Forskel mellem versioner af "Viborg Tugthus Sogn"
(Oprettede siden med '''' Viborg Tugthus Sogn ''' var et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet nedlagt 1874 '''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] ...') |
|||
| (8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | ''' Viborg Tugthus Sogn ''' var et [[sogn]] i [[Viborg Domprovsti]] ([[Viborg Stift]]). Sognet nedlagt 1874 | + | ''' Viborg Tugthus Sogn ''' var et [[sogn]] i [[Nørlyng Herred]] [[Viborg Amt]] under [[Viborg Domprovsti]] ([[Viborg Stift]]). Sognet nedlagt 1874 |
| − | + | ||
'''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Viborg+Tugthus+Sogn%2C+N%F8rlyng+Herred%2C+Viborg+Amt&tree=NSD liste]''' | '''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Viborg+Tugthus+Sogn%2C+N%F8rlyng+Herred%2C+Viborg+Amt&tree=NSD liste]''' | ||
| − | == Følgende beskrivelse af Viborg | + | ''Viborg tugthus''' blev oprettet af [[Borgmester]] Dyssel, der i 1736 stillede forslag om oprettelse af et [[manufaktur]] for [[løsgænger]]e og [[tigger]]e, som skulle tvinges i arbejde, i stedet for at genere borgerne med [[betleri]]. |
| + | Det handlede også om at få gang i byen igen, hvor meget stadig lå ubebygget hen efter den store brand i 1726. Planen blev godkendt af Kongen i 1739, og der blev skrevet en grundig fundats, der beskrev hvordan stedet tænktes drevet. | ||
| + | Man havde først planlagt at genopbygge det brandskadede [[domhus]] til formålet, men man valgte at bygge nyt, på en grund nede ved søen. | ||
| + | Også Nørrejyder der ikke kunne betale deres bøder kunne indsættes. | ||
| + | Ikke blot [[tinget]], men også præsterne kunne idømme [[tugthus]] – for umoralsk opførsel; Også børn der var ulydige over for deres forældre kunne indsættes! | ||
| + | Folk der modtog [[fattighjælp]] i Viborg skulle arbejde der, men behøvede ikke at overnatte. | ||
| + | Fundatsen bestemte, at fangerne skulle vækkes kl. 4 om morgenen, om vinteren dog først kl. 6. Aftenmåltidet skulle være forbi kl. 8. Arbejdsdagen startede med afsyngelse af en salme og om aftenen afsluttedes med en bøn. Om søndagen var fangerne forpligtet til at overvære gudstjenesten som blev afholdt i kirkerummet på 1. salen. | ||
| + | |||
| + | Mange adspredelser og fornøjelser var der ikke. Fundatsen bestemte at det var forbudt at ryge og drikke brændevin, "uden de tider dertil vorder tilladt" og da kun i overværelse af [[fangefoged]]en. Ligeledes var kortspil ikke tilladt. Breve skulle læses af [[bogholder]]en. | ||
| + | |||
| + | I 1743 var presset på de kun få fængsler der da eksisterede så stor, at man vedtog at jyske kriminelle skulle dømmes til Viborg tugthus. | ||
| + | Fra 1822 steg fangeantallet fra 143 til det toppede med 406 fanger i 1844. Det havde været nødvendigt at indkøbe en større hjørneejendom i Store Sct. Mikkelsgade 2, hvor der var kvindelige fanger. Endelig måtte man i 1843 foretage en udvidelse af de eksisterende bygninger. | ||
| + | Fra 1822 var det officielle navn Viborg Tugt- og Forbedringshus. | ||
| + | I 1853 byggede man det (dengang) mere tidssvarende [[Horsens Tugthus]] til afløsning. | ||
| + | I 1877 ombyggede man Viborg Tugthus til sindssygeanstalt (asyl). | ||
| + | |||
| + | |||
| + | == Følgende beskrivelse af Viborg Tugthus er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. == | ||
For mere historisk beskrivelse af Viborg se under [[Viborg Købstad]] | For mere historisk beskrivelse af Viborg se under [[Viborg Købstad]] | ||
Nuværende version fra 22. jun 2014, 13:13
Viborg Tugthus Sogn var et sogn i Nørlyng Herred Viborg Amt under Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet nedlagt 1874
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Viborg tugthus' blev oprettet af Borgmester Dyssel, der i 1736 stillede forslag om oprettelse af et manufaktur for løsgængere og tiggere, som skulle tvinges i arbejde, i stedet for at genere borgerne med betleri.
