Låstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Låstrup sogn et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rinds Herred Viborg Amt. I sognet ligger Låstrup Kirke


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Låstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Laastrup Sogn omgives af Annekset Skals, Tostrup, Ulbjærg og Lynderup Sogne samt Hjarbæk Fjord. Kirken, mod S., ligger 1 3/4 Mil N. for Viborg. De noget højtliggende, mod Ø. og S. bakkede Jorder, ere sandede og sandmuldede, med Hede mod N. V. Øst- og Sydgrænsen dannes af Simested (eller Laastrup) Aa, ved hvilken store Enge. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Løgstør over Lille-Vejle Bro.

Fladeindholdet 1896: 3563 Td. Ld., hvoraf 967 besaaede (deraf med Rug 269, Byg 123, Havre 395, Boghvede 47, Spergel 17, Grøntf. 31, Kartofler 54, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 969, Høslæt, Brak, Eng m. m. 417, Have 12, Skov 26, Kær og Fælleder 167, Hegn 4, Heder m. m. 953, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 625 Stkr. Hornkv. (deraf 303 Køer), 948 Faar, 280 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 123 Td.: 34 Selvejergaarde med 108, 39 Huse med 15 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 457 (1801: 191, 1840: 288, 1860: 302, 1880: 376), boede i 77 Gaarde og Huse; Erhverv: 51 levede af immat. Virksomh., 286 af Jordbr., 60 af Industri, 11 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Laastrup (1343 og 1478: Laustrup), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Andelsmejeri (Engvejle) og Telefonst.; Sønder-Borup med Skole; Nørre-Borup med Mølle, en Del af Rind (Resten i Lynderup S.). Kjeldgaardsminde, Kro med Telefonst. Vie, Gde. og Huse.

Laastrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 325. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørreris, Lynderup S.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af raa Granit med Hjørnekvadre og hugne Sten om Vinduer og Døre. Flere Vinduer og begge Døre (Vinduerne og Sydd. tilmurede) ere bevarede. En blindet Rundbue i Vestgavlen har ført ind til en Forhal (mulig et Taarn, der forlængst er nedbrudt). Over Vestgavlen er der et lille Træspir. Vaabenhuset, af Munkesten, er fra den senere Middelalder; det har Kamgavle, ligesom Skib og Kor. Smuk gml. Altertavle med et nyere Maleri. Alterkalk fra 1553. Alterstagerne ere skænkede af Chrf. Michelsen til Lundbæk 1590. Prædikestol med Malerier. Granitdøbefont.

Laastrup er vel det Lafvestorp, som 1351 ejedes af Rigskansleren Niels Jensen (Munk) og 1379 af hans Sønner Jens og Chr. Nielsen, 1404 af Ytti Nielsen, 1487 af Erik Persen. — 1488 pantsatte Jens Nielsen af Restrup Bjergegaard i Laastrup til Bisp Glob. — 1466 nævnes Erik Persen af Rind og i et udat. Brev Per Eriksen af Rind.

I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje.

Laastrup-Skals blev ved Reskr. 8/5 1686 henlagt til Lect. theol. i Viborg, saa at Præsterne vare resid. Kapellaner; dette Forhold ophørte 1746 i fl. Reskr. af 14/6 1740.

I Laastrup Præstegd. er Sjællands Bisp Th. Skat Rørdam født 1832.


Link