Gedsted Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Gedsted sogn et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Vesthimmerlands Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rinds Herred Viborg Amt. I sognet ligger Gedsted Kirke


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Gedsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gedsted Sogn omgives af Annekset Fjelsø, Vesterbølle Sogn, Aalborg Amt (Gislum Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lerkenfeld Aa, Limfjorden (Lovns Bredn.) og Ulbjærg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 1/2 Mil N. for Viborg. De ikke videre højtliggende, noget bakkede Jorder ere muldsandede og skarpsandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Løgstør til Viborg og Hobro.

Fladeindholdet 1896: 2632 Td. Ld., hvoraf 984 besaaede (deraf med Rug 233, Byg 143, Havre 402, Boghvede 17, Spergel 79, Blandsæd til Modenhed 3, Grøntf. 33, Kartofler 45, andre Rodfrugter 28), Afgræsn. 644, Høslæt, Brak, Eng m. m. 437, Have 15, Moser 21, Kær og Fælleder 270, Heder 213, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 721 Stkr. Hornkv. (deraf 287 Køer), 1187 Faar, 375 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 155 Td.; 45 Selvejergaarde med 139 og 47 Huse med 16 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 611 (1801: 264, 1840: 358, 1860: 332, 1880: 428), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv: 35 levede af immat. Virksomh., 362 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 107 af Industri, 54 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gedsted (1289: Geetsteth, 1307: Gettstæthæ) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1885), Afholdshjem (opf. 1900), Lægebolig, Sparekasse (opr. 22/5 1898; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 17,765 Kr., Rentef. 4 pCt., Antal af Konti 57), Købmandshdl., Tang-Madrasfabrik, Farveri, Andelsmejeri, Kro, Statstelefonst. og Postekspedition; Bystrup med Skole. Nørgd., Dalsgd., Holmmarkgd.

Gedsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 321. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarme mod N. og S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med hvælvet Underrum og Pyramidetag, og de hvælvede Korsarme samt Vaabenhuset, alle af Granit og Mursten. Ved en Restauration 1868 hævedes Vaabenhusets Bjælkeloft, saa at den smukke Norddør helt kom til Syne. I Vaabenhuset en gml. Egetræsdør med Indskr. Der er 1884-95 foretaget store Ombygninger ved Kirken. Alterramme med Maleri af Fru Ingemann. Gammel egetræsmalet Prædikestol. Granitdøbefont. Under den nordl. Korsarm en lukket Gravhvælving. I Spidsbuerne, der fra Korsarmene føre ind til Kirken, findes Nicher.

I Gedsted skal have ligget en Kongsgaard, fra hvilken (Geetstath) Erik Menved 1/3 1289 udstedte nogle Privilegier for Vitskøl Kloster. Den kom senere i privat Eje, men blev 1408 tilskødet Dronn. Margrethe af Brødrene Per Sommer, Peder og Thomes Gedsted, hvis Vaaben var Hovedet af en Gedebuk. Gedstedgd. var da beboet af en Væbner Bratze, og endnu 1514 solgte Lars Bratze Gods i Gedsted til Bisp Erik Kaas. 1482 nævnes Mogens Nielsen i G.


Link