Endelave Sogn
Historisk info om Endelave Sogn et sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nim Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Endelave Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
- 15?? Jørgen Pedersen
- 16?? Ole Pedersen
- 16?? Lauge Madsen Hjort
- 1653 Jørgen Iversen Leirskov
- 1654 Peder Olsen Kollerup
- 1666 Christen Jensen Bruun
- 1690 Laurits Nielsen Judicher
- 1699 Erik Jensen Bay
- 1736 Holger Jensen Assenius
- 1766 Jens Holgersen Assenius
- 1816 Frederik Ludvig Christian Munk
- 1829 Mathias Lindhard
- 1841 Jørgen Christian Ludvig Camradt
- 1853 Erik Assenius Bache
- 1867 Andreas Bjørn Grønbech
- 1877 Alfred Georg Elmquist
Følgende beskrivelse af Endelave Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Endelave Sogn bestaar af den i det sydvestl. Hjørne af Kattegat liggende Ø Endelave uden for Horsens Fjord, 1 1/4 Mil Ø. for Ashoved paa Jyllands Kyst og ligesaa langt S. Ø. for Kolsnakke ved Indløbet til Horsens Fjord samt 2 Mil V. for Samsøs Sydspids. Den er 0,23 □ Mil, 12,6 □ Km., og har Form af en retvinklet Hage, med Toppunktet Lyngør Hage mod S. Ø., den nordlige Arm endende i „Øverste Ende“, den vestl. i „Kloppen“; de to Arme ere omtr. 3/4 Mil lange, medens Bredden er omtr. 1/4 Mil. Kirken, ved Nordvestkysten, ligger 3 3/4 Mil S. Ø. for Horsens. De lavtliggende, svagt bølgeformige Jorder (højeste Punkt 25 F., 8 M.) ere ret frugtbare, sandmuldede med Ler og Sand til Underlag, undtagen den nordøstlige Del, der er opfyldt af Hede. Kysterne ere, navnlig mod V. og N., omgivne af lave Grunde.
Fladeindholdet 1896: 2295 Td. Ld., hvoraf 758 besaaede (deraf med Hvede 21, Rug 169, Byg 179, Havre 204, Spergel 10, Blandsæd til Modenh. 129, Grøntf. 11, Kartofler 18, andre Rodfrugter 14), Afgræsning 272, Høslæt, Brak, Eng m. m. 375, Have 21, Skov 76, Moser 3, Kær og Fælleder 90, Hegn 19, Heder 508, Stenmarker 135, Veje og Byggegr. 31, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 592 Stkr. Hornkv. (deraf 393 Køer), 582 Faar, 282 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 143 Td.; 39 Selvejergde. med 129, 94 Huse med 14 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 654 (1801: 410, 1840: 542, 1860: 634, 1890: 680), boede i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomh., 296 af Jordbr., 2 af Gartneri, 100 af Industri, 16 af Handel, 155 af Skibsf., 51 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv. Søfart og Fiskeri ere vigtige Érhverv.
I Sognet Endelave By, ved Nordvestkysten, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1895), Lægebolig, Andelsmejeri og Mølle; den lille Havn, der ligger 1170 F. ude i Havet, forbunden med Byen ved en Dæmning, har 8 F. Vand. Gaarden Louisenlund har 15 1/2 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf 65 Oredrev, 35 Hedejord, 20 beplantet Hedejord, 30 Skov, Resten Ager.
Endelave S., en egen Sognekommune, hører under Vor-Nim Hrdr.’s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10. Landstings- og gml. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 168. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opf. i Beg. af det 14. Aarh. af raa Granit, med Hjørnekvadre, samt Munkesten. Syddøren er bevaret; Nordsiden har aldrig haft Dør eller Vinduer. I nyere Tid er Korbuens Mur, Korets Spidsgavl og Skibets Vestgavl blevne ombyggede med Mursten, delvis af Bindingsværk (det er maaske disse Arbejder, der menes, naar D. Atl. siger, at Kirken næsten helt er opbygget paany af Fr. Krag 1707; et lille Spir, der nævnes smstds., er forlængst forsvundet). Vaabenhuset er af raa Granit, med yngre Murstensgavl. Altertavle med et nyt Maleri fra 1902 af Rud. Pedersen (Jesus hos Martha og Maria) samt Kragernes Vaaben og Bogst. BFK—FEK. Paa den ene Malmalterstage staar Nils von Søfrensen Gülling 1696, paa den anden Karien Niels Dochter 1696. Granitdøbefont. Prædikestol i ældre Renæssancestil. I Skibets Vestende et Pulpitur i Rokokostil. I Skibets n. Væg en meget udslidt Ligsten med Billede af en Præst med sine to Hustruer.
Endelave, i Vald. Jrdb.: Øndælaghæ, har været beboet i Oldtiden, da der her har staaet en Runddysse (Gravhøje kendes derimod ikke), og der flere Steder er opsamlet Flintredskaber. Øen blev tillige med Samsø af Chrf. I 21/10 1253 overdraget Albrecht af Braunschweig som Pant for Kongens Løfte paa Als og er maaske bleven i de braunschweigske Hertugers Besiddelse til 1300, da Øerne skulle være solgte til Greve Gert (se II S. 528). Under Chr. II og Fr. I var Øen givet i Forlening som Pant til de sidste katolske Bisper i Aarhus. Kongen skødede den 1667 til Overjægerm. V. J. Hahn, der 1670 solgte den til Hofmarskal Chrf. Sehested; han fik 1677 jus patr. og Birkeret samt Frihed for 50 Td. H. paa Øen til Oprettelse af en Sædegaard; men 1689 afstod han atter Øen til Kronen. Derpaa kom den til Baron Fr. Krag til Stensballegd. og indlemmedes (146 Td. H.) i Stamhuset ved dets Oprettelse, men 1787 gaves kgl. Tilladelse til at bortsælge den, mod at der købtes andet Gods; 1796 blev den solgt for 11,500 Rd. til Major Schildknecht og en Fideikommiskapital i Stedet lagt ind under Stamhuset. — Øen hørte tidligere til Hads Hrd., men blev ved Reskr. af 15/8 1838 henlagt til Nim Hrd.
Fr. Krag opførte i den vestl. Ende af Endelave By Gaarden Edelsholm (opkaldt efter hans 3. Hustru Edele Krag) til Ophold for Stensballegd.’s Besiddere, naar de besøgte Øen; senere boede hans Søn af 2. Ægteskab, Baron Børge Krag, her til sin Død 1761. Ved Øens Salg til Major Schildknecht blev Edelsholm delt i to Fæstegaarde, som senere ere blevne Selvejendom ligesom det andet Fæstegods. — Louisenlund er oprettet ved Sammenlægning af flere Fæstegaarde af Major Schildknecht paa Øens Østside i Skoven (nu mest El og enkelte Bøge; Skoven har tidligere været langt større og bestaaet især af Ege, som Majoren skal have fældet og solgt til Skibstømmer; flere Steder paa øen findes Kristtorn); den ejedes af Joh. Dan. Schildknecht († 1858); hans Enke († 1869) overdrog den 1863 til Svigersønnen, den nuv. Ejer, G. Hoe. Bygningen, i 1 Stokv. af Egebindingsværk, er opf. 1796 af Major Schildknecht, til Dels ombygget 1900.
Litt.: Beskr. til geol. Kort, Kortbladet Bogense, ved V. Madsen, Kbh. 1900.
Eksterne Link
- Sogneportalen
- Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
- Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
- Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
- Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
- Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger