Hvam Sogn
Hvam sogn et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rinds Herred Viborg Amt. I sognet ligger Hvam Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Hvam Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hvam Sogn omgives af Annekset Hvilsom, Simested, Østerbølle, Fjelsø, Tostrup og Rovm Sogne. Kirken, mod V. ligger 3 1/4 Mil N. for Viborg og 2 1/4 Mil V. N. V. for Hobro. De ikke videre højtliggende, bakkede Jorder ere sandblandede; nu er der næsten ingen Hede mere. Paa Nord- og Vestgrænsen løber Simested Aa, Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Aalborg og Vib.-Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 3000 Td. Ld., hvoraf 1032 besaaede (deraf med Rug 261, Byg 91, Havre 511, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 27, Kartofler 38, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 1118, Høslæt, Brak, Eng m. m. 467, Have 23, Skov 29, Moser 12, Kær og Fælleder 56, Heder 146, Veje og Byggegr. 100, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 180 Heste, 671 Stk. Hornkvæg (deraf 334 Køer), 704 Faar, 337 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 91 Td.; 24 Selvejergaarde med 85, 22 Huse med 6 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 350 (1801: 190, 1840: 227, 1860: 249, 1880: 332), boede i 57 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomhed, 252 af Jordbr., 25 af Industri, 15 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hvam med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1895 og 1885), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbanehpl., Telegraf- og Telefonst. Tulstrupgde. Hovedgaarden Lille-Restrup har 13 3/4 Td. Hrtk., 355 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 20 Plantage og Have, 35 til Huse m. m., Resten Ager. Kallestrupgd. med Fællesmejeri, Sophiesminde, Gd., Restrup-Krog, Gd., m. m.
Hvam S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 316. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede. I senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med Rundbue ind til Skibet (senere tilmuret; Taarnrummet er Materialhus). Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid; Skibets Østgavl er omsat med Mursten. Altertavle (med Nadveren) i Renæssancestil. Ny Prædikestol og Granitdøbefont. I Kormuren smuk Ligsten (før i Korgulvet), med Portrætfigurer, over Niels Harbou, † 1556, og Hustru Birgitte Munk.
Restrup (eller Lille-R.) nævnes alt før 1400, da Jens Pig skødede den til Ebbe Skytte, og 1470, da den tilhørte en Væbner Niels Pedersen, men 1476 Jens Nielsen og hans Hustru Elne Mogensdatter; han førte Munkernes Vaaben. Ogsaa en Fru Johanne Nielsdatter af R. nævnes og 1488 Christen Grøn af R. 1511 solgte Albert Skeels Arvinger den til Landsdommer Niels Clementsen, ved hvis Fald 1518 og derpaa flg. Død den gik over til Kronen, der overlod den til hans Enke. Hans Datter bragte den til Christen Harbou, hvis Fader Jens H. alt 1507 skrev sig af R. Han trættedes 1532 med Bisp Jørgen Friis om Tulstrupgd. i Hvam. Hans Sønner vare Niels H. (se under Kirken) og Jørgen H. til R.; sidstnævntes Søn Otte H. og dennes Søn Niels H. skrives ogsaa til R., men have næppe været Eneejere, thi Niels H. fik 1624 tilskødet en Halvpart i Gaarden af sin Svigermoder Fru Else Krag, Laurids Lunovs. Niels H. solgte 1633 R. til Jesper Lunov, der alt med sine Brødre synes at have været Medejer forinden. Efter hans Død 1637 kom R. til hans Brødre Erik og Ove L. Siden kom en Halvpart til Fru Dorte Juul, efter hvem den gik i Arv til Chrf. Pachs, der 1645 solgte den til Hr. Mogens Kaas. Dennes Søn Erik K. skrev sig til R. Han mistede den (24 Td. H.) 1666 ved Indførsel, og den nye Ejer Karen Andersdatter Schiøte, sl. Alex. Romors, solgte den 1669 til Jens Jørgensen, Raadmand i Viborg, † 1685, hvis Arvinger 1686 solgte den til Forpagter paa Løjstrup Peder Rasmussen, der 1691 frasagde sig alle Sædegaards Privilegier og solgte den (17 Td. H.) kort efter til Handelsmand i Fredericia Jak. Ros, men generhvervede den 1696 for dog straks at skøde den til Hieron. Chr. Basballe. 1723 blev den af Margr. Mikkelsdatter, sl. Ole Henriksens i Andi, skødet til hendes Svigersøn, Præsten i Mørke og Hvilsager Peder Sommer, † 1732 el. 33, men alt 1726 blev den (17 og 31 Td. H.) solgt af Margr. Horn, sl. Ritm. Mikkel Suhrs, for 476 Rd. til Ridefoged paa Lynderup Christen Pedersen. Den flg. Ejer Oversekr. Chr. Møinichen købte Gods til og kompletterede Gaarden. Han solgte den (17 og 147 Td. H.) dog alt 1729 til Iver Jørgensen Abel. Senere tilhørte R. Gehejmeraadinde Krabbe, hvis Arvinger solgte den til Kancellir. og Herredsfoged Chr. Sørensen Testrup, der 1751 solgte den (17 og 207 Td. H.) for 5990 Rd. til Søren Christensen, men 1764 paany fik Skøde paa den (17, 62 og 412 Td. H.) af sin Moder Maren Lynderup, sl. Kancellir. Testrups; men ved hans Død 1773 faldt den tilbage til Moderen, efter hvem den 1781 blev købt for 15,330 Rd. af Krigskommissær Testrup til Viffertsholm, som 1799 overdrog den for 15,000 Rd. til sin Søn Søren T. Senere ejedes den af Kammerr. H. Svanholm til Viffertsholm, der 1831 for 3600 Rd. solgte R. til Forpagter S. Norss, som 1837 solgte den for 7400 Rd. til C. N. Schmidt. Hans Enke solgte den, efter Fraskillelsen af Sophiesminde og Restrup-Krog, 1867 for 21,000 Rd. til H. Kjeldsen, som 1888 for 90,000 Kr. overdrog den til Sønnen, den nuv. Ejer M. K. — Hovedbygningen er opf. 1870 af Grundmur med højt Midtparti og 2 Fløje i 1 Stokv.
Østergaard i Hvam (6 Td. H.) ejedes 1663 af Fru Mette Munk, † 1670. — Tulstrupgaarde blev 1502 af Hr. Predbjørn Podebusk skødet til Jens Harbou, der 1505 solgte den til Biskop Niels Friis. 1532 førte Christen Harbou Trætte om den med Jørgen Friis. — 1477 nævnes en god Mand ved Navn Tue i Hvam.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje.
