Flynder Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Flynder Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Flynder Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Flynder Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Flynder Sogn, Anneks til Bøvling, omgives af dette, Lomborg, Rom og Møborg Sogne. Kirken, noget nordl, ligger 1 1/2 Mil S. for Lemvig. De lavtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende sandede med dyndet Sand til Underlag. Syd- og Sydøstgrænsen dannes af Flynder Aa og dens Biaa Rødemølle Aa. I den østl. Del ligge Hedestrækninger, hvoraf Dele høre til Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Ringkjøbing og Vem-Lemvig Banen.

Fladeindholdet 1896: 6240 Td. Ld., hvoraf 1663 besaaede (deraf med Rug 461, Byg 70, Havre 621, Spergel 28, Blandsæd til Modenhed 150, Grøntf. 122, Kartofler 103, Rodfr. 102), Afgræsn. 1872, Høslæt, Brak, Eng m. m. 776, Have 10, Skov 84, ubevokset 75, Moser 73, Kær og Fælleder 242, Heder 1200, Flyvesand 40, Veje og Byggegr. 200, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 1069 Stkr. Hornkv. (deraf 556 Køer), 1111 Faar, 619 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 129 Td.; 40 Selvejergde. med 113, 56 Huse med 16 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/9 1901: 732 (1801: 259. 1840: 396, 1860: 417, 1890: 590), boede i 130 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 414 af Jordbr., 60 af Industri, 10 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet: Flynder Kirke (1340: Flundær, 1439: Flyndæræ) og to Skoler (søndre og nordre). Hovedgaarden Bækmark har 14 1/2 Td. H., 352 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 10 Skov, 22 Hede og Mose, Resten Ager. Byen Bækmarksbro med Missionshus, Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 47,636 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 8039 Kr., Antal af Konti 230), Andelsmejeri, Kro, Markedsplads (Marked i April og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Kannesgd.; Puggd.; Husted, Huse; Stavnstrup., Gd. og Huse; Bodrøgel, Gd. og Huse; Brandborg, Gd. og Andelsmejeri; Gaasborg, Gd.; Store Vibholt, Fattiggaard for Bøvling-F. Komm. (opf. 1879, Plads for 20 Lemmer); Sinkbæk, Gde. og Huse; Raakjær, Gd.; Mosegd.; Ilkjær, Gd; Faare, Gd.; Flyndergde., 3 Gde. med Huse; Krogsgd.; Pøtager, Gd.; Vang, Gd.; Folbæk, Gd. og Huse; Røjgd.; Kirkegd.; Sandbæk, Gd.; Agergde., 2 Gde.; Kjærgd.; Sti, Gd.; Galmstrup, Gd.; Øgendal, Gd.; Bak, Gd.; Overmølle, Gd.; Stensbæk, Gd. med Vejr- og Stampemølle; Grønkjær, 2 Gde.; Toft, Gd.; Veje, Gd.; Flynder Vandmølle; Flynder-Ørs, Gd.; m. m.

Flynder S-, een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 193. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er bevaret, Syddøren og eet Vindue spores. I sen gotisk Tid er Vaabenhuset tilføjet, af Munkesten. 1809 er Korets Spidsgavl ommuret; 1878 opførtes en Klokkestol i Stedet for et ældre Taarn. Altertavle fra Midten af 17. Aarh. med et Maleri (Christus) fra 1874 af C. Schleisner. Knæfald, opsat 1747 af Chr. Linde til Bækmark og Hustru. Ottekantet Kalkstensdøbefont fra Renæssancetiden. Prædikestol fra 1630. Rester af et Epitafium over Thomas Maltesen Sehested, † 1609, Hustru Anne Lunge, † 1607, og Søn Malte Thomesen, † 1601. I Koret Ligsten med Fig. over Chr. Juel til Bækmark, † 1585, Hustru Anne Lunge, † 1607, og dennes Søster Kirstine Lunge, † 1574. Om et Vievandskar i Kirken se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 109.

