Bol

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Bol eller Boel var en enhed, der blev brugt ved jorddeling og vurdering tilbage i middelalderen og nævnes allerede i 1085. Enheden menes at være brugt til inddeling i forbindelse med ledingen. Senere har den været brugt i forbindelse med udmålingen af agerskiftet, og et bol har omfattet flere gårde, men har vist aldrig været nogen fast størrelse.

Senere har et bol i Sønderjylland betydet en gård, mens det i resten af landet var et mindre landbrug,mere end et hus men mindre end en gård. En Boelsmand er brugeren af et Boel. Som regel hørte der mellem 1 og 2½ tønder hartkorn til et bol.

Betegnelsen Kåd anvendes i Sønderjylland og på Ærø om en mindre landejendom - et hus med jord - hvor ejeren har forpligtelser overfor en bonde eller landsbyen. I Marstal var et kåd 1 til 2 tønder land.