Gunderup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Gunderup Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Fleskum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Gunderup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Nøvling Sogn

  • 1547 Kjeld Jensen Thrane
  • 1584 Peder Olsen Schytte
  • 15?? Thøger Kjeldsen Thrane
  • 16?? Jens Lundumb (Lundum)
  • 1631 Kjeld Christensen
  • 1644 Mourits Jensen Borchhorst
  • 1667 Frederik Resen
  • 1675 Peder Clausen
  • 1675 Mads Mouritsen Borchhorst
  • 1681 Jens Pedersen Husbond el. Hosbond
  • 1698 Peder Jensen Bering
  • 1728 Thomas Mogensen Gjørup
  • 1732 Ole Nielsen Hvidberg
  • 1754 Jacob Andreas el. Andresen Wøldike
  • 1786 Gerhard Tetens
  • 1832 Hans Jørgen Naschou Thomsen
  • 1850 Peter Deichmann Aagaard
  • 1852 Henrik Wulff
  • 1872 Lars Christian Christopher Nyholm
  • 1877 Gjerlev Christian Krog Schiøler

Følgende beskrivelse af Gunderup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gunderup Sogn omgives af Annekset Nøvling, Ferslev og Volsted Sogne, Hellum Hrd. (Gjerding, Blenstrup og Komdrup S.), hvorfra det adskilles ved Lindenborg Aa, Gudum, Lillevorde og Romdrup Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil S. Ø. for Aalborg. De højtliggende og bakkede Jorder (Lundby Bakker, højeste Punkt Risbjærg, 265 F., 83 M.) ere muldsandede og muldlerede i den nordøstl. Del med Kalkunderlag; mod S. og Ø. findes store Engstrækninger med Tørveskær. En Del Skov (Lundby Krat) og, mod Ø., lyngbevokset Hede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hadsund og, i det sydøstlige Hjørne, Aalborg-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 9430 Td. Ld., hvoraf 3648 besaaede (deraf med Rug 646, Byg 629, Havre 1621, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 118, Grøntf. 26, Kartofler 353, andre Rodfr. 247), Afgræsn. 1574, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1780, Have 48, Skov 191, Moser 25, Kær og Fælleder 561, Heder 1461, Veje og Byggegr. 140 Td. Kreaturhold 1898: 735 Heste, 2379 Stkr. Hornkv. (deraf 1329 Køer), 2054 Faar, 1758 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 458 Td.; 63 Selvejergaarde med 334, 2 Arvefæstegd. med 5, 18 Fæstegd. med 95, 91 Huse med 23 Td. Hrtk. og 85 jordløse Huse, omt. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1574 (1801: 951, 1840: 1189, 1860: 1351, 1880: 1618), boede i 285 Gaarde og Huse; Erhverv: 97 levede af immat. Virksomh., 1053 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 171 af Industri, 44 af Handel, 121 af forsk. Daglejervirksomh., 48 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gunderup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Vandværk; Vaarst (gml. Form: Varst, Varsted) med Skole, Teglværk, Mølle og Jærnbanestation; Fjellerad, ved Landevejen, med Skole, Folkehøjskole (opr. 1866, med Landbrugsundervisning), Forsamlingshus (opf. 1900), Andelsmejeri (Damgd.), Købmandsforretn., Teglværk, Vandværk, Mølle og Bageri; Haals (gml. Form: Hadels) med Skole; Oppelstrup med Baptistskole og dertil hørende Forsamlingsstue, Fattiggd. for G.-Nøvling Komm. (opr. 1874; Plads for 42 Lemmer) og Mølle; Lundby, ved Landevejen; Skovstrup med Skole, Sparekasse for G.-Nøvling (opr. 1/10 1869; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 55,007 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 6113 Kr., Antal af Konti 581) og Andelsmejeri; Tordrup med Mølle, Flamsted med Vejr- og Vandmølle. Lundbygaard har 13 1/2 Td. Hrtk., (deraf 3 Td. Fæstegods), 390 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 25 Skov (Lundby Krat), 105 Hede (hvoraf 25 beplantet), Resten Ager. Fjelleradgd., m. m.

Gunderup S., een Sognekommune med Annekset, delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Fleskum Hrd.’s Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 431. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Lindenborg.