Bækmark tilhørte i Middelalderen Ribe Bispestol og kom ved Reformationen til Kronen. Som Lensmænd i Bispetiden nævnes Tøste Nielsen 1388, Christen Stenfeld 1462, Benditte Jensdatter 1476 og 1491, Markvard Juel 1494 og 1518, hans Enke Anne Viffert; som kgl. Lensmænd Bertel Juel 1539, Chr. Friis 1545 og Iver Juel 1561. Kronen mageskiftede 1574 B. til Christen Juel, med hvis Enke Anne Lunge den kom til Th. Maltesen Sehested, † 1609; disses Søn Kansleren Christen Thomesen S. — f. paa B. 17/2 1590, † 1657 — maa have overdraget den til sine Slægtninge, thi 1623 fik Major Niels Sehested, † 1627, den; hans Enke Fru Birthe Brahe († 1653) bragte den til sin 2. Mand H. Casp. v. Reibnitz, † 1635. Hendes Arvinger solgte B. 1653 til Niels Kaas, som 1682 skødede den til Oberst Morten Bartholt, † 1693, efter hvis Enkes Død 1700 hendes Søster Dorothea v. Andersen arvede B. (35 Td. H.); hun døde 1701, men havde forinden skødet den til Fru Magdalene Ranch, Enke efter Major Bøhnen, og hun skødede den 1704 med Gods (112 Td. H.) samt Ulsund med Tiender og Gods (17, 12 og 118 Td. H.) til Christen Linde til Volstrup, † 1706. Den arvedes af Sønnen Chr. L., † 1753, hvis Søn Chr. L. 1754 solgte B. med Gods (35 og 210) samt Holmgd. (40) og Krogsgd. (11 Td. H.) for i alt 36,850 Rd. til Forvalter Peter Dinesen. Han solgte 1758 B. uden Gods for 7-8000 Rd. til Simon Andrup († 1779), som 1766 skødede B. for 9900 Rd. til Anders Stigaard, der 1769 solgte B. (35 og 60 Td. H.) for 12,000 Rd. til Fr. Chr. Møller. Derefter ejedes den af J. F. Vedel (før til Gudumkl.); 1775 skødede Lieutn. L. V. Høeg til Kvistrup den til Regimentskvarterm. Peder Utzen, der ved Aukt. 1786 maatte sælge den for 10,320 Rd. til Dines Dinesen til Holmgd.; hans Enke skødede 1794 B. med Holmgd. og Krogsgd. for i alt 42,000 Rd. til Forvalter Lov, Byfoged Lindahl og Forvalter Hartmann, og 1795 solgte førstn. den til Morten Chr. Aggersborg; s. Aar skødede denne og Lindahl B. (36 Td. H.) for 7200 Rd. til Forpagter Rasm. Chr. Winther, ved hvis Aukt. 1800 den købtes for 12,000 Rd. af Niels Schack; han solgte den (27 Td. H.) 1807 for 20,150 Rd. til Generalaud. Lindahl, hvis Dødsbo solgte den 1812. Den ejedes saa af P. Bjerregaard og købtes 1824 af Justitsr., Byfoged J. Tranberg, † 1829; hans Søn Andr. Gren T. dede 1890, og hans Søn E. A. N. Tranberg, den nuv. Ejer, købte den 1889 for 70,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, af Grundmur, en Hovedfløj med to Sidefløje i 1 Stokv., stammer fra 18. Aarh. Den gamle Gaard, hvis Grave endnu ses paa de 3 Sider, bestod 1758 af 3 Fløje mod V., N. og S.; men Andrup nedbrød Vest- og det halve af Nordfløjen.

Krogsgaard solgtes 1627 af Niels Brun til Nør Dybe til Iver Juel; senere ejedes den af Morten Sehested til Holmgd., hvis Datter Lisbeth S. († 1705) 1661 arvede K., „der er udlagt til en Hovedgaard“ (16 Td. H.); den blev 1680 af Lisbeth Sehested, sl. Ant. Reedtz’, pantsat for 1500 Rd. til Christen Laursen Krarup og 1683 af Opbudsboet udlagt (17 Td. H.) til Jørgen Arenfeldt til Rugd., som 1688 skødede den til Fru Sophie Gyldenstierne, sl. Jens Sehesteds. Hendes Arvinger skødede 1731 K. (11 Td. H.) til Chr. Linde til Bækmark, og K. var i lang Tid forenet med Holmgaard (se ovfr. under Bækmark).

Flyndergaard var fordum en Hovedgaard. 1419 nævnes Væbneren Tøste Nielsen i F. og Fru Inger, 1471. Jep Mortensen Kruse, 1492 og 1514 Mikkel Krag (som hørte til Familien Kid), 1547 Mads Juel, 1561 Bernt Angeldrup. 1651 skødedes den af Fru Birgitte Brahe til Bækmark til Sophie Jørgensd. Rosenkrantz, hvis Fader 1653 solgte den til Niels Kaas til Bækmark.

Paa Bækmarks Mark nær ved Landevejen staar et vistnok tidligt middelalderligt Granitkors (se Vignetten S. 477), 2 Al. højt over Jorden, Korsarmenes Længde 18 T., uden Indskr. eller Udhugninger. Sagnet vil vide, at en hvid Jomfru, som spøgede paa Bækmark, er manet ned her.

I Flødhøj paa Sandbæk Mark fandtes 1863 en Egekiste fra Broncealderen (se V. Boye, Egekistef., S. 21), hvori en Broncedolk, Tøjstykker m. m.

Link