Aalborg Frue Landsogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Aalborg Frue Landsogn (Nedlagt) var et sogn i Aalborg Budolfi Provsti (Aalborg Stift). Beliggende i Kær Herred, Aalborg Amt. Blev i 1972 en en del af det i 1962 oprettet Vesterkær Sogn.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Aalborg Frue Landsogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aalborg Frue Landsogn, det mindste i Herredet, bestaar af Øen Egholm i Limfjorden, V. for Aalborg, omtr. 0,12 □ Mil. Øen, der ved Nørredybet er skilt fra Vendsyssel, er lavtliggende (højeste Punkt 6 F.) med middelgode Jorder.

Fladeindholdet 1896: 1049 Td. Ld., hvoraf 310 besaaede (deraf med Rug 83, Byg 90, Havre 85, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 16, Kartofler 23), Afgræsn. 118, Høslæt, Brak, Eng m. m. 374, Have 5, Skov 7, Kær og Fælleder 224, Veje og Byggegr. 11 Td. Kreaturhold 1898: 58 Heste, 282 Stkr. Hornkv. (deraf 182 Køer), 199 Faar og 147 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 42 Td.; 13 Selvejergaarde med 40 og 4 Huse med 2 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 115 (1801: 50, 1840: 131, 1860: 134, 1880: 142), boede i 19 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 103 af Jordbr., 1 af Fiskeri, 4 af Industri og 1 af sine Midler.

Midt paa Øen ligger Egholm By med Skole, 2 Møller og Andelsmejeri. Paa Nordøstkysten et Landingssted, Kogsted; ligeledes et paa Sydøstkysten.

Landsognet, en egen Sognekommune, der søger til Frue Kirke i Aalborg, hører under Kjær Hrd.’s Jurisdiktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.’s Lægedistr. (N.-Sundby), 7. Landstingskr. og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 449. Lægd.

Paa Øen var der ifl. Vald. Jordb. („Æggiesholm“) i Middelalderen et Hus. Den synes i Middelalderen at have tilhørt Vor Frue Kloster i Aalborg, men omtr. 1520 at være bleven henlagt under Aalborg Slot, hvis Lensmand, Hans Tolder, da fik Ordre til at udsætte Harer paa den. Ifl. kgl. Brev af 26/7 1587 skulde den overdrages til nogle Hollændere til Bebyggelse, uden at man dog ved, om det blev til noget (se Saml. til j. Hist. VIII S. 149). Om Jørgen Marsvin, der havde Øen i Forlening, og hans Sag med Bønderne der, se smstds. VIII S. 358 flg. Om dens Forhold til Frue Kirke i Aalborg se smstds. 2. R. III S. 380. Paa Øen er der mange Agerhøns og Harer.

Paa Øen findes ingen Gravhøje eller andre jordfaste Oldtidsmonumenter, men Fund af Stensager vidne om dens Bebyggelse i Oldtiden.

Eksterne Link