Bramming Sogn
Historisk info om Bramming Sogn. Et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gørding Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Sankt Ansgar Kirke og Sankt Knuds Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles med Hunderup Sogn og fra 1670 Darum Sogn
- 1584 Peder Jensen el. Pedersen
- 1596 Peder Pedersen
- 1598 Eskil Jørgensen
- 1654 Jens Pedersen Vorgod
- 1660 Poul Christensen
- 1674 Christen Sørensen Sevel
- 1703 Peder Thomsen Lyngbye
- 1709 Poul Hansen Curtz
- 1735 J. V. Høhne
- 1745 Hans Poulsen Curtz
- 1765 Thomas Nielsen Hillerup
- 1777 David Mogensen Grønlund
- 1785 Jens Jacobsen
- 1827 Mathias Kragh
- 1834 Peter Jürgensen
- 1847 Verner Jasper Andreas Ramsing
- 1860 Elieser Theophilus Gad
- 1876 Henning Frederik Feilberg
Følgende beskrivelse af Bramming Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Bramminge Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Skads Hrd. (Sneum og V.-Nykirke S.), Vejrup, Gjørding og Hunderup Sogne. Kirken, noget vestl., ligger henved 2 1/4 Mil N. N. V. for Ribe. De ikke videre liggende, jævne Jorder ere sandede og sandmuldede, med nogen, for det meste opdyrket, Hede og Skov (Terperis, Smedegaards Krat). I Sognets sydøstl. Hjørne gaa Landevejen fra Ribe til Varde samt Lunderskov-Esbjærg og Bramminge-Vedsted Banen.
Fladeindholdet 1901: 3299 Td. Ld., hvoraf 1084 besaaede (deraf med Rug 281, Byg 58, Havre 478, Boghvede 55, Spergel 7, Blandsæd til Modenh. 53, Grøntf. 17, Kartofler 68, andre Rodfr. 67), Afgræsn. 889, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 448, Have 31, Skov 173, Moser og Kær 93, Heder m. v. 515, Veje og Byggegr. 55, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 152 Heste, 649 Stkr. Hornkv. (deraf 381 Køer), 361 Faar, 260 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 95 Td.; 22 Selvejergde. med 83, 35 Huse med 12 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 965 (1801: 172, 1840: 193, 1860: 252, 1890: 444), boede i 143 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 247 af Jordbr., 7 af Gartneri, 59 af Industri, 22 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Bramminge Kirke (c. 1340: Bramming) og Byerne: Bramminge Stationsby, ved Landevejen (1/2 1901: 98 Huse og 709 Indb.), med Præstebolig, Skole og Efterskole, Politistation, Lægebolig, Dyrlægebolig, Bank (opr. 1897, Aktiekap.: 114,000 Kr.), Landbohjem, Afholds- og Højskolehjem, elektrisk Lysstation, Mejeri, Damp- og Vejrmølle, Dampbageri, Damp-Sav- og Høvleværk, Maskinværksted, Farveri, Dampteglværk osv., Købmandshdlr., Hotel („Kikkenborg Kro“), Markedsplads (før ved Aalbæk Mølle i Nykirke Sogn, Marked i April og Okt.), Jærnbaneknudepunkt for Lunderskov-Esbjærg og Br.-Vedsted Banen, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Sønderho; Terp (Torp); Nøraa med Skole. Hovedgaarden Bramminge har 20 Td. H., 409 Td. Ld., hvoraf 74 Eng, 6 Skov, Resten Ager; ved Gaarden og den paa Laks og Ørred rige Nøraa er der en stor Fiskeudklækningsanstalt. Bramminge-Nygaard (10 1/3 Td. H., 250 Td. Ld.). Smedegaard, Gde.; Brammingeborg, Gd.
Bramminge S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.’s Jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 16. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Den i et Hjørne af en lille Lund beliggende Kirke, indviet til St. Knud, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre; nu ere de til Dels af Mursten fra senere Ombygninger (til Fyld i Murene er der ved Ombygninger anvendt Tuf, hvoraf vistnok en Del af Kirken har været opf.). Paa Nordsiden ses til Dels de oprindl. Vinduer (tilmur.). Norddøren benyttes endnu. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med Hvælving og Spir (Aarst. 1767 betegner en Ombygning, 1674 blev det ramt af Lynet), af Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, hvilende paa et Skifte af Granitkvadre. Over Vaabenhusets Dør staar en 1734 opsat Mindetavle over C. C. v. Gabel samt hans og 2. Hustrus Vaabener i Marmor (samme Indskrift under Buen fra Taarn til Skib med Aarst. 1736). Kirken blev restaur. 1887. I Stedet for den 1849 brændte Altertavle fra 1635 opsattes en ny, lavet af et Epitafium (fra 17. Aarh.), der solgtes fra Ribe Domkirke ved dennes Restaur. 1843, med en Kopi af Rubens’ Korsfæstelsen, fra 1850. Granitdøbefont. Prædikestol med Malerier af Evangelisterne. Udsk. Stolestader fra 1639. I Koret et Krucifiks fra katolsk Tid, i Skibet en 16-armet Messinglysekrone, skænk. af Gabel. Epitafier over 1) Dorothea Rantzau, † 1744, Enke efter Brigader Niels Mund, 2) H. Chr. Wormskjold, † 1760, og Hustru Ingeb. Chr. Teilmann, † 1785, 3) Justitsr. Termann Øllgaard, † 1827, samt et større Monument af Sten over C. C. v. Gabel, med hans Marmorbuste, og hans to Hustruer (paa Kirkegaarden er deres og hans to Brødres grundmur. Begravelse). I Taarnet en lukket Stol, under hvilken en aaben Begravelse med to Kister, hvori Ligene af Kaj Lykke og en Rantzau, død i Udlandet. Ligsten over Helle Justsd. Holst, † 1711, g. m. Christen Sørensen Rygaard, og over Laust Frandsen af Lille Darums Børn. Over Norddøren et Maleri af en Munk, anbragt 1734, med et Vers af Præsten Poul Curtz, hvorefter det udgives at være Knud den hellige; det er kommet fra Odense og forestiller vistnok den sidste Prior i St. Knuds Kloster der, Chr. Poulsen. Klokken, uden Indskr., er fra 14. Aarh.