Det handlede også om at få gang i byen igen, hvor meget stadig lå ubebygget hen efter den store brand i 1726. Planen blev godkendt af Kongen i 1739, og der blev skrevet en grundig fundats, der beskrev hvordan stedet tænktes drevet.
Man havde først planlagt at genopbygge det brandskadede domhus til formålet, men man valgte at bygge nyt, på en grund nede ved søen.
Også Nørrejyder der ikke kunne betale deres bøder kunne indsættes.
Ikke blot tinget, men også præsterne kunne idømme tugthus – for umoralsk opførsel; Også børn der var ulydige over for deres forældre kunne indsættes!
Folk der modtog fattighjælp i Viborg skulle arbejde der, men behøvede ikke at overnatte.
Fundatsen bestemte, at fangerne skulle vækkes kl. 4 om morgenen, om vinteren dog først kl. 6. Aftenmåltidet skulle være forbi kl. 8. Arbejdsdagen startede med afsyngelse af en salme og om aftenen afsluttedes med en bøn. Om søndagen var fangerne forpligtet til at overvære gudstjenesten som blev afholdt i kirkerummet på 1. salen.
Mange adspredelser og fornøjelser var der ikke. Fundatsen bestemte at det var forbudt at ryge og drikke brændevin, "uden de tider dertil vorder tilladt" og da kun i overværelse af fangefogeden. Ligeledes var kortspil ikke tilladt. Breve skulle læses af bogholderen.
I 1743 var presset på de kun få fængsler der da eksisterede så stor, at man vedtog at jyske kriminelle skulle dømmes til Viborg tugthus. Fra 1822 steg fangeantallet fra 143 til det toppede med 406 fanger i 1844. Det havde været nødvendigt at indkøbe en større hjørneejendom i Store Sct. Mikkelsgade 2, hvor der var kvindelige fanger. Endelig måtte man i 1843 foretage en udvidelse af de eksisterende bygninger. Fra 1822 var det officielle navn Viborg Tugt- og Forbedringshus. I 1853 byggede man det (dengang) mere tidssvarende Horsens Tugthus til afløsning. I 1877 ombyggede man Viborg Tugthus til sindssygeanstalt (asyl).
Følgende beskrivelse af Viborg Tugthus er fra Trap Danmark 3 udgave.
For mere historisk beskrivelse af Viborg se under Viborg Købstad
Den tidligere Straffeanstalt („Viborghus“) blev oprettet ifl. kgl. Res. af 14/11 1743 som „Tugt- og Manufakturhuset i V.“. Den var oprindl. kun bestemt for Forbrydere fra Nørrejyll., men brugtes tillige i Beg. som Arbejdsanstalt for Byens fattige. Fabriksdriften (især Klæde, uldne og linnede Varer) var i det første Aarh. tillige med Fangernes Underhold overdragen til private Entreprenører og Interessentskaber under Statens Tilsyn, men gik fra 1845 helt over til denne. Dens Bygninger, opf. 1740-43 af Grundmur i 4 sammenbyggede Fløje i to Stokv. og med Kælder, udvidedes 1843 med en Tilbygn. i 3 Stokv. og atter 1863-64 (Arkitekt: N. S. Nebelong). Ved Res. af 8/5 1874 blev den nedlagt.
