Horsens Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Horsens Sogn, et sogn i Aalborg Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Aalborg Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Kær Herred (Aalborg Amt) og var en del af den daværende Horsens-Hammer Kommune. I Horsens Sogn ligger Horsens Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hammer Sogn og indtil 1760 også med Ajstrup Sogn og Sulsted Sogn.

  • 1553 Christen Mørch
  • 15?? Lars Christensen Mørch
  • 1585 Thomas Christophersen Galschiøth
  • 1624 Erik Nielsen (Vindalinus)
  • 1658 Bent Hansen
  • 1672 Hans el. Johan Jensen
  • 1675 Henrik Jensen Stampe
  • 1708 Jens Henriksen Stampe
  • 1733 Peder Andersen Høyer
  • 1760 Lyder Thomsen Kjærschou
  • 1769 Clemens Kjærulf Pedersen Spliid
  • 1792 Laurits Bjørn Spliid
  • 1830 Johan Christian Resen Lund
  • 1840 B. G. Scheving
  • 1841 Rasmus Vilhelm Balslev
  • 1854 Carl Vilhelm Gjellebøl
  • 1868 Jens Peter Bekker
  • 1876 Hans Christian Mathias Krarup

Kapellan (hjælpepræster)

  • 1553 Peder . . .
  • 1558 Christen Olsen Schyth
  • 15?? Niels Pedersen
  • 1584 Mads Hansen
  • 1620 Christen Madsen Aalborg
  • 1656 Christen Jensen
  • 1664 Christen Madsen
  • 1690 Jens Eriksen Bruun
  • 1693 Niels Jacobsen Holm
  • 1720 Niels Jensen Esbach
  • 1731 Andreas Mouritsen Nors
  • 1734 Christian Nicolai Andersen Høyer
  • 1739 Anders Andersen Thorup
  • 1751 Lyder Thomsen Kjærschou


Følgende beskrivelse af Horsens Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Horsens Sogn omgives af Annekset Hammer, Limfjorden, V.-Hassing Sogn og Hjørring Amt (Dronninglund Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. Ø. for N.-Sundby. De ikke videre højtliggende, midt i Sognet noget bakkede Jorder ere dels sandede, dels Kærjorder. Langholt Skov. Gennem Sognet gaa Landevejene fra N.-Sundby til Sæby og Hals samt N.-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.

Fladeindholdet 1896: 6434 Td. Ld., hvoraf 2427 besaaede (deraf med Rug 642, Byg 257, Havre 854, Bælgsæd 20, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 335, Grøntf. 33, Kartofler 178, andre Rodfr. 98, andre Handelsplanter 3), Afgræsn. 1271, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1740, Have 32, Skov 75, Moser 108, Kær og Fælleder 497, Heder 98, Flyvesand m. m. 58, Veje og Byggegr. 121, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 435 Heste, 1966 Stkr. Hornkv. (deraf 1084 Køer), 922 Faar, 1601 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 214 Td.; 43 Selvejergaarde med 177, 111 Huse med 37 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1146 (1801: 445, 1840: 629, 1860: 836, 1880: 1037), boede i 202 Gaarde og Huse; Erhverv: 41 levede af immat. Virksomhed, 836 af Jordbrug, 116 af Industri, 16 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Horsens med Kirke, Præstegd. (flyttet hertil 1877), Skole, Hospital („Fru Lanngs Stiftelse“, oprettet ved Testam. af 1831 af Karen Joh. Zeuthen, Enke efter P. Lanng til Langholt, med et Hus til Fribolig for 16 trængende, som desuden faa Brændsel, Pleje, Medicin og Lægehjælp samt 1 Kr. à 1 Kr. 33 Øre ugtl.), Missionshus (opf. 1886), Sparekasse for Hammer-H. Past. (opr. 21/4 1869; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 42,366 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 6689 Kr., Antal af Konti 332), 2 Bagerier, 2 Møller, Købmandsforretninger, Teglværk og Telefonstation. Søndre Skole, paa Horsens Enge; nordre Skole. Fattiggaard for H.-Hammer Komm. („Kogholm“, opr. 1879, Plads for 30 Lemmer). Langholt Jærnbanestation. Saml. af Gde. og Huse: Brusholt, Kinnerup (Ø.- og V.-K., hvoraf den sidste er inddragen under S.-Elkjær Plantage, se S. 411) med Baptistkapel (opf. 1888) og Andelsmejeri (Horsens-Hovmark), Lyngdrup, Gde. med Teglværk, Gravsholt, Huse, Hedegaarde, Skanderborghuse, Tranholm, Bragenholt, Kidholm, Naalebakke, Stokbro, Huse, m. m. Hovedgaarden Langholt har 38 1/8 Td. Hrtk., 838 Td. Ld., hvoraf 180 Eng, 134 permanent Græsningsjord, 70 Skov, 12 Have og Gaardspl., 3 Planteskole, 19 Veje, Damme osv., Resten Ager; til Gaarden høre et Teglværk, en Mølle med Savværk, et Dampcentrifugemejeri, et Stutteri, udelukkende for Avl af svære jydske Heste, Horsens Kirketiende, 20 Td. Hrtk. Fæstegods i V.-Hassing Sogn (det meste under Gaardene Striben og Knoldgd.). Lyngdrup-Mellemgaard: 1272 Td. Hrtk., omtr. 350 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 35 Kær, 10 Hede, 5 Gaardspl., Have og Plantage, Resten Ager. Andre Gaarde: Favrholt, Ugerholt, Nykro, Raakrog, Kyvsgd., Rønhøj, Tveden, Folstedgd., Nygd., Vesterladen (11 1/2, Td. Hrtk.), m. m.

