Blenstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Blenstrup Sogn, et sogn i Rebild Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Rebild Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Skørping Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hellum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Blenstrup Kirke, og Lindenborg Gods.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Gerding Sogn

  • 15?? Jens Sørensen
  • 1584 Bertel Jespersen
  • 1610 Jens Andersen
  • 1640 Jens Christensen Mørch
  • 1669 Niels Andersen
  • 1672 Jens Jensen Mørch
  • 1710 Bolle Jensen Mørch
  • 1749 Otto Himmelstrup Bollesen Mørch
  • 1776 Jens Reiersen
  • 1781 Andreas Jungersen
  • 1789 Samuel Johansen Tilemann
  • 1820 Henrik Christensen Seerup
  • 1828 Carsten Rehders
  • 1846 Christian Ehrenfred Steenstrup
  • 1865 Rasmus Windfeldt
  • 1878 Simon Ploug Rasmussen

Følgende beskrivelse af Blenstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Blenstrup Sogn, Anneks til Gjerding, omgives af dette, Frær, Brøndum, Lyngby, Skibsted og Komdrup Sogne samt Fleskum Hrd. (Gunderup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 1/2 Mil S. S. Ø. for Aalborg. De til Dels højtliggende, bakkede Jorder ere sand- og lermuldede; i den østl. Del findes Kridtjorder. Nordgrænsen dannes af Lindenborg Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Hadsund.

Fladeindholdet 1896: 4141 Td. Ld., hvoraf 1970 besaaede (deraf med Rug 418, Byg 282, Havre 680, Blandsæd til Modenh. 175, Grøntf. 43, Kartofler 183, andre Rodfr. 185), Afgræsn. 749, Høslæt, Brak, Eng m. m. 799, Have 26, Skov 29, Moser 38, Kær og Fælleder 424, Hegn 11, Heder 47, Veje og Byggegrunde 45 Td. Kreaturhold 1898: 319 Heste, 1325 Stkr. Hornkv. (deraf 785 Køer), 724 Faar, 1069 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 284 Td.; 21 Selvejergaarde med 158, 1 Arvefæstegd. med 9, 22 Fæstegd. med 107 og 39 Huse med 9 Td. Hrtk., 1/2 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 680 (1801: 429, 1840: 484, 1860: 589, 1880: 669), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 533 af Jordbrug, 80 af Industri, 10 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byerne: Blenstrup (1390: Blynstorp) med Kirke, Skole, Sparekasse for Gjerding-B. Past. (opr. 15/3 1874: 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 20,345 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 2510 Kr., Antal af Konti 149) og Mølle; Dollerup, ved Landevejen; Horsens; Askildrup med Andelsmejeri (Bækgd.). Horsens Hedegaarde. Hovedgaarden Lindenborg, Hovedsædet i Grevskabet af samme Navn se*, har 37 1/8 Td. Hrtk. (deraf 6 i Gunderup S.), 503 Td. Ld., hvoraf 168 Kær, 35 Plantage, Resten Ager; under Lindenborg Hvdgd. og Gods høre af Fæstegods omtr. 490 og af Arvefæstegods 72 Td. Hrtk. Parcelgaarden Henriksdal (med Hovedgaardstakst), ligeledes under Grevsk., har 12 5/8 Td. Hrtk., 195 Td. Ld., hvoraf 40 Kær, Resten Ager. Gaarden Ernstpris (udparcelleret fra Lindenborg Hvdgd., Arvefæste under Grevsk., tilhører Lensbesidderen som Allodialejendom) har 17 1/4 Td. Hrtk., 310 Td. Ld., hvoraf 105 Kær, 7 Plantage, Resten Ager. Horsensgd. Ulvedal, Gd.

Blenstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 399. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Lindenborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Skibets Døre ere bevarede (Syddøren nu tilmuret). Skib og Kor ere overhvælvede. Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af røde Munkesten i Munkeskifte (det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet) og Vaabenhuset, med to Hvælv., væsentlig af store, røde Mursten, ere senere tilføjede. Altertavlen er i Barokstil med et nyt Maleri (Christus annammer en Synder) af Anker Lund (det gml. Altermaleri hænger i Taarnrummet). Kalk og Disk fra 1739. Romansk Granitdøbefont med Menneskehoveder og Korsfigurer. Simpel Prædikestol fra 17.-18. Aarh. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. Døren til Kirken har svære Jærnbeslag med Aarst. 1592. I Vaabenhuset er indmuret en beskadiget Ligsten over Corfitz Viffert til Næs, † 1592, og hans Hustru Anne Gyldenstierne, † 1595; den har tidligere haft Plads i et hvælvet Gravkapel med underjordisk Gravhvælving, opf. for Lindenborgs Ejere, vistnok af Corf. Viffert; skønt det alt 1735 var saa brøstfældigt, at det truede med at falde sammen, nedbrødes det først 1818.

