Hørning Sogn (Skanderborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hørning Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjelmslev Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Hørning Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Blegind Sogn

  • 15?? Peder Noer el. Nøer
  • 1559 Laurits Staalhaar
  • 1572 Niels Rasmussen el. Simonsen
  • 1606 Rasmus Nielsen
  • 1638 Laurits Nielsen Torrild
  • 1659 Espen Rasmussen Malling
  • 1697 Niels Christiansen Hirtznach
  • 1736 Christian Mogensen Hirtznach
  • 1739 Laurits Sørensen Worsøe
  • 1780 Peter Oluf(sen) Bech
  • 1792 Rasmus Winther
  • 1823 Christian Nissen Fausbøll
  • 1833 Peder Mikkelsen Schinnerup
  • 1852 Knud Peter Knudsen



Følgende beskrivelse af Hørning Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hørning Sogn, Anneks til Blegind, omgives af dette, Stilling-Solbjærg Sø, Stilling og Adslev Sogne samt Ning Hrd. (Koldt S.), fra hvilket det skilles ved Aarhus Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 1/4 Mil N. Ø. for Skanderborg. De højtliggende, ujævne Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede. En Del Skov (Oversk., Søndersk., m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Skanderborg til Aarhus og den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 2303 Td. Ld., hvoraf 1169 besaaede (deraf med Hvede 11, Rug 215, Byg 253, Havre 449, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 75, Grøntf. 66, Kartofler 14, andre Rodfr. 83), Afgræsn. 380, Høslæt, Brak, Eng m. m. 490, Have 25, Skov 138, Moser 22, Kær og Fælleder 19, Heder 3, Veje og Byggegr. 51, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 195 Heste, 896 Stkr. Hornkv. (deraf 545 Køer), 309 Faar, 537 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 171 Td.; 39 Selvejergde. med 155, 72 Huse med 16 Td. Hrtk, og 29 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 729 (1801: 417, 1840: 513, 1860: 580, 1890: 744), boede i 162 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 66 levede af immat. Virksomhed, 369 af Jordbr., 176 af Industri, 35 af Handel, 67 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hørning, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Lægebolig, Sparekasse for Blegind-H. Sogne (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 54,868 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3034 Kr., Antal af Konti 325), Gæstgiveri og Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Fregerslev; Bjertrup; Dørup med Vandmølle. Agerskov, Gd., har 12 5/8 Td. H., 160 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 30 Skov, Resten Ager. Bodil Vandmølle.

Hørning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 197. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid, det første af raa Granit og Munkesten, det andet af Kalkstenskvadre, med Rundbuefrise langs Taget og Pilastre paa Østgavlen; Koret har høj Sokkel med Skraakant. Indvendig i Korgavlen sidder den oprindl. Egetræsramme i et tilmuret Vindue. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Taarnet, der ikke har indvendig Forbindelse med Skibet, og Vaabenhuset ere af Mursten (1581 hedder det, at Taarnet for nogen Tid siden var faldet ned og havde gjort Kirken stor Skade). Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Kopi af Dorphs Disciplene paa Vejen til Emaus, malet af R. Christiansen 1888). Alterstagerne ere 1598 skænkede af Terkel Hansen Borumholm. Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil (restaur. 1901). Nyt Pulpitur med Orgel. I Vaabenhuset er indmuret flere Ligsten, deribl. over Herredsfoged Oluf Pedersen Freersløf, † 1681, og Hustru, og en middelalderlig Ligsten med Kors og Rebsnoning langs Kanten.

Om Hørning Runesten (Opstillet i Aarhus Museum) Hørningstenen, funden 1849 i Hørning Sogn, Hjelmslev Hrd., med Indskr.: „Toke Smed rejste Sten efter Torgisl Gudmundsøn, som gav ham Kuld og Frelse“


En Del af Hørning By brændte 1859.

Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Hørning skulde være Anneks til Blegind.


Eksterne Link