Skorup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Skorup Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjern Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Skorup Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Tvilum Sogn

  • 1536 Villum Pedersen
  • 1549 Hans el. Jens Nielsen
  • 1591 Simon Pedersen
  • 1602 Niels Pedersen Vrager
  • 1634 Niels Thomsen Ferslew
  • 1661 Niels Christensen Friis
  • 1702 Jens Larsen Spliid (Wejerslef)
  • 1746 Christen Eskilsen (Eskesen) Winding
  • 1788 Frederik Grüner Calundan
  • 1823 Jacob Kjer
  • 1845 Frederik Jørgen Sevel
  • 1859 Johan Frederik Pape
  • 1873 Christian Hans Jørgen Dahl


Følgende beskrivelse af Skorup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skorup Sogn omgives af Annekset Tvilum, Gjern og Søby Sogne samt Viborg Amt (Hovlbjærg Hrd.); Nordgrænsen dannes af Gudenaas Biaa Gjel Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 1/4 Mil N. Ø. for Silkeborg og 4 Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende, ujævne, mod N. noget skraanende Jorder ere overvejende lermuldede med Lerunderlag. Lidt Skov (Nørre- og Søndersk.). Gennem det sydlige Hjørne gaar Landevejen fra Aarhus til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 2152 Td. Ld., hvoraf 881 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 187, Byg 179, Havre 415, Blands. til Modenh. 9, Grøntf. 17, Kartofler 13, andre Rodfr. 55), Afgræsn. 463, Høslæt, Brak, Eng m. m. 536, Have 9, Skov 169, Moser 26, Kær og Fælleder 18, Heder 16, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold 1898: 172 Heste, 583 Stkr. Hornkv. (deraf 365 Køer), 399 Faar og 293 Svin.. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 102 Td.; 25 Selvejergde. med 93 og 24 Huse med 9 Td. Hartk. Befolkningen, 1/2 1901: 350 (1801: 206, 1840: 235, 1860: 288, 1890: 349), boede i 59 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 269 af Jordbrug, 20 af Industri, 13 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks. og 25 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Skorup (1319: Scogthorp, 1327: Skoughæthorp) med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse for Sk.-Tvilum S. (opr. 1875; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 24,964 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3853 Kr., Antal af Konti 300); Grølsted med Forsamlingshus (opf. 1900). Grølsted Huse.

Skorup S., een Sognekommune med Annekset og med Voel Sogn, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Skanderborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 218. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Ved en Restauration 1856 omsattes Murene; Syddøren er delvis bevaret (dens Søjler borttoges 1856), og enkelte Vinduer spores. Vaabenhuset, mod S., nedbrødes 1856, og et nyt opførtes ved Skibets Vestgavl, men dette blev senere afløst af det nuv., opført af røde Mursten i romansk Stil (Arkit.: Prof. Walther); over dets Vestende er senere rejst et lille Spir; Fløjen, der er fra et ældre Spir, har Indskr. H. H. R. og 1773. Altertavle med et Maleri (Christus) fra 1856 af T. M. Jensen. Den gl. Altertavle, i Renæssancestil, fra 1655, med H. Lindenovs, M. Høgs og C. Rosenkrantz’s Navnetræk og Vaabener, er ophængt i Skibet og benyttes som Series pastorum. Alterkalken har Aarst. 1667 og er fra Tvilum Kirke. Granitdøbefont (skal være fra Vejerslev Kirke, Hovlbjærg Hrd.). Nyere Prædikestol i gotisk Stil. I Vaabenhusets Sydside en middelalderlig Ligsten med Majuskelindskr.: Thord og Thruend (se Løffler, Gravst. Pl. VII).

Skorup ejedes 1327 af Niels Palnesen. — I Sognet skal have ligget en Hovedgaard Dussit, af hvis Grave og Volde, „Dussvolden“, der endnu saas Spor i Skorup By paa D. Atl.’s Tid (D. Atl. fortæller, at der paa Kirkegaarden laa en Ligsten med Munkebogstaver, der skal have ligget over en Herremand paa Dussit, men senere kom til at ligge over den første evang. Præst i Sk.-Tvilum, Villum Pedersen, som havde været Munk i Tvilum Kloster). — I Sognet har vistnok ogsaa ligget en Hovedgaard Have, som Palle Nielsen Brammel 1398 skødede til Tvilum Kloster.


Eksterne Link