Advokat

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Advokat, Engelsk advokatdräkt, Nordisk familjebok.pngAdvokat, Fransk advokatdräkt, Nordisk familjebok.png

Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) betegner en jurist der på baggrund af en særlig beskikkelse udøver juridisk rådgivningsvirksomhed og har eneret til at føre retssager for andre.

Historisk baggrund

Historisk var advokat i dets latinske form (advocatus) er en gammel betegnelse i forskellige kongelige danske love og forordninger fra middelalderen for den kongelige embedsmand eller overordnede øvrighed for større dele af landet, senere kaldet lensmand. Af advocatus opstod i tidernes løb ved sammentrækning det nordiske navn "foged", hvilket imidlertid temmelig hurtig fik en forandret betydning og brugtes om de af lensmanden for de enkelte herreder benyttede, underordnede fuldmægtige, hvilket senere atter blev til herredsfogeder.

Christian den 5. oprettede i 1684 embedet som kammeradvokat, som oprindeligt kun var advokat for statskassen - kongens kammer. Kammeradvokatens virke nedstammer i vid udstrækning dog også fra hvervet under enevælden i Danmark som generalprokurør

Af de efter enevælden indførte særlige kongelige advokatembeder er generalfiskalens bortfaldet, mens kammeradvokatens kun besættes ved konstitution. Advocatus regius blev ved anordning af 31. marts 1755 ansat for "De dansk-vestindiske øer", som det hedder, med det hverv at udføre alle sager, hvor det gælder kongens kasses tarv eller de kongelige interesser. Dette embede blev ligesom kammeradvokatens kun besat ved konstitution i koloniens sidste år.

Senere fik betegnelsen advokat dens nuværende betydning. Særlig brugtes i Danmark benævnelsen advokat om de af kongen beskikkede sagførere ved Højesteret. Højesteretsadvokaterne var egentlige embedsmænd og måtte gøre indskud i enkekassen, men var dog ikke pensionsberettigede. Kun de var berettigede til at føre sager for andre ved Højesteret, men i øvrigt kunne de også gå i rette ved de underordnede domstole. Efter loven af 26. maj 1868 blev der imidlertid ikke længere udnævnt advokater ved Højesteret af kongen, hvorimod de fremtidige sagførere ved landets øverste domstol beskikkes af justitsministeren og fører navn af højesteretssagførere.

I 1959 blev betegnelsen sagfører afskaffet til fordel for advokat. De, som havde opnået titel af sagfører, landsretssagfører eller højesteretssagfører, kunne dog fortsat anvende denne titel.

I Norge kaldes ligeledes de sagførere, der har ret til at føre sager for Højesteret, advokater eller højesteretsadvokater.


Navn Periode Hvor Titel Noter
Just Georg Valdemar Aagaard 1841-? Maribo Amt Prokurator