Læsten Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Læsten sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Læsten Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Læsten Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Læsten Sogn, Anneks til Nørbæk, omgives af det andet Anneks Sønderbæk, Aalum Sogn, Middelsom Hrd. (Skjern S.) og Hammershøj Sogn. Kirken, mod S. Ø., ligger 3 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Viborg, 1 3/4 Mil V. N. V. for Randers og 2 Mil S. for Hobro. De noget højtliggende, særlig mod S. bakkede Jorder (Kragbjærg Høj, 186 F., 57 M., med stor Udsigt) ere sandmuldede, med nogen Eng og Hede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Randers.

Fladeindholdet 1896: 1373 Td. Ld., hvoraf 492 besaaede (deraf med Rug 115, Byg 80, Havre 227, Grøntf. 39, Kartofler 17, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 351, Høslæt, Brak, Eng m. m. 283, Have 6, Skov 5, Moser 19, Kær og Fælleder 16, Hegn 5, Heder 178, Veje og Byggegr. 18 Td. Kreaturhold 1898: 71 Heste, 351 Stk. Hornkvæg (deraf 167 Køer), 464 Faar, 137 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 58 Td.; 1 Selvejergaard med 3, 13 Arvefæstegd. med 48, 33 Huse med 7 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 223 (1801: 100, 1840: 204, 1860: 228, 1890: 243), boede 1890 i 50 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomhed, 191 af Jordbrug, 23 af Industri, 19 af forsk. Daglejervirks., 4 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Læsten, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1894) og Mølle. Norge, Huse.

Læsten S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Randers Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 109. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, lille Taarn mod V., til Dels af Mursten, med Spir, og Vaabenhus mod N., begge senere tilføjede. Nogle oprindl. Vinduer, Korbuen og Norddøren ere bevarede (maaske har der aldrig været Sydd.). Skibets Nordside, Kor og Vaabenhus ere ombyggede 1887. Nyt Alterbord med Kors. Gammel, tarvelig Prædikestol. Granitdøbefont.

I en Mose ved Læsten gjordes 1837 det største kendte, samlede Fund af Ravperler, hvoraf omtr. 4000 nu ere i Nationalmus.; de vare vistnok nedlagte i et Trækar. Fundet hidrører fra en tidlig Del af den yngre Stenalder.


Link