Bregnet Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Bregnet Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Lisbjerg Herred (Randers Amt). I sognet ligger Bregnet kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Thorsager Sogn

  • 1526 Simon Poulsen el. Pedersen Skonning el. Schønning
  • 1562 Poul Simonsen Skonning
  • 1604 Hans Poulsen
  • 1631 Jens Christensen Wegerslev
  • 1668 Rudolph Ditmarsen Bülch (Bülcke, Bølck, Bülken)
  • 1701 Svend Madsen Sparre
  • 1741 Mathias Severin Svendsen Sparre
  • 1753 Peder Henningsen
  • 1794 Christen Jørgensen Evaldsen
  • 1796 Bertel Christian Budtz
  • 1851 Jens Frederik Vilhelm Edsberg
  • 1859 Rasmus Hansen Holm
  • 1869 Gustav Frederik Eyermann
  • 1873 Carl Christian Permin
  • 1877 Carl Christian Hansen

Sognecapellaner (hjælpepræster)

Fælles for Thorsager. Residerende fra 1742

  • 1742 Knud Jensen Schiwe
  • 1745 Frederik Christian Nielsen Westphal
  • 1746 Axel Samuelsen Bering


Følgende beskrivelse af Bregnet Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bregnet Sogn, Anneks til Thorsager, omgives af dette og Mørke Sogn, Kalø Vig samt Mols Hrd. (Egens S.), fra hvilket det skilles ved Kolaa, og Sønder Hrd. (Feldballe S.). Kirken, noget sydl., ligger 2 Mil N. V. for Æbeltoft. De højtliggende, bakkede Jorder (Kalø Bavnehøj, 325 F., 102 M.) ere stærkt muldede, mere eller mindre sand- og grusblandede Lerjorder, med en Del Skov (Hestehave, Kohave, Ringelmose Sk., Bjødstrup Sk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus og Randers til Grenaa og Æbeltoft.

Fladeindholdet 1896: 4170 Td. Ld., hvoraf 1720 besaaede (deraf med Hvede 124, Rug 276, Byg 425, Havre 622, Bælgsæd 9, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 113, Grøntf. 35, Kartofler 27, andre Rodfr. 85), Afgræsn. 728, Høslæt, Brak, Eng m. m. 814, Have 45, Skov 633, Moser 8, Kær og Fælleder 13, Hegn 13, Stenmarker 74, Veje og Byggegr. 119 Td. Kreaturhold 1898: 412 Heste, 1219 Stkr. Hornkv. (deraf 771 Køer), 687 Faar, 666 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 365 Td.; 52 Selvejergde. med 336, 3 Fæstegde. med 16, 119 Huse med 13 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1332 (1801: 601, 1840: 716, 1860: 907, 1890: 1271), boede i 218 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 113 levede af immat. Virksomhed, 544 af Jordbr., 4 af Gartneri, 1 af Fiskeri, 291 af Industri, 86 af Handel, 189 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet den enligt beliggende Bregnet Kirke og Byerne: Korup; Bjødstrup, ved Landevejen, med Skole; Rønde, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1888), Skole, Højskole (opr. 1894), Lægebolig (2 Læger), Dyrlæge, Købmandshdlr., Haandværksdrift, Cementstøberi, m. m., Kro, Markedsplads (Marked i Marts, Sept. og Nov.), Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor; Følle, ved Landevejen, med Skole, Vand- og Vejrmølle samt Købmandshdl. (i F. udgives Adresseavisen „Kalø Vig“). Hovedgaarden Kalø har 81 1/4 Td. A. og E. Hrtk. og 6 5/8 Td. Skovsk., 1450 Td. Ld., hvoraf 80 Eng (i Thorsager S.), 650 Skov (70 i Thorsager S.), 70 Forstrand og Kalø Ruins Terræn, Resten Ager; 41 5/8 Td. H. Jord er udtaget til fri Raadighed og bortforpagtet. Gaarden Hannesminde har 13 1/8 Td. H., 110 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 7 Skov, 3 Have og Gaardspl., Resten Ager. En Gaard i Følle (Røndegd.) har 15 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager. Nappedam, Ladeplads, med Toldkontrolst. og Anlægsbro (10 F. Vand).

Bregnet S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Æbeltoft Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 4. Udskrivningskr.’ 296. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kalø.

