Thorsager Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Thorsager Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Lisbjerg Herred (Randers Amt). I sognet ligger Thorsager kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Bregnet Sogn

  • 1526 Simon Poulsen el. Pedersen Skonning el. Schønning
  • 1562 Poul Simonsen Skonning
  • 1604 Hans Poulsen
  • 1631 Jens Christensen Wegerslev
  • 1668 Rudolph Ditmarsen Bülch (Bülcke, Bølck, Bülken)
  • 1701 Svend Madsen Sparre
  • 1741 Mathias Severin Svendsen Sparre
  • 1753 Peder Henningsen
  • 1794 Christen Jørgensen Evaldsen
  • 1796 Bertel Christian Budtz
  • 1851 Jens Frederik Vilhelm Edsberg
  • 1859 Rasmus Hansen Holm
  • 1869 Gustav Frederik Eyermann
  • 1873 Carl Christian Permin
  • 1877 Carl Christian Hansen

Sognecapellaner (hjælpepræster)

Fælles for Thorsager. Residerende fra 1742

  • 1742 Knud Jensen Schiwe
  • 1745 Frederik Christian Nielsen Westphal
  • 1746 Axel Samuelsen Bering


Følgende beskrivelse af Thorsager Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Thorsager Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Bregnet og Mørke Sogn, Sønderhald Hrd. (Hvilsager og Marie Magdalene S.), Skarresø Sogn og Sønder Hrd. (Ebdrup og Feldballe S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 3/4 Mil S. Ø. for Randers og 2 3/4 Mil N. V. for Æbeltoft. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder ere overvejende sandede, nogle lerede og lermuldede. Klokkerholm Skov. Midt i Sognet udspringer Thorsager Aa, der optager den paa Østgrænsen løbende Korup Aa. Gennem Sognet gaar Aarhus-Ryomgaard Banen.

Fladeindholdet 1896: 6453 Td. Ld., hvoraf 2245 besaaede (deraf med Hvede 68, Rug 626, Byg 335, Havre 872, Boghvede 48, Spergel 25, Frøavl 34, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf. 16, Kartofler 96, andre Rodfr. 91, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 1740, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1007, Have 44, Skov 180, Moser 377, Kær og Fælleder 470, Hegn 5, Heder 180, Stenmarker 44, Veje og Byggegr. 161 Td. Kreaturhold 1898: 422 Heste, 1383 Stkr. Hornkv. (deraf 815 Køer), 1429 Faar, 534 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 349 Td.; 66 Selvejergde. med 312, 1 Fæstegd. med 6, 141 Huse med 28 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1157 (1801: 701, 1840: 847, 1860: 809, 1890: 1187), boede i 237 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 60 levede af immat. Virksomhed, 705 af Jordbr., 2 af Gartneri, 192 af Industri, 49 af Handel, 98 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Thorsager (i Vald. Jordb. Sthorsakær, vistnok en Skrivefejl) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Sparekasse (opr. 1868; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 126,266 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 6348 Kr., Antal af Konti 580), Andelsmejeri, Kro, Mølle, Jærnbane- og Telegrafst.; Faarup; Skrejrup; Rostved med Skole. Smogen og Ellev, Gde. og Huse. Hvitvedgaard (10 1/4 Td. H.).

Thorsager S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Æbeltoft Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 295 Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kalø Hovedgaard.