Horsens S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 439. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Langholt.

Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og Kor, Taarn mod V., Tilbygning mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er bevaret. Senere, vistnok i Slutn. af Middelalderen, forlængedes Skibet mod V., hvor et Taarn opførtes. Vistnok samtidig blev Koret overhvælvet og Tilbygningen mod S. (oprindl. Gravkapel, senere aabnet ind til Skibet med en stor, flad Bue) opført. Paa Tilbygningens Gavl og Tag staa Schack Vittinghof Grev Holcks Forbogst. og Aarst. 1768, paa Taarnets Sydside s. Aarst., paa Vestsiden P. L. K. Zeuthens og K. J. Zeuthen-Lanngs Forbogst. og henh. 1807 og 1830. I den nyeste Tid opførtes det lille Vaabenhus. Altertavlen har en farvetrykt Gengivelse af C. Blochs Maleri Christus med Barnet. Kalken har Præsten Christen Mørch ladet gøre 1572. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1609. I Skibet et lille Krucifiks fra sen-gotisk Tid og en lille Messinglysekrone, skænket 1844.

Langholt er en gammel Hovedgaard, der 1355 af Henrik og Hartvig Breide og Nicolaus Limbek blev pantsat til Vald. Atterdag. Den tilhørte saa vistnok Kronen til 1578, da den blev mageskiftet til Peder Munk. Senere ejedes den af Otte Skeel, med hvis Datter Erik Høg tilgiftede sig L., som han 1663 solgte til Christen Skeel som Værge for Steen Billes Børn, af hvilke Albert Bille († 1703) blev Gaardens Ejer. Han solgte 1687 L. (13 Td. Hrtk.) til Kmjkr. Peder Rodsteen. Fru Kirst. Beck til Vraa fik 1689 Indførsel i Gaarden for en Sum, Alb. Bille var hende skyldig, men transporterede 1691 sin Rettighed til Admiral Jens Rodsteen, der 1691 udkøbte sine Brodersønner Peder og Christen Rodsteen. Med hans Datter Dorothea R. kom L. til Henrik Bjelke, † 1736 som Konferensr. og Jægerm., hvorefter hun solgte L. (43 og 315 Td. Hrtk.) til Oberstlieutn. Ernst Halckus, † 1743. Hans Søn Justitsr. Chr. Georg H. udkøbte 1762 sine Medarvinger Joh. Glud og Ernst Halckus; men paa Auktion 1767 efter ham og hans Hustru købtes L. for 39,000 Rd. af Købmand i Aalborg Jens Thagaard, af hvis Konkursbo Kmhr., Amtmand Skeel købte Gaarden. Paa Auktion i dennes Dødsbo blev L. (38 og 335 Td. Hrtk.) og Nørre Ravnstrup (40 Td. Hrtk.) købt for 41,800 Rd. af Kammerr. Joh. Meller Valeur i Aalborg, som 1798 solgte L. (39 og 274 Td. Hrtk.) for 45,000 Rd. til Poul Lanng, † 1826. Derefter ejedes den af Enken († 1840) og Sønnen Fr. L. († 1839), hvorefter den 1840 købtes af N. P. Ahlmann, † 1883, efter hvem den gik over til Sønnen, den nuv. Ejer, M. S. H. Ahlmann. — Hovedbygningen (1662: to Bindingsværksbygninger i 1 Stokv.; de istandsattes 1765 af Halckus) er formentlig opf. i 2. Halvdel 18. af Aarh. og bestaar af en Midtfløj og to Sidefløje af Grundmur i 1 Stokv.; den restaureredes 1868.

Vesterladen ejedes i sin Tid af Krigs- og Landkommissær Tøger Lasson, hvis Datter Elisab., † 1714, ægtede Hans Benzon, som fik Gaarden.

„Horsens Skov, som kaldes Henningholt“, nævnes 1559.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Horsens_Sogn&oldid=9062"