Tvilum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tvilum Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjern Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Tvilum Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Skorup Sogn

  • 1536 Villum Pedersen
  • 1549 Hans el. Jens Nielsen
  • 1591 Simon Pedersen
  • 1602 Niels Pedersen Vrager
  • 1634 Niels Thomsen Ferslew
  • 1661 Niels Christensen Friis
  • 1702 Jens Larsen Spliid (Wejerslef)
  • 1746 Christen Eskilsen (Eskesen) Winding
  • 1788 Frederik Grüner Calundan
  • 1823 Jacob Kjer
  • 1845 Frederik Jørgen Sevel
  • 1859 Johan Frederik Pape
  • 1873 Christian Hans Jørgen Dahl


Følgende beskrivelse af Tvilum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tvilum Sogn, Anneks til Skorup, omgives af dette og Gjern Sogn samt Viborg Amt (Hids, Lysgaard og Hovlbjærg Hrdr.). Vestgrænsen dannes af Gudenaa, Nordgrænsen af dens Biaa Gjel Aa. Kirken, mod S. V., ligger 1 1/2 Mil N. Ø. for Silkeborg og 3 3/4 Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende, ujævne Jorder ere dels lerblandede, sandmuldede og sandede, dels skarpsandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 8561 Td. Ld. (efter Udskillelsen af Voel Sogn 1898 4860 Td. Ld.), hvoraf 3655 besaaede (deraf med Rug 928, Byg 478, Havre 1605, Boghvede 95, Bælgsæd 13, Spergel 32, Blands. til Modenh. 31, Grøntf. 95, Kartofler 152, andre Rodfr. 224), Afgræsn. 2294, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1660, Have 59, Skov 193, Moser 85, Kær og Fælleder 124, Hegn 14, Heder m. v. 316, Veje og Byggegr. 156, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 505 Heste, 1947 Stkr. Hornkv. (deraf 1239 Køer), 1424 Faar, 974 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 260 Td.; 67 Selvejergde. med 190, 216 Huse med 69 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1595 — deraf 587 Indb. i 125 Huse i Voel Sogn — (1801: 623, 1840: 813, 1860: 1259, 1890: 1548), boede i 312 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomhed, 1058 af Jordbr., 5 af Gartneri, 257 af Industri, 52 af Handel, 60 af forsk. Daglejervirks., 57 af deres Midler, og 17 var under Fattigv.

I Sognet den enligt beliggende Tvilum Kirke og Byerne: Horn med Skole, Missionshuset „Nain“ (opf. 1896) og Forsamlingshus (opf. 1892); Faarvang med Skole; Trust (gml. Form: Truidstath, Truist), ved Landevejen, med Skole, Andelsmejeri (Bavnskilde), Kalkværk, Kro og Markedsplads (Marked i Maj og Nov.). Hovedgaarden Tvilumgaard har omtr. 30 Td. H., 493 Td. Ld., hvoraf omtr. 40 Eng, 120 Skov, Resten Ager; 3 Arbejderboliger.

Tvilum S., een Sognekommune med Hovedsognet og Voel Sogn, hører under Silkeborg Birks Jurisdiktion (Silkeborg), i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ 216. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.

Den ret høje Kirke, der har dannet den nordl. Fløj af Tvilum Kloster (se ndfr.), bestaar af Skib og Kor ud i eet med flad Gavl mod Ø. Den er oprindl. opført i gotisk Stil ved Midten af 13. Aarh. af røde Munkesten i Munkeskifte uden Sokkel; men den er i Tidens Løb undergaaet saa mange Forandringer, at den har mistet sin oprindl. Karakter. Der har saaledes mod V. staaet et oprindeligt Taarn, der er nedbrudt for omtr. 200 Aar siden. Ved Skibets sydvestl. Hjørne staar en oprindl., fremspringende Pille, hvori der er Vindeltrappe med Adgang indv. fra. Begge Døre saavel som en Dør paa Korets Sydside spores, ligesom de smukke oprindelige, tre og tre samlede Vinduer, der ødelagdes ved en Restauration 1872 og erstattedes med store spidsbuede Vinduer; ved samme Lejlighed lukkedes Syddøren, og et foranstaaende Vaabenhus nedbrødes, medens der i den store Spidsbue i Vestgavlen anbragtes en Dør, der fører ind til den lille Forhal, som indrettedes i den vestl. Ende af Skibet. Skib og Kor ere dækkede af 3, ved store Spidsbuer adskilte Hvælvinger. Ved Korets Nordside har der staaet en Tilbygning; Korgavlen (med Fr. V’s Navnetræk og Aarst. 1758) har en stor korsformet Blinding mellem to rundbuede; indv. paa Korets Østmur er der en tvedelt Fordybning, over hvilken et Par trekløverbladede Buer med en Søjle imellem. Anselig udsk. Altertavle med Sidefløje i gotisk Stil fra den senere Middelalder; i Midtfeltet Gud Fader med Christus, Maria med Barnet og Johannes Døberen; paa Sidefløjene Apostlene og Kirkefædrene, m. m. (restaur. 1691 og 1858). Granitdøbefont med Rundbuefrise og Rebsnoning. Prædikestol i Renæssancestil med nyere Malerier; stort Krucifiks fra den senere Middelalder. I Kormuren et Marmorepitafium over Rosenørnernes Stamfader Peder Rosenørn, † 1706, og Hustru Anna de Hemmer. Smstds. er indsat en gotisk Ligsten med Minuskelindskr. over Poul Mikkelsen, Provst i Tvilum Kloster, † senest 1511. Klokken hænger i en Stabel paa Kirkegaarden.

