Gudum Sogn (Aalborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Gudum Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Fleskum Herred (Aalborg Amt). I Gudum ligger Ferslev Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Lillevorde Sogn og fra 1825 Sejlflod Sogn

  • 1584 Claus Jensen Lauberg el. Tønsberg
  • 15?? Morten Clausen
  • 15?? Anders Pedersen
  • 1630 Peder Christensen el. Jensen Helsingør
  • 1667 Arent Arentsen
  • 1686 Niels Mikkelsen Tæbring
  • 1713 Ole Jørgensen Obel
  • 1731 Gottfred Gottfredsen Reich
  • 1748 Hans Jørgen Olsen Obel
  • 1783 Ole Frederik Obel
  • 1810 Nicolai Tingberg Fangel
  • 1845 Niels Olsen


Følgende beskrivelse af Gudum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gudum Sogn omgives af Annekset Lillevorde, Gunderup Sogn, Hellum Hrd. (Komdrup og N.-Kongerslev S.), Mov (Lille Vildmose), Enklaver af Storvorde og Lillevorde Sogne og Sejlflod Sogn. Kirken, mod V., ligger omtr. 1 3/4 Mil S. Ø. for Aalborg. De i Midten og mod N. bølgeformede Jorder (det kalkholdige Højdedrag Gudumholm) ere overvejende sand- og lermuldede, kalkblandede, mod V., S. og Ø. omgivne af fortrinlige, opdyrkede Kær- og Mosestrækninger, med Havbund til Underlag. Vaarst Sø er helt udtørret siden 1863. Gennem Sognet gaa Gudumlund Kanal og Lindenborg Aa (her kaldet Sejlflod eller Storvorde Aa) samt Aalborg-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 3922 Td. Ld., hvoraf 1795 besaaede (deraf med Rug 424, Byg 348, Havre 689, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 104, Grøntf. 5, Kartofler 120, andre Rodfrugter 99), Afgræsning 638, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1012, Have 29, Skov 47, Moser 203, Kær og Fælleder 102, Veje og Byggegr. 86, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 376 Heste, 1361 Stkr. Hornkv. (deraf 751 Koer), 743 Faar, 797 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 227 Td.; 15 Selvejergaarde med 133, 3 Arvefæstegd. med 8, 15 Fæstegd. med 67, 48 Huse med 18 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse, overvejende i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 856 (1801: 497, 1840: 734, 1860: 796, 1880: 846), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomhed, 455 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 127 af Industri, 20 at Handel, 166 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv. Foruden Tegl- og Kalkværksdriften giver Tørveproduktionen Beboerne en ikke ringe Arbejdsfortjeneste.

I Sognet Byerne: Gudum (1481: Gudyng) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse for G.-Lillevorde Sogne (oprettet 1/1 1870; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 23,521 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2033 Kr., Antal af Konti 164); Gudumlund med Skole og Andelsmejeri (Tivoli). Gudumlund Fabrik med Skole („Fabriksskolen“, oprettet 1806), Fattiggaard (opr. 1894, Plads for 35 Lemmer), Teglværk og Kalkbrænderi, Mølle, Bageri, Købmandsforretn., flere Haandværkere m. m.; Gudumholm Jærnbanestation med Apotek, Lægebolig og Realskole. Skovhuse. Hovedgaarden Gudumlund, under Grevsk. Lindenborg (se dette), har 28 5/8 Td. Hrtk., omtr. 550 Td. Ld., hvoraf omtr. 390 Kær, 50 Skov, Resten Ager; under Hovedgaarden høre af Fæstegods omtr. 121 og af Arvefæstegods 9 Td. Hrtk. Til Grevskabet høre ogsaa Gaardene Louisendal (Afbyggergd. fra Gudumlund), 27 Td. Hrtk., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf omtr. 290 Kær, 10 Plantage, Resten Ager, og Tiendegaard, 32 3/8 Td. Hrtk. (i Gudum, Lillevorde og Sejlflod S.), omtr. 570 Td. Ld., hvoraf 104 Kær, 8 Plantage og Skov, 128 Oredrevet Vejrholm, Resten Ager (til Tiendegd. høre Afbyggergaarden Mariesminde og Lillevordegd. samt Vejrholm- og Tønsbjærghuset med tils. 7 Husmandslejligheder). Mindre Gaarde: Kildegde. (2), Limgd., Blokgd., Henriksdal, Palsgd., Hanstgd., Markgd., Jørgenstrup, Hjulgd., Bakgd., Bødkerholm og Louisegd.

Gudum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Fleskum Hrd.’s Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 425. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Lindenborg.

Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Sakristi mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granit paa Sokkel med Skraakant; Apsis har profileret Sokkel. I Apsis et oprindl. Vindue; Spor af lignende paa Skibets Sydmur og af Norddøren. I den senere Middelalder har Kirken faaet Hvælvinger (2 i Skib, 1 i Kor og 1 i Apsis), ligesom Taarnet, af Granit og Mursten, Sakristiet (tidligere Kapel; under Gulvet Begr. for Familien Buchwald), af Mursten og med Hvælving, tilføjedes. Det hvælvede Taarnrum, med Spidsbue ind til Skibet, tjener som Vaabenhus. Kirken er sidst restaureret 1883 og 1897. Altertavlen har et Maleri: Gravlæggelsen (af Andrea del Sarto, Kopi). Prædikestol fra Beg. af 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. I Kirkens Vestende to Pulpiturer, ved hvis Opgang staa Kaas’ og Langes Vaabener og Aarst. 1569. I Skibet et Krucifiks og to Figurer, Maria og Johannes. Den østl. Hvælving i Skibet er helt dækket af Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 49).