Bramminge er oprettet til Hovedgaard 1572 af Christen Nielsen Lange (uægte Søn af Rigsrd. Niels Lange), † 1604, da han erhvervede sig Kronens Ret til 3 Gaarde i den tidligere Bramminge By (af hvilke han dog selv før havde drevet Halvdelen). Den ejedes saa af Sønnen Iver L., hvis Søn Christen L. vistnok 1652 solgte B. (som efter Krigen 1644-45 havde ligget øde) til Erik Krag, † 1672 som Oversekretær, som forøgede Godset. Hans Enke Vibeke Rosenkrantz maatte for Gæld udlægge B. til Oberst Joach. Schack til Sneumgd., som 1677 skødede den (34 Td. H., med en Del Gods) til Generallieutn. Joh. Rantzau, † 1708; den arvedes af Sønnen Generallieutn. Chr. Rantzau Friis, † 1741, hvis Enke Anna Benedicte Stensen († 1756) ægtede C. C. v. Gabel, † 1748. Enken solgte 1750 B. (41, Tiender 106, Gods 239 Td. H.) for 20,000 Rd. til H. Chr. Worm, adlet 1757 som Wormskjold, † 1760, hvis Enke (se under Kirken) 1761 skødede den for 30,000 Rd. til Byskriver og Hospitalsforstander i Varde Rasmus Øllgaard, † 1770, hvis Arvinger skødede den (da var Godset 246 Td. H.) for 37,741 Rd. til Sønnen Justitsrd. Terman Ø., † 1827, som 1808 byggede Bramminge-Nygaard til Brodersønnen Vilh. Fabricius Øllgaard og ved sin barnløse Død efterlod B. til sin Søstersøns, Præsten Vilh. Fabricius’ Enke, der overdrog den til Sønnen Termann F., † 1857, hvis Søn Lieutn. F. overtog den 1865 og døde 1882, hvorpaa den købtes af Grosserer Jens Lund, Kbh., som havde den c. 8 Aar. Senere har den været ejet af Arkitekt Leidersdorf og C. Eriksen, indtil den nuv. Ejer, G. V. Sørensen, 1895 tilbyttede sig den (da 24 Td. H., 550 Td. Ld.) for noget over 200,000 Kr. — Hovedbygningen, der bestaar af en Hovedfløj i eet Stokv. med Kvist baade til Gaard og Have samt Kælder med Hvælvinger (omtr. som Gaarden i Varde, se S. 705) og to Sidefløje, ogsaa i eet Stokv., er opf. i 2. Halvdel af 18. Aarh. Ved en Brand 1820 reddedes Hovedfløjen, ligesom ved en Brand 1896, der ødelagde de andre Længer. Om der har været Grave om Gaarden, vides ikke. Erik Krag skal have opf. Gaarden fra ny; Gabel har anlagt Sønderhaven.
Den bekendte Kaj Lykke boede her paa Bramminge hos sin Stifdatter Sophie Am. Friis, g. m. Joh. Rantzau, fra 1694 (efter at hans Hustru Øllegaard Gyldenstjerne til Bidstrup var død, se IV S. 778) til sin Død 1699 eller 1702.
I Sognets sydøstl. Hjørne er der fredlyst en Gruppe af 12 Gravhøje. — En Fjerdingvej S. Ø. for Bramminge Hovedgd. har været en St. Knuds Kilde, der meget besøgtes af syge.
Bramminge var før et eget Sognekald med Hunderup til Anneks indtil 1654, da Præsten flyttede til Anneksgaarden i Hunderup, saa at dette blev Hovedsognet. Aar 1663 ansøgte Erik Krag om, at Bramminge maatte annekteres til Darum, og Hunderup til Vilslev, da Hunderup-Bramminge havde for smaa Indtægter, hvilket ogsaa skete 1669 med Darum-Bramminge. Hunderup vedblev derimod at være et eget Sognekald indtil 1672, da det blev Anneks til Vilslev (se Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 162). Fra 1/7 1903 er Bramminge atter blevet et eget Kald, skilt fra Darum, og samtidig tillagdes der Pastoratet Mulvad og Mulvad Mark, Hunderup Sogn, og noget af Tømmerby Mark, Sneum Sogn.
