen i H. nævnes 1411 (1419 nævnes Hr. Eiler Rønnow af „Hesle“, men uvist, hvor dette H. ligger). Per Raa i Hesil nævnes 1470. Hr. Jørgen Lykke fik 1567 Hessel i Mageskifte med Kronen; derpaa ejedes den i Beg. af 17. Aarh. af Rigsr. Jørgen Lunge til Odden, 1647 af Vald. Daa, 1686 af Borgmester Chr. Spormann, der 1688 solgte den til Karen Foss, sl. Peder Rosenstands, hvis Arvinger 1708 solgte Hessel (12, med Gods i alt 49 Td. Hrtk.) for 48 Rd. pr. Td. Hrtk. til Anders Moldrup paa Vestervig, som 1732 overdrog den (i alt 51 Td. Hrtk.) for 25 1/2 Rd. pr. Td. Hrtk. til sin Broder Peder Moldrup til Vestervig. Denne solgte den 1734 for 2150 Rd. til Gehejmekonferensr. Vinc. Lerche, og den var saa forenet med Lerkenfeld, indtil den 1775 blev solgt (15, Tiender 34, Bøndergods 211 Td. Hrtk.) for 21,050 Rd. til Lieutn. Chr. Fr. Kaalund (g. m. en Datter af General Lüttichau til Lerkenfeld), der 1797 solgte den for 32,500 Rd. til Niels Sev. Würnfeldt, som atter 1800 afhændede den for 39,500 Rd. til Købmand Niels Fr. Hillerup, der alt 1799 (!) havde erhvervet Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardsfriheden, men dog 1800 solgte H. for 40,100 Rd. til et Interessentskab (Jørg. Peter Rommedahl, Rasmussen paa Sejlstrup og Forvalter Chrf. Nislev paa Hessel). Den ejedes derpaa en Tid af en Købmand Aagaard og solgtes 1809 for 9170 Rd. til Niels Rostrup († 1821), fra hvem den overtoges 1819 af Statskassen, hvorefter den 1823 solgtes for 3205 Rd. til P. O. Kastrup og A. Christensen, som 1829 solgte den for 5600 Rd. til J. L. Elle, † 1863, hvis Søn H. C. Elle er den nuv. Ejer. — Den ved Fjorden højt og smukt beliggende Hovedbygning, oprindl. af Bindingsværk, er efterhaanden til Dels bleven ombygget af Grundmur af J. L. Elle og er i 1 Stokv. Den ældre Bygning har vistnok ligget N. for den nuv. paa en Banke, der til Dels er omgiven af Lavninger, og hvor der er oppløjet Murbrokker.



Eksterne Link