Komdrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Komdrup Sogn, et sogn i Aalborg Østre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Aalborg Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hellum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Komdrup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Nørre Kongerslev Sogn og Sønder Kongerslev Sogn

  • 1517 Christen Olufsen
  • 1556 Niels Poulsen
  • 1602 Christen Christensen
  • 1645 Peder Byrgesen (Byrson)
  • 1671 Jens Pedersen Bloch
  • 1703 Jesper Knudsen Friis
  • 1713 Henrik Jensen Kampmann
  • 1729 Frants Eberhard Larsen (Laurentius) Friis
  • 1741 Andreas Knudsen Seerup
  • 1767 Henrik Grotum Jørgensen Møller
  • 1771 Mourits Sørensen Mørch
  • 1782 Nicolai Severin Milling
  • 1783 Glob el. Glub Sørensen Milling
  • 1815 Andreas Gjødvad Jungersen
  • 1817 Mogens Nielsen
  • 1857 Morten Fabricius Dan Hammer
  • 1874 Peter Hansen

Følgende beskrivelse af Komdrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Komdrup Sogn, Anneks til N.- og S.-Kongerslev Sogne, omgives af disse, Skibsted og Blenstrup Sogne samt Fleskum Hrd. (Gunderup og Gudum S.). Kirken, noget mod S., ligger omtr. 2 1/2 Mil S. S. Ø. for Aalborg. Nordgrænsen dannes af Lindenborg Aa. De mod S. noget højtliggende, mod N. lavere Jorder ere sandmuldede med Kridt-, Kalk- og Sandunderlag. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 1878 Td. Ld., hvoraf 733 besaaede (deraf med Rug 149, Byg 128, Havre 341, Blands. til Modenh. 28, Grøntf. 6, Kartofler 39, andre Rodfr. 42), Afgræsning 695, Høslæt, Brak, Eng m. m. 306, Have 17, Skov 33, Moser 14, Kær og Fælleder 31, Heder 15, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 135 Heste, 585 Stkr. Hornkv. (deraf 309 Køer), 330 Faar, 347 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 20 Selvejergd. med 126, 7 Huse med 3 Td. Hrtk., 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 281 (1801: 131, 1840: 184, 1860: 257, 1880: 273), boede i 54 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede af immat. Virksomh., 211 af Jordbrug, 36 af Industri, 6 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byen Komdrup (1319: Kommæthorp) med Kirke, Skole og Jærnbanehpl. Hovedgaarden Refsnæs har 51 1/2 Td. Hrtk., omtr. 950 Td. Ld., hvoraf 670 kultiverede Tørvejordsenge, 30 Birkeskov paa Tørvejord, Resten Ager; til Gaarden hører en Mølle; 250 Td. Ld. ere udlagte i Huslodder og bortforpagtede.

Komdrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 400. Lægd. Kirken tilhører Sognets Grundejere.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor (begge med Bjælkeloft) samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid (en af de yngste jydske Granitkirker) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Skibets Nordside og Korgavlen dog til Dels af store, gule Mursten i Munkeskifte. Norddøren benyttes endnu, Syddøren ses som Blinding. Nordsiden har aldrig haft Vinduer. Ved en Hovedreparation 1884 (Arkitekt: F. Uldall) ombyggedes Skibets Sydside og til Dels Nordsiden og Vestgavlen, ligesom det gamle Vaabenhus af Bindingsværk mod N. erstattedes af et nyt af røde Mursten. Altertavlen er et trefløjet Alterskab fra gotisk Tid; i Midten Gudfader med den korsfæstede, Maria med Barnet og Johannes Døberen, paa Fløjene 12 Helgener (renoveret 1756 af Madam Mette Cathrine Bay, Hans Fædders til Refsnæs; den skal 1901 restaureres af Nationalmus.). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 18. Aarh. Klokken (før mellem et Par Piller V. for Kirken, nu i et Lydhul i Vestgavlen), uden Indskr., er fra den senere Middelalder. — Paa Kirkegaarden et Monument over nedenn. Etatsr. J. J. Fædder og Hustru Anne Maria Dorothea Charisius. Ligsten over Hans Fædder til Refsnæs.

