Hvilsom Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Hvilsom sogn et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Mariagerfjord Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rinds Herred Viborg Amt. I sognet ligger Hvilsom Kirke


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Hvilsom Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hvilsom Sogn, Anneks til Hvam, omgives af dette, Simested Sogn, Aalborg og Randers Amter (Gislum og Onsild Hrd.) samt Klejtrup og Rovm Sogne. Kirken, mod Ø., ligger 3 1/2 Mil N. N. Ø. for Viborg og 1 1/2 Mil V. for Hobro. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere sandede; mod S. en Del Hede. Ved Nordgrænsen løber Simested Aa.

Fladeindholdet 1896: 4705 Td. Ld., hvoraf 1297 besaaede (deraf med Rug 298, Byg 140, Havre 626, Boghvede 30, Spergel 44, Blandsæd til Modenh. 10, Grøntf. 35, Kartofler 77, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1124, Høslæt, Brak, Eng m. m. 498, Have 14, Skov 4, ubevokset 15, Moser 43, Kær og Fælleder 182, Heder 1410, Veje og Byggegr. 113 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 784 Stkr. Hornkv. (deraf 353 Køer), 955 Faar, 317 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 105 Td.; 35 Selvejergaarde med 90, 55 Huse med 15 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 499 (1801: 221, 1840: 258, 1860: 302, 1880: 443), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 410 af Jordbr., 27 af Industri, 7 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hvilsom med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1894 og 1886); Tollestrup; Støttrup (1408: Stothorp) med Skole. Vester-Gundestrup, Gd.

Hvilsom S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 315. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, Kor og Taarn, alle med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel; i Taarnet er der dog ved senere Ombygninger benyttet Mursten; fra Underrummet, der aldrig har haft Vinduer og mulig oprindl. har været Forhal, føre ind til Skibet to store Rundbuer, der i Midten hvile paa en Dværgsøjle, hvis Kapitæl prydes af Mandehoveder, medens Fodstykket har Bladornamenter, alt af huggen Granit; ved Siderne hvile Rundbuerne paa firkantede Granitpiller. Eet oprindl. Vindue og to runde Lysaabninger i Korgavlen (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 285 og 291) samt de to Døre (Sydd. tilmuret) ere bevarede. Murene ere til Dels omsatte 1875 og 1887. Vaabenhuset, af Mursten, er senere opf. Gammel Altertavle (med Treenigheden) og Prædikestol, den sidste egetræsmalet med Billeder af Evangelisterne skinnende igennem. Granitdøbefont. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Ved Hvilsom er der fredlyst 3, ved Støttrup 1 og ved Tollestrup 4 Gravhøje.


Link