Kirken, smukt beliggende ved Udkanten af Kohave, bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S., alt opf. samtidigt i gotisk Tid af store røde Mursten. Syddøren benyttes endnu, Nordd. er tilmuret. Kirken faar kun Lys fra S. Skib og Kor have oprindelige Hvælvinger; paa Korhvælvingen findes malet Aarhusbispen Jens Iversen Langes Vaaben, og Kirken er da rimeligvis opført i hans Tid (1449-82). Kirken er restaur. 1872 (Arkit.: Bygningsinspektør Walther) og fik da Dekoration i Kalkfarve. Altertavlen er et nyere Maleri (den korsfæstede) af Major S. Schack. Romansk Granitdøbefont med Mandehoveder og Dyrefigurer. Prædikestolen, med Evangelistfigurer af Billedhugger Fjeldskov, er fornyet. Orgel fra 1884; Glasmaleri i Koret fra 1893. Kirkens gamle Klokke uden Indskr., fra 12. Aarh., er siden 1898 i Nationalmus. — Paa Kirkegaarden et Ligkapel, opf. 1894.

Kalø (1323: Calvø, 1484: Kallø; vistnok af Kalv, en lille Ø eller Holm, jvfr. Fænø Kalv, Strynø Kalv og andre lignende) nævnes første Gang 1313, da Erik Menved efter at have dæmpet Bondeopstanden i Jylland lod Bønderne opføre et befæstet Slot her. Dette blev ifl. Bestemmelserne i Chrf. II’s Haandfæstning af 1320 nedbrudt i dette Aar, men maa dog kort efter være opbygget, idet Claus Limbek 1340 var Høvedsmand paa K. Slot, og i Forliget i Spandau mellem Vald. Atterdag og Holstenerne bestemtes, at han skulde indløse Nørrejylland, og at K. med den fjerde Del af Provinsen skulde indløses først; i dette Dokum. ansattes „det Hus Kalfø“ til 10,000 Mark lødigt Sølv. 1343 indløste Stig Andersen af Bjørnholm Slottet fra Claus Limbek og hans Arvinger, men sidstn. havde det atter i Pant 1348. 1364 nævnes Hr. Gunder Jakobsen, 1365 Hr. Fikke Moltke og 1369 Niels Muus som Høvedsmænd paa K., endvidere 1370 Jens Pelæ, 1376 Hr. Jens Andersen (Brock), Jep Truelsen, 1423 Hr. Peder Mogensen, 1439 Bo Høg, 1458 Erik Lunov; Vald. Atterd. havde pantsat Slottet til Aarhus Bispestol, men 1407 indlaste Dronn. Margrethe det. Af de flg. Lensmænd nævnes Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm († 1477), 1483 Oluf Stigsen, 1486 Oluf Friis, 1505 Jep Krumpen, 1507 Niels Clemensen, 1514-54 Erik Eriksen Banner, der her bevogtede Gustav Vasa, hvem det 1519 lykkedes at flygte til Lübeck, Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm, den senere Regeringsraad, 1563-96, i 17. Aarh. Rigsmarsk Jorgen Skeel til Sostrup, Kansler Christen Thomesen Sehested, Kansler Just Høg til Gjorslev, Gunde Rosenkrantz til Vindinge og hans Broder Erik R. til Rosenholm, i hvis Tid K. Len blev inddraget ved Suverænitetens Indførelse; et af de nye Amter blev kaldet Kalø Amt (se S. 786). Slottet forærede Chr. V 1670 til Ulr. Fr. Gyldenløve, der efter at have boet her en kort Tid lod Bygningerne nedbryde 1672 og Materialerne anvende til Palæet paa Kongens Nytorv i Kbh., det senere Charlottenborg.