Lindenborg hed tidligere Næsholm, Næs og Daasborg. Næsholm tilhørte i Slutn. af 15. Aarh. den adelige Familie Kirt; Niels K. overdrog 1376 Næs til sine Sønner Jakob og Palle K., hvilken sidste skødede sin Part til sin Broder, der 1404 skænkede N. med Gods til Viborg Bispestol for Sjælemesser; han har dog vistnok forbeholdt sig Gaarden i sin Livstid, thi endnu 1408 og 1411 skrev han sig til N. Sti Vesteni var vistnok bispelig Lensmand her 1480 og Mogens Thomsen 1504. 1534 blev N. afbrændt i Skipper Klements Fejde. Ved Reform. kom den til Kronen og var da pantsat til Iver Friis, en Broder til den sidste katolske Biskop i Viborg, og derpaa til Holger Tønnesen Viffert, der ved Mageskifte 1561 fik den mod Strøgods i Sjælland og Skaane. Efter hans Død 1564 kom N. til hans Broder Corfits V., der lagde meget Gods under den. Efter hans og Hustru Anna Gyldenstiernes Død (1592 og 1595) arvedes N. af Datteren Christence V., g. 1. m. Henr. Bille til Mogenstrup, 2. m. Statholder Breide Rantzau, og kom til deres Søn Rigshofmester Frands R., † 1632, forlovet med Chr. IV’s Datter Anna Catharine. 1637 blev N. af Knud Ulfeld solgt til Rigsmarsk Jørgen Urne, † 1642, hvorefter den 1650 solgtes til den for sit Bibliotek bekendte Jørgen Seefeld, † 1662 (se II S. 640), hvis Kreditorer solgte N. til Claus Olufsen Daa til Borreby, g. m. Chr. IV’s Datterdatter Sophie Amalie Lindenov. Han kaldte Gaarden Daasborg. 1678 blev han paa Anstiftelse af sin Hustru skudt, hvor paa hun forøgede Godset betydeligt og under 31/1 1681 fik det ophøjet til et Baroni under Navn af Lindenborg imod Løfte om at indsætte Chr. V’s Søn Grev Chr Gyldenløve til Arving. Friherreinden, som hun altid kaldtes, døde 1688 (se S. 378) hvorpaa Baroniet tilfaldt den nævnte Gyldenløve til Samsø og hans Efterkommere, indtil hans Sønnesøn Grev Fr. Chr. Danneskjold-Samsø 1753 i fl. kgl. Bevill. solgte Baroniet til Grev Adam Gottl. Moltke til Bregentved, hvem Kongen skænkede Kronens Andel i Vildmosen, og som 1762 atter solgte det (64 Td. Hrtk., Tiender 272 m. m.) for 70,000 Rd. C. til Baron Heinr. Carl Schimmelmann († 1782), der 18/6 1781 fik det ophøjet til Grevskab. Efter ham fulgte Sønnen, Gehejme-Statsminister E. H. S., der 1798 tilkøbte Gudumlund og indlemmede den i Grevskabet. Efter hans barnløse Død 1831 gik det over til Brodersønnen Grev Carl S. til Wandsbeck og Ahrensborg, derpaa til dennes Søn Ernst S., † 1885, hvis Søn, Kmhr. C. G. E. Greve Schimmelmann, er den nuværende Besidder. — Borggaarden, der er omgiven af de gamle Grave, har 3 Fløje. Den sydlige er den egentlige Hovedbygning, opf. 1583 af Corf. Viffert af Grundmur i to Stokv. med Sandstensforsiringer om Døre og Vinduer og med hvælvede Kældere; paa Sydsiden ud mod Haven har Fløjen to lave, runde Taarne, med spidse Tage, paa hvert af Bygningens Hjørner; midt paa Muren mellem Taarnene er der to smalle, sekskantede Karnapper, mellem hvilke der før har været Gennemkørselsport; ved Nordsiden ind til Gaarden staar et ottekantet Trappetaarn, ligeledes med spidst Tag; over Døren staar Corf. Vifferts og Hustrus Navne. Den østl. Fløj, 1 Stokv. af Grundmur med takkede Gavle, er den ældste, vistnok stammende fra 15. Aarh. Den nordl. Fløj, 1 Stokv., er opf. i 19. Aarh.; men under den findes Hvælvinger, der ligeledes stamme fra den ældre Bygning. I Hovedfløjen findes bl. a. et Maleri af Jørgen Urne med Hustru, 5 Sønner og 8 Døtre, der før har hængt i Kirken. Gaarden har været ubeboet siden 1688, indtil den 1885 restaureredes indv. og atter indrettedes til Beboelse. Foran Hovedfløjens Sydside staar en Støtte med en Broncebuste af Ernst C. Schimmelmann, rejst 1889 af Godsets Beboere.

Henriksdal udparcelleredes fra Lindenborg Hovedgd. for omtr. 100 Aar siden og solgtes til Arvefæste; for noget over 50 Aar siden blev den tilbagekøbt og lagt ind under Grevskabet.

Ifl. Brev af 1509 har der været et St. Briccii Kapel ved Lindenborg.


  • Grevskabet Lindenborg har 1275 Td. Hrtk. af alle Slags, deraf fri Jord 240, indtaget til Skov

12, Bøndergods 688, Kirke- og Kongetiende 327 1/2, Skovskyldshrtk. 7 1/2 Td.; i Bankaktier 32,200, i Fideikommiskapitaler 2 Mill. Kr. Grevskabet indbefatter Godserne Lindenborg, Gudumlund, Vildmosegd., Tiendegd., Henriksdal, Louisendal og Toruphedegd. Under Gaardene høre tils. 3870 Td Ld. foruden 1800 Td. Ld. Skov.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Blenstrup_Sogn&oldid=8841"