Gudumlund er en gammel Hovedgaard, snart kaldet Guthum, snart Guthumlund efter en lille Skov ved Gaarden. 1345 skal Adelsmanden Johs. Ryning have solgt G. til Marsken Ludvig Albertsens Børn Peder Ludvigsen og Jfr. Margr. Peder L. solgte atter G., hvis Tilliggende da var 2 Bol Jord i „Guding“ Mark og 3 Landbosæder i „Guding“. I Slutn. af 14. Aarh. nævnes Nicolaus Johannis Slet og hans Søn Johannes Niclessen, Væbnere, til G. 12/6 1406 befalede Erik af Pommern Niels Slets Arvinger at oplade alle hans Ejendomme i Siælflo (Sejlflod) til Viborg Kapitel efter hans Brevs Lydende; 3/6 1425 skænkede Niels Slets Enke Fru Ide Lydersdatter G. til Viborg Domkapitel for Sjælemesser for hendes Familie i Domkirken. Ved Reformationen kom G. til Kronen og bortforlenedes til Fru Anna Friis, Søster til den sidste katolske Biskop i Viborg Jørgen F., og senere til Jens Kaas til Vorgd., Hellum Hrd. († 1578), der 1573 købte den af Kronen. Jens Kaas’ Enke Fru Margr. Lange til Engelsholm bragte den til sin 2. Mand Knud Brahe, † 1615. Efter Fru Margrethes Død 1622 tilfaldt den vistnok Jens Kaas’ Brodersøn Rigsr. Hr. Mogens K. til Støvringgd., ved hvis Død 1657 den gik over til hans Søn Jørgen K. (525 Td. Hrtk., Støvringgd, 66 Td. Hrtk.). Jørgen K. solgte 1674 G. (40 Td. Hrtk.) med Gods til Wulf Buchwald til Lundgd., hvis Søn Kapt. Fr. B. († 1740) 1738 solgte den (45, 54 og 665 Td. Hrtk.) til sin Svigermoder Fru Anne Lassen til Rødslet, † 1747, hvis Arvinger 1748 skødede den til Major Peder Math. Buchwald, † 1753; dennes Enke Ida Ilsabe v. Bassewitz overdrog den 1777 til sin Søn Kmhr., Amtmand Fr. Buchwald († 1814), der 1798 solgte den til Greve Ernst Heinr. Schimmelmann for 187,000 Rd. 1800 blev den indlemmet i Grevskabet Lindenborg. — Hovedbygningen er en uanselig Længe i 1 Stokv., til Dels af Bindingsværk.

Tiendegaard blev trods Rentekamrets Forbud oprettet 1775-80 af „Bondevennen“, ovenn. Amtmand Fr. Buchwald, der virkede for Tiendens Afløsning, Jordernes Udskiftning og Hoveriets Afskaffelse, af en Gaard i Sejlflod og 7 Gaarde i Gudum og Lillevorde Sogne, saa at Beboerne bleve tiendefri. Der opførtes en fuldstændig „Hollændergaard“ (noget over 50 Td. Hrtk., omtr. 1400 Td. Ld.). Først 1784 fik B. Tilladelse til at bibeholde Gaarden mod, at der gaves Sikkerhed for Tienden. Sammen med Gudumlunds Gods, hvortil den hører, overgik den til Grevsk. Lindenborg. Den 1775-90 opf. Hovedbygning staar endnu (se R. Nyerup, Luxdorphiana, I S. 346).

Det er ogsaa Fr. Buchwald — som gjorde sig fortjent ved at opdyrke Heder, udgrave Moser osv. —, der gjorde Begyndelsen til de store Fabriksanlæg ved Gudumlund, hvorved han fandt Støtte hos Regeringen, og til Anlægget af Gudumlund Kanal fra Lindenborg Aa til Limfjorden. Han anlagde først et Garveri og en Handskefabrik, 1781-82 en Linnedfabrik og 1790 et Hegleri. Paa Gravningen af Kanalen begyndte han alt 1777, først for at faa Vandet afledet fra Kærstrækningerne omkring Gaarden, senere til Fremme for det 1778 anlagte Kalkværk, der havde gode Betingelser i en Kridtbanke og store Tørvemoser, der gave tilstrækkelig Brændsel. Arbejderne fortsattes senere af den nye Ejer Grev Schimmelmann. Et Teglværk anlagdes 1799, et Glasværk 1803, derpaa et Saltværk, et Sæbesyderi og en kemisk Fabrik samt en Stentøjs- og Fajancefabrik, der dog alle snart efter ophørte; kun Kalk- og Teglværket bestaa endnu. Kanalen (eller Kanalerne, tils. omtr. 1 3/4 Mil) var færdig 1802 og havde kostet omtr. 50,000 Rd. Kanalen, over hvilken flere hvælvede Broer føre, har efterhaanden faaet stor Betydning for Egnens Landbrug ved at fremme Udtørringen af Kærstrækningerne (se C. Brønnum, Fabriksanlæggene ved G., i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 1 flg.).

Den midterste Del af Herredet mellem Romdrup- og Lindenborg Aa (Gudum, Sejlflod, Store- og Lillevorde, Romdrup og Klarup Sogne), i 14. og 15. Aarh. kaldet Gudingholm, har formodentlig ved store Kærstrækninger været skilt fra den øvrige Del af Herredet.

Keelgaard i Gudingholm nævnes 1475.

I Skrænten mod den flade Eng ved Gudumlund Skovhuse findes Rester af en oprindelig ret anselig Køkkenmødding.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Gudum_Sogn_(Aalborg_Amt)&oldid=3792"