Slottet laa paa Vestenden af en lille Ø dybt inde i Kalø Vig, kun forbunden med Landet ved en smal, stensat Tange, og paa Øens højeste Punkt (66 F.) paa en naturlig Banke, der falder brat af mod V. til Havet, medens den paa de andre Sider gaar jævnere over i Terrænet. Til Værn for Borgen var der i Banken mod N., Ø. og S. indskaaret ret dybe og brede Grave, som vare tørre. Skønt Slottet som nævnt først omtales 1313, menes dog Borgpladsen efter hele sit Anlæg at høre til de tidlig-middelalderlige Voldsteder og altsaa før at have baaret en Borg. Om Udseendet af den senere Middelalders Kalø Slot vides næsten intet; formentlig har det bestaaet af et befæstet Taarn, flere mindre spredtliggende Bygninger og en Ringmur. Det Slot, der nedbrødes 1672, var en firflojet Bygning. I en Synsforretn. af 1641 beskrives det: Den sydl. Fløj (grundmur.) med Lensmandens Værelser og Gennemkorselsport; den vestl. Fløj med Køkken og Bryggers; fra vestl. til nordl. Fløj en gml. Brandmur (før Vægtergang), op til hvilken et Halvtagshus; den nordlige Fløj (grundmur., 2 Loft høj), hvori Skriverstue; fra nordl. til østl. Floj et Stakitværk og en lille Have mellem Muren og Stakittet; den østl. Fløj (grundmur., med hvælv. Kælder), „som Parisis Kammer findes i“, og med et Kapel; et stort Taarn mellem østl. og sydl. Fløj (Fangetaarnet, 3 Loft højt; øverst paa Taarnet en hvælv. Vægtergang og en Hvælving); et grundmuret Porthus, hvorfra der gik en Mur hen til østl. Floj og en til sydl. Fløj (at der i 17. Aarh. er foregaaet flere Forandringer, navnlig at ældre Bygninger da ere nedbrudte, ses af Synsforretn. fra 1607 og 1629; her nævnes bl. a. et Par smaa Stenhuse nordl. i Borggaarden, et gmlt. Bindingsværkshus, 3 Loft højt, og et Par Vægtergange; ligeledes nævnes Fiskedamme ved Slottet, der i Fjendens Tid, ɔ: Krigen 1627-29, siges at være ødelagte. Til Slottet hørte ifl. Synsforretn. af 1641 to Ladegaarde: den ene paa Øen neden for Slottet, best. af 4 Længer, (deribl. Ridestalden og derved en Brønd, og Laden), den anden („Over-Ladegaard“) paa fast Land i en Skov, ogsaa 4 Længer (i den østl. Porten). — Den imponerende Borgplads er endnu væsentlig bevaret. Af Slottet staar derimod kun lidt, navnlig det nederste af en Ringmur (Kampesten og Munkesten, nu indtil 6-8 F. høj) og Rester af det fra Middelalderen stammende store Taarn mellem østl. og sydl. Fløj. Det er firkantet, omtr. 36 F. i Kvadrat, nu omtr. 22 F. højt; men den øverste Del er afbrudt, og det er aabent helt op igennem; ligeledes er Siden mod V. S. V. i 10 F.’s Bredde aaben op igennem; der ses Rester af Dør- og Vinduesaabninger. Murene, omtr. 7 F. tykke, have været opf. af Munkesten, en indre og en ydre Beklædn. om en Kerne af Murstensbrokker, Kalkmørtel m. m.; Beklædningen mangler nu næsten helt. Taarnets Fod ligger sikkert et godt Stykke under nuv. Jordoverflade. S. Ø. for Borgbanken paa Øens lavere Del ses svage Spor af Bygningsfundamenter (Ladegaarden?). Den stensatte Vej ud til Øen stammer vistnok fra Slutn. af 16. Aarh.; 1576 fik i alt Fald Jørgen Rosenkrantz Ordre til at maatte anvende 200 Dl. af Slottets Indkomster til en Stenbro over „Kalø Flaske“, da det var farligt at komme over den. — Tæt N. V. for denne Vej ligger paa fast Land Rester af en Skanse, „Gravensholm“. (Om K. se K. Hansen, D. Ridderborge; 1832, S. 161 flg.). I Nationaimus. er der Fund fra Kalø.

Den nuv. Hovedgaard Kalø, der ligger omtr. 1/4 Mil N. N. Ø. for Ruinen, var fordum Ladegaard („Over-Ladegaard“) til Slottet. 1690 blev den (111 Td. H.) af Kongen mageskiftet til Grev Conr. Reventlow for 470 Td. H. i Fyn og Jyll.; 1731 indlemmedes den i Stamhuset Frisenvold; ved dettes Opløsning 1802 blev Gaard og Gods solgt til Justitsr. Secher, der transporterede Købet (111, 71 og 477 Td. H.) for 217,000 Rd. til Kammerr. Morten Leemejer († 1819), efter hvem den overtoges af Staten, som for 88,000 Rd. (kun Skatterestancerne!) solgte den 1824 til Senator M. J. Jenisch i Hamburg; den gik efter ham over til Sønnen M. J. Jenisch († 1857) og er endnu i Familiens Eje; den nuv. Ejer er Legationsr. M. R. J. — Hovedbygningen, antagelig fra Midten af 18. Aarh., bestaar af 2 Fløje i et Stokv. En Jagtpavillon er opf. 1898 (Arkitekt: H. Kampmann).

I Rønde havde Kronen en Gaard (nuv. Kappelgd.), der 1570 blev anvist som Bolig for en resid. Kapellan i Thorsager og Bregnet, som tillige var Slotspræst paa Kalø.

Ved Følle er der fredlyst 2 Gravhøje. — Ø. for Bregnet Kirke findes et svagt Kildevæld, der fordum ansaas for hellig Kilde („Tobiæ Kilde“) og var god for øjensvage.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Bregnet_Sogn&oldid=6411"