Den meget anselige Kirke (udv. 111 F. lang, 33 F. bred) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod S., Vaabenhus mod N. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af tilhugne Granitkvadre. To opr. Vinduer ligesom Nord- og Syddøren samt en Dør paa Korets Sydside ses (tilmurede). Sydmuren er helt omsat; paa en af Kvadrene er indhugget en Haand med en Nøgle. I den senere Middelalder har Kirken faaet Hvælvinger (4 i Skib, 1 i Kor), og samtidig ere Korsarmen — af Mursten i Munkeforbandt og med 2 høje Hvælvinger —, der har to Spidsbuer ind til Kirken, og det 72 F. høje Taarn — af Granit og Mursten og med hvælvet Rum, der har Spidsbue ind til Skibet — tilføjede. Vistnok samtidige ere Vaabenhuset (med fladt Loft) og Sakristiet (hvælvet), begge af Mursten i Munkeforbandt, opførte. Stor Altertavle i Indfatning fra Beg. af 19. Aarh.; i Midten et Billede (vistnok Kopi) af Christus i Emaus. Sølvkalk, skænket 1632 til Nøvling Kirke af Poul Christensen. Prædikestol fra Beg. af 19. Aarh. Romansk Granitdøbefont med to Par Dyr med sammenslyngede Haler og Menneskehoved. I Kirkens Vestende et Orgel. I Skibet et lille Krucifiks fra 16. Aarh. Klokken, fra 1444, er nu omstøbt.

I Vaabenhuset ere 1895 indsatte to Runesten. Paa den største „Fjellerad-“ eller „Balderstenen“ (kaldt saaledes, fordi man tidligere urigtigt har læst Navnet Balder paa den), som oprindl. har staaet paa en Høj ved Byskellet mellem Haals og Fjellerad Marker (Højen er nu næsten helt sløjfet og Gravene forlængst ødelagte) og for over et halvt Aarh. siden flyttedes ind paa Kirkegaarden, staar: „Toke rejste denne Sten og gjorde dette Mindesmærke efter Api sin Maag (ɔ: Stiffader), en brav Odelsbonde, og efter Tofa sin Moder. De ligge begge i denne Høj. Api overdrog Toke sin Ejendom efter sig“. Paa den anden Sten, som i over et Aarh. har staaet i Kirkegaardsdiget og før paa den nu ligeledes sløjfede Aphøj N. for Kirken, staar: „Øjsten satte denne Sten efter sin Fader Asulv“.

Paa Kirkegaarden staar der et 1865 rejst, 10 F. højt Sandstensmonument over 12 Soldater, der faldt i Træfningen ved Lundby 3/7 1864.

I Vaarst har ligget en Hovedgaard, der 1462 ejedes af Morten Roed, 1503 af Thomes Roed, hvis Søn Morten R. døde 1588 som Slægtens sidste Mand; med hans Søster kom V. til Thomes Kruse, hvis Søn Chrf. K. 1580 skrev sig til V. (se K. Gjerding, Vaarstgd. og Familien R., i Saml. til j. Hist. 2. R, III S. 449 flg.). — Anne Høgsdatter i Flamstedgaard nævnes 1589. — En Gaard Feriodde i Gunderup Sogn blev 1443 af Jens Stigsen solgt til Bisp Torlaf i Viborg. 1454 udstedte Per Skube Skøde paa samme Gaard. — Lundbygaard blev 1079 solgt fra Gudumlund til Jens Schmith († 1800) for 11,000 Rd. Den havde da 13 Td. Hrtk., med Gods i alt 60 Td. Hrtk. Den ejes nu af C. Schmiths Enke.

Ved Lundby Krat, der er almindeligt Udflugtssted for Aalborgenserne, rejstes 1888 en Mindesten (en tidligere Overligger fra en forstyrret Jættestue paa Vaarst Mark) for Stavnsbaandets Løsning; paa Stenen staa bl. a. Kronprins Frederiks (Fr. VI) Portrætmedaillon og Navnene Reventlow, Colbjørnsen og Bernstorff.

I Tordrup har der staaet en Kirke, der nævnes 1450, 1500 og 1525, og af hvilken der endnu paa D. Atl.’s Tid saas Spor; ved senere Gravninger er der fundet Ruiner af den, ligesom et Hus i Nærheden er opf. af Munkesten fra den. Ifl. et Brev af 1491 solgte Væbner Palle Kirt 2 Gaarde i Skovstrup i Tordrup Sogn til Viborg Bispestol; endnu 1547 kaldtes Præsten „Sognepræst til Gunderup og Tordrup.“

Da Søren Glud, gift med en Søster til Sophie Amalie Moth, var Biskop, blev Gunderup og Nøvling Kald 9/2 1675 henlagt til Viborg Domkirke og 21/7 1680 til Viborg Bispestol som et Vikariat, og Bisperne holdt residerende Kapellaner ell. Vicepastorer her („pastores vicarii“). Ved Reskr. af 15/6 1832 blev det atter et selvstændigt Kald mod at svare til Bispestolen en aarl. Afgift af 250 Rd.

Ved Lundby ligger en fredlyst Gravhøj, Kobbelhøj, omsluttende en ret anselig Jættestue (Kamret 5 F. højt).


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Gunderup_Sogn&oldid=7144"