Krejbjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Krejbjerg sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rødding Herred Viborg Amt. I sognet ligger Krejbjerg Kirke


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Krejbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Krejbjærg Sogn, Anneks til Rødding, omgives af dette og Balling Sogn samt Hindborg Hrd. (Otting og Oddense S.), Harre Hrd. (Hjerk S.) og Limfjorden (Hjerk Nor og Lysen Bredn.). Kirken, mod S., ligger 2 Mil N. V. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede. Mod Vest ligger Mollerup Sø (se S. 633); gennem Sognet løber Gjedbæk.

Fladeindholdet 1896: 3341 Td. Ld., hvoraf 1000 besaaede (deraf med Rug 166, Byg 192, Havre 469, Blandsæd til Modenhed 52, Grøntf. 12, Kartofler 21, andre Rodfr. 87), Afgræsn. 638, Høslæt, Brak, Eng m. m. 582, Have 14, Skov 78, ubevokset 31, Moser 36, Kær og Fælleder 87, Heder 804, Stenmarker 15, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 159 Heste, 941 Stk. Hornkvæg (deraf 340 Køer), 1007 Faar og 326 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 186 Td.; 36 Selvejergaarde med 175, 37 Huse med 11 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 501 (1801: 350, 1840: 448, 1860: 440, 1880: 498), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomhed, 308 af Jordbrug, 9 af Fiskeri, 68 af Industri, 16 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Krejbjærg med Kirke, Skole, Købmandshdl., Mølle og Teglværk; Over- og Neder-Ginderup; Nørre-Andrup. Buksager, Gd. og Huse. Gaarde: Baadsgd., Gjedholm, Bakkegd., Overgde., Gml. og Ny-Krejbjærggd., Humlegd., Norsgd. (nævnt 1458), m. m.

Krejbjærg S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 300. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, oprindl. med Apsis (nedbrudt i Beg. af 19. Aarh.), ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Døre ere bevarede (Sydd. tilmuret), ligesom Korbuen. Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er af Granit og Munkesten, Korsarmen (den yngste Tilbygn.) af samme Materiale (paa Gavlen staar 1790), Vaabenhuset af Munkesten. Koret har Bjælkeloft, Skibet og Korsarmen ere hvælvede; Skibet har Tøndehvælving som i Rødding K. Skibets Nordside er omsat 1879. Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Christus paa Korset). Prædikestol uden Stil. Romansk Granitdøbefont.

Krejbjærg (1442: Kreyberg) var tidligere en Borg; 1488 skrev Iver Eriksen (Fasti) sig til Krejbjærggd.; 1663 var den en af 8 Bønder beboet Gaard (45 Td. H.), tilhørende Vald. Daa; 1750 blev den, da beboet af 6 Mænd, af Kancelliassessor Jens Jørgen Hopp solgt til Peder Christensen Damgaard; 1779 var den delt i 4 Gaarde (39 Td. H.) og laa under Nørgaard. — Endnu ses Ø. for Krejbjærggd. det ret vel bevarede Krøgeberg Voldsted, en Banke, omgiven af en temmelig dyb Grav, der mod Ø. ud mod et Kær, som skal have staaet i Forbindelse med Limfjorden, er dækket af en Vold. Paa Banken er der fundet Rester af Mursten.

Jens og Anders Nielsen i Overgaard nævnes 1495.

Bertel Nørgaard oprettede 1851 i Krejbjærg en Folkehøjskole, som 1855 flyttedes til Oddense (se S. 606).

Krejbjærg var fordum tillige med Rødding Sogn et eget Birk, Krøgeberg Birk, der 1523 henlagdes til Spøttrup (se S. 635), indtil det 1688 med flere smaa Birker lagdes ind under Salling Herreders Ting.

Ved Ginderup er der fredlyst 4 1/2 runde Gravhøje, ved Krejbjærg 7 1/2 samt en Langhøj.


Link