Kirken ligger paa Toppen af en høj, stejl Bakke, der kun mod S. skraaner jævnt, og behersker helt Landsbyen. Den er en af Landets Rundkirker og ligner paafaldende Bjernede Kirke (II S. 628). Den bestaar af Rundbygningen, et ligesidet Kor med Apsis mod Ø., et Vaabenhus mod S., der ligger i sydvestl. Retning, og en Udbygning mod V. (før Taarn). Den oprindl. Del, Rotunden og Koret med Apsis, er opf. i romansk Tid, c. Aar 1200, vistnok af Aarhusbispen Peder Vognsen († 1204), der var af Hvidernes Slægt, som ogsaa opførte Bjernede Kirke, og er helt af store, røde Mursten i Munkeskifte. Rotunden (indv. Tværmaal omtr. 20 Al.) har 9 smaa Krydshvælvinger (10 3/4 Al. over Gulvet), der aldeles ligne dem i Bjernede, og som bæres af 4 svære, henved 8 Al. høje Murstenspiller med rigt profilerede Sokler og trapezskjoldede Kapitæler. Ad en Vindeltrappe indvendig i Rotundens sydvestl. Side kommer man op over Hvælvingerne til et 3 1/2 Alen højt Rum (21 1/4 Alen i Tværmaal), der mod N. Ø. og S. Ø. har smaa, som Skydehuller dannede Lysaabninger; midt i Rummet staa 4 firkantede, lave Piller, der forbindes ved brede Rundbuer, og som danne Underbygningen for det lille firkantede, med Pyramidetag forsynede Taarn, der hæver sig midt over Rotundens omtrent kegleformede Tag. Rotunden, der faar Lys gennem rundbuede Vinduer, har kun een Portal mod S. V., udvendig omgiven af 3 runde False. Den halvcirkelformede Korbue har næsten samme Bredde som Skibet, hvad næppe er oprindeligt. Paa hver Side af Korbuen sidder en dyb, smal Niche. Koret (8 1/2 Al. langt og br.) har Krydshvælving, Apsis (3 1/2 dyb og 7 1/4 Al. bred) Halvkuppelhvælving. I den senere Middelalder tilføjedes foran Portalen Vaabenhuset (med Bjælkeloft) med Kamgavle (det viser Spor af senere at være forhøjet, da de øvre Partier ikke have Munkeskifte) og mod V. et 28 Al. højt Taarn, ligeledes med Kamgavle (maaske er dog dets nedre Del oprindl.); det hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet. Ved en gennemgribende dygtig Restauration 1877-78 (indviet 13/10 1878; Restaur. kostede omtr. 40,000 Kr.) under Ledelse af Bygningsinspektør, Prof. Walther blev Taarnet nedbrudt i Højde med Koret og fik Spidsgavl ligesom Koret, der ogsaa i Tidens Løb var blevet udstyret med Kamgavl; ogsaa Vaabenhusgavlen omdannedes; Portalen fik sit oprindelige Udseende, Ydermurene rensedes for deres Hvidtning, og største Delen skalmuredes, saa at den røde Farve atter traadte frem, og alle Spor af oprindl. Former fremdroges, saaledes Rundbuefrisen paa Korpartiet, der kun delvis var bevaret, ligesom den vestl. Udbygning fik en lign. Udsmykning; det Indre fik en Dekoration i Kalkfarve, og det meste af Inventariet fornyedes. Hele Kirken er tækket med Bly. Altertavle, med et Maleri af A. Dorph (Christus i Getsemane), Prædikestol, med Basrelieffer (Christus, Peder og Paulus), Stolestader og Døre, med Palmegrene, ere alle nye af Egetræ i romansk Stil. Gammel Granitdøbefont. En Malmlysekrone i Renæssancestil er i Nutiden flyttet hertil fra Bregnet Kirke; en anden er skænket Kirken 1708. I Kirken to Krucifikser fra Renæssancetiden. Kirkens to Klokker hænge i Rummet over Rotundens Hvælvinger. I Rotundens Ydersider er der indsat 3 Ligsten med Kors, hvoraf to have den tilspidsede middelalderlige Form (se Løffler, Gravst. Pl. III). (Om Kirken se Løffler, Udsigt osv. S. 257 flg., og Blom, i Aarb. f. n. Oldk. 1895, S. 65). — Paa Kirkegaarden et Ligkapel, opf. 1885.

Hvitvedgaard med Skov til 42 Svins Olden solgte Grev Mogens Friis 1674 til Bjørn Albrechtsen i Æbeltoft; 1703 solgte Henr. Poulsen den (14 Td. H.) til sin Fætter Erik Henriksen, og 1754 skødede Nille Marie Behr, Consistorialr. Fr. Lyngbys Enke, den for 700 Rd. til Erik Frisenbergs Enke Elisab. Andersd. Østergaard, som 1765 overdrog den for s. Pris til sin Søn Jacob Eriksen Frisenberg, der 1791 solgte den for 1550 Rd. til Dines Simesen fra Randers. Nuv. Ejer er Søren Knudsen.

De Markeder, der 1582 henlagdes til Thorsager fra Marie Magdalene Sogn, bleve 1601 flyttede til Grenaa. — I Thorsager fødtes 1730 kgl. Hofbilledhugger Jens Karlebye († 1812).

I arkæologisk Hens. frembyder Sognet ikke liden Interesse. Ved Smogen er der fredlyst 7 Gravhøje, deribl. de to Poldhøje, samt en lille Stensætning, ved Gaarden Nyskov en Gravhøj, og ved Rostved en Langdysse, en smuk Runddysse og 3 Gravhøje, af hvilke en, mulig to, indeslutter Jættestue. Flere Steder i Sognet er der afdækket Stenkister fra den romerske Jærnalder, med Sæt af Mad- og Drikkekar af Ler; ved Rostved er der undersøgt en Gravplads fra romersk Jærnalder, ved Thorsager en fra førromersk og romersk Jærnalder, og ved Gaarden Haag er der 1895 gjort et i Norden hidtil enestaaende Fund fra den yngre Broncealder: en Broncestøbers Arbejdsplads, med mange Fragmenter af Smeltedigler, Støbeformer af Ler, Lerklininger fra Smelteovne o. a., endvidere Ler, Karskaar, Broncesager, Dyreben, m. m. Ved Nyskov har der været en hellig Kilde, som endnu besøgtes ved Midten af 19. Aarh.; dens Plads er nu næppe kendelig.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Thorsager_Sogn&oldid=6448"