Tvilum Kloster, bygget i et Morads tæt ved Gudenaa, var en Bolig for regelbundne Kanniker af Augustinerordenen, med en Provst i Spidsen. En Supplik med pavl. Resol. af 1428 viser, at det var grundlagt af Ribebispen Gunner i 2. Fjerdedel af 13. Aarh., og at dets Moderstiftelse var Augustinerklosteret Dalby i Skaane. Værnehelgenen var Jmfr. Maria. I Dokum. nævnes det første Gang 1257, da Gejstligheden i sin Klage over Chrf. I anførte, at Kongen flere Gange i eet Aar havde gæstet det med sine Folk og Heste. Denne Grund til Besværing blev dog ikke helt hævet under de flg. Konger, thi i Vald. III’s Haandfæstn. af 1326 ses, at Klosteret har følt sig trykket af at holde Heste og Hunde for Kongen og modtage anden Indkvartering, saa at Kannikerne endog for dets Skyld ikke kunde holde deres Regel. Tvilum-Provsten tilkøbte sig 1513 af Chr. II Frihed for, at der skulde holdes Borgelejeheste i Klosteret. Som andre Herreklostre samlede det sig efterhaanden betydeligt Jordegods, over hvilket det fik Birkerettighed; der nævnes Gods i Hovlbjærg, Hids, Lysgaard, Middelsom, Gjern, Framlev og Sabro Hrdr. Augustinerordenen holdt sine Kapitler her 1280, 1288 og 1357. Ved Reformationen blev Klosteret inddraget og Godset 1537 lagt under Silkeborg Slot. Klosteret har sammen med Kirken dannet et firfløjet Kompleks; men kun Kirken staar som nævnt tilbage; hvornaar det øvrige er nedbrudt, vides ikke.

Tvilumgaard, oprindl. Ladegaard til Klosteret, kom ved Reformationen til Kronen og lagdes under Silkeborg Slot; senere blev den udlagt til Privatejendom til Dækning af Kronens Gæld og ejedes 1684 af Assessor i Kommercekollegiet, Kancellird. Peder Madsen, der 1679 fik Vaaben og Navn af Rosenørn, † 1706; 1720 skødede Oberst Poul Rosenørn (siden til Katholm og Mejlgd.) T. (47, Skov 7, Aalegd. 4, Hovedgdstakst i alt 58 Td. H.) med Tiender og Gods til Kronen, der havde Indløsningsret til den, og som lagde den under det Skanderborgske Ryttergods. Ved dettes Ophævelse 1767 solgtes T. (55, Gods 354 Td. H.) for 43,060 Rd. til Anne Dorte de Trappaud, der s. Aar afhændede Gaarden for 46,070 Rd. til Andr. Fischer paa Gravballegd. († 1773), hvis Enke Charl. Am. Hansen 1774, 1785 o. fl. Aar udstykkede og frasolgte Bøndergodset, for det meste til Bønderne. Hovedparcellen, den nuv. Tvilumgd., købtes 1839 af Villads Petersen, der solgte den til Bjørn, som købte en Gaard til og solgte T. til Rieffesthal, som ligeledes udvidede den og senere solgte den til Fru Busch, Sæbygd., Holbæk Amt; hun solgte den 1881 for 207,000 Kr. til den nuv. Ejer, Landvæsenskommissær N. H. E. v. Holstein. — Hovedbygningen, i Villastil, 1 Stokv. med Kvist, er opf. i 1870’erne.

Trust hørte tidligere til Vejerslev Sogn, Hovlbjærg Hrd. (se Saml. til j. Hist. VI S. 303). Tvilum Birk nævnes endnu 1645.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tvilum_Sogn&oldid=7506"