Refsnæs tilhørte 1337 Niels Pedersen, 1434 og 1462 Morten Jepsen Seefeld, dennes Børn Oluf Mortensen, Jes Mortensen 1483-1502, Sophie Mortensdatter, Knud Thomesens Efterleverske, 1494, og N. N. Mortensdatter, Las Bratzes, 1487. De flg. Ejere vare Niels Jensen Seefeld 1502-18 og Morten Knudsen 1504, Laurids Jensen Seefeld, † 1553, og Niels Henriksen 1525, Viffert Lauridsen Seefeld (faldt 1565 ved Svarteraa) og Chrf. Lauridsen Seefeld, † 1612, dennes Sønner Viffert S., † 1662, og Jørgen S., Rigsraad, † 1662, begge uden Børn, disses Søster Jfr. Maren S., hvis Dødsbo 1679 solgte R. (72 Td. Hrtk.) for 4596 Rd. til Købmand Chrf. de Hemmer, hvilket dog vistnok kun var en Part af Gaarden, thi 1695 fik han af Magd. v. Ginchel, sl. Assessor Tøger Lassens, Skøde paa hendes Andel, som var 17/32 (57 og 173 Td. Hrtk.). 1702 skødede Chr. de Hemmer sin Arvepart i R. (10 og 28 Td. Hrtk.) til sin Broder Chrf. de Hemmer, hvis Opbudsbo 1730 solgte R. (57, 32 og 240 Td. Hrtk.) ved Auktion for 13,500 Rd. til Etatsr. Fr. v. Arenstorff; dennes Sønner solgte 1742 R. (57, 19 og 240 Td. Hrtk.) til Hans Fædder, † 1753, hvis Enke Mette Cathrine Bay 1765 overdrog den (56, 19 og 301 Td. Hrtk.) for 11,611 Rd. til sin Søn Jens Jørgen Fædder, senere Etatsr., efter hvis Død den (57, 57 og 324 Td. Hrtk., heri beregnet Dragsgd., 28, og Sigsgd., 11) 1798 solgtes ved Auktion for 83,500 Rd. til Kammerr. Hans Gundorph til Palstrup, † 1801, hvis Enke Cecilie Bødker ejede den til sin Død 1805. Derefter ejedes den ganske kort af General Schuchardt, der 1805 solgte den for 71,000 Rd. til Major, Baron I. A. Juel, fra hvem den i Slutn. af 1840’erne gik over til Svigersønnen Jos. thor Straten, derpaa til Storm, der 1853 solgte den til R. K. Westenholz, † 1882, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen er opf. 1791 af Grundmur i 1 Stokv. med 2 Sidefløje, en ældre af Bindingsværk, og en af Grundmur, opf. 1899.

I Komdrup har ligget en eller to Hovedgaarde. 1396 toges Vidne om, at Søren Munk ingen Del ejede i K., formodentlig fordi han netop ejede en Del; dog nævnes 1415 Jens Pedersen af K., 1435 Kay Persdatter Hvide, Per Møllumsens Datter, og hendes Svoger Morten Svan af K., men 1486 og 1502 Søren Munk af K., 1546 og 1557 Peder Munk i K., hvis Sønner Anders, Niels, Laurids og Chrf. M. ogsaa skrev sig til K. — Vistnok paa en anden Hovedgaard i K. boede 1390 Peder Hvas, hvis Vaaben var 2 Hjortevier, dennes Søn Las H. 1406-15, hvis Søn Peder H. (1453 og 1466) efterlod flere Sønner, af hvilke Hans H. 1476 skrev sig til Østergd. i K., og Knud H. til K. var Abbed i Alling Kloster 1515. Peder H., som levede endnu 1543, var vistnok Slægtens sidste Mand. — Jens Munk solgte 1580 Østergd. i K. til J. Seefeld.

Ved Refsnæs er der fredlyst 2 Gravhøje.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Komdrup_Sogn&oldid=9167"