Hinge Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Hinge sogn er et sogn i Ikast-Brande Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Silkeborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Lysgård Herred Viborg Amt. I sognet ligger Hinge Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Hinge Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hinge Sogn omgives af Annekset Vinderslev, Hørup, Levring og Grønbæk Sogne samt Hids Hrd. (Lemming og Serup S.), fra hvilket det skilles ved Alling Aa. Kirken, mod S., ligger 3 Mil S. S. Ø. for Viborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere muldede, dels ler-, dels sandblandede. Nogen Skov (Hingeballe Sk., Østergaard Sk.). Paa Sydgrænsen ligge Alling Sø (se S. 742) og Hinge Sø, 220 Td. Ld., hvilke til Dels høre til Sognet.

Fladeindholdet 1896: 3634 Td. Ld., hvoraf 1434 besaaede (deraf med Rug 298, Byg 262, Havre 656, Boghvede 15, Blandsæd til Modenh. 48, Grøntf. 30, Kartofler 48, andre Rodfr. 76), Afgræsn. 687, Høslæt, Brak, Eng m. m. 793, Have 30, Skov 202, ubevokset 8, Moser 232, Kær og Fælleder 69, Hegn 11, Heder 47, Veje og Byggegr. 114, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 232 Heste, 929 Stkr. Hornkv. (deraf 650 Køer), 662 Faar, 575 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 103 Td.; 28 Selvejergaarde med 76, 97 Huse med 27 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 815 (1801: 243, 1840: 409, 1860: 607, 1890: 817), boede 1890 i 151 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomhed, 559 af Jordbr., 9 af Gartneri, 108 af Industri, 18 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hinge med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1879, Pl. for 25 Lemmer), Missions- og Forsamlingshus (opf. 1897 og 1891), Sparekasse (opr. 9/3 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 41,604 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2010 Kr., Antal af Konti 281), Andelsmejeri og Telefonst.; Hingeballe; Astrup; Fravsing (i Vald. Jrdb.: Fraxing) med Skole. Fravsinggd. (9 Td. Hrtk.). Marielyst (se ndfr.).

Hinge S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 71. Lægd. Kirken tilhører Beboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, samt Taarn mod V. Skib og Kor med Apsis (med fladt Loft) ere fra romansk Tid af røde Munkesten i Munkeskifte; Apsis har Sokkel med Skraakant samt et oprindl. Vindue (tilmuret). Taarnet, af store, røde Sten, er vistnok opf. 1779 (Aarst. i Fløjen); Underrummet, med fladt Loft og Indgang mod V., har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil, skænk. 1612 af Præsten Hans Sørensen og Hustru. Stolestader fra Renæssancetiden. I Koret Epitafier over Præsten Christen Erichsen, † 1671, og Hustru. I Skibet Epitafium over Præsterne Søren Michelsen, † 1597, og Hustru, og Hans Sørensen, † 1632, og Hustru. Paa Skibets Væg er der fundet Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 35). Paa Kirkegaarden Ligsten over Chr. Lunov, † 1758, og over Jens Laasby Lunov, † 1784, samt en romansk Ligsten med Korsfigur.

Torsten af Hinge nævnes 1333 og en Gaard Dyregaard i Hinge Mark 1446.

I Hinge levede i mange Aar en „klog Mand“, Bondelægen Mads Weis, † 1839, der af Regeringen fik Jus practicandi og i H. oprettede et Slags Kurhus for Folk, der lede af Benskade og lign.


Link