Forskel mellem versioner af "Viborg Købstad"

Versionen fra 22. jun 2014, 11:11

Følgende beskrivelse af Viborg Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Viborg Købstad ligger omtr. i Midten af Nørrejylland, i Nørlyng Hrd., under 56° 27′ 2,65″ n. Br. og 3° 9′ 58,91″ v. L. for Kbh. (beregnet for Domkirkens Kor). Den ligger højt paa en Bakke, som mod V. gaar over i et større Bakkedrag, men skraaner ned mod S. og Ø. og mod Ø. begrænses af den omtr. 500 Td. Ld. store, 7000 Al. lange og 800 Alen brede Viborg Sø, der deles i to omtr. lige store Søer — Nørre- og Søndersø — ved en 1854-55 anlagt Dæmning med en Stenbro, hvorover Landevejen fra Randers fører ind til Byen (den tidligere Dæmning med en Træbro anlagdes 1812 lidt N. for den nuv. af Asmildklosters Ejer). Søen har Tilløb N. fra og Afløb mod S. Ø. gennem Mølleaa til Nørreaa. Særlig smukt tager Byen sig ud fra Randersvejen (se Vignetten S. 553). Det højeste Punkt er ved Provinsarkivet, 150 F., 47 M.; ved Domkirkens Vestside er der 119,18 F., 37 M. Afstanden fra Skive er omtr. 3 1/2, fra Løgstør 7 3/4, fra Nibe 8 1/4, fra Hobro 4 og fra Randers 5 Mil (ad Jærnbanen henh. 4,12 Mil, 31 Km., 10,6 Mil, 80 Km., 10,3 Mil, 78 Km., Mil, 84 Km., 7 Mil, 53 Km.). Byen har med sine mange Haver og ubebyggede Pladser et meget betydeligt Fladeindhold; Købstadgrundens Omkreds er omtr. 7200 Al.; den største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 2300, fra V. til Ø. 1600 Alen. Den er meget uregelmæssig bygget med mange snævre, til Dels (især mod S. og Ø.) stejle Gyder og Stræder. Mange af Husene ere uanselige, men minde ikke ved deres Udseende om Byens Ælde; den har ogsaa lidt af Ildebrande som faa andre danske Byer. Derimod bringe mange Gadenavne Tanken tilbage paa gamle Dage og dens fordums store kirkelige Betydning, saaledes Gravene, Riddergaden, St. Mathias-, St. Hans-, St. Mogens-, St. Mikkelsgade osv. Hovedaaren er St. Mathiasgade, der mod V. udmunder i Landevejen til Holstebro og mod Ø. gaar over Hjultorvet og fortsættes i Landevejen til Randers over den ovenomtalte Dæmning. Mod N. gaar fra St. Mathiasgade over Gammeltorv St. Mogensgade, der udmunder i Landevejene til Skive og Aalborg; en anden Gade fra S. til N. er Store St. Mikkelsgade, der fører ud til det store Nytorv og fortsættes i St. Hansgade.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1900 omtr 161 Td. Ld. og Markjorderne 9530 Td. Ld. Byen havde Okt. 1900 30 Gader og Stræder og 3 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 682 (Oktober 1900: omtrent 770, hvoraf 550 paa Bygrunden). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 9691 Td. Ld.; deraf vare besaaede 2929, Afgræsn., Høslæt, Eng osv. 3820, Kær og Fælleder 32, Have 148, Skov 1841, Moser 109, Veje og Byggegr. 394, Heder 393 og Vandareal 16 Td. Hartk. var 1/1 1895 262 (heraf ere 2 inddragne under Bygrunden); deraf hørte 207 til 81 Gaarde og 48 til 180 Huse; 47 Gaarde og 49 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Nørremølle, Gd. med Vandmølle ved Søens Nordspids, Vintmøllegd., ved Vint Sø, Gaardene Engelsborg, Møgelkjær, Liseborg (7 1/4 Td. Hrtk., omtr. 200 Td. Ld.), Øster-, Nørre- og Sønder-Teglgaard; desuden Plantagerne Undallslund (se S. 572), Margrethelund (paabegyndt 1853), Liseborg Plantage og Statsplantagen Viborg Krat og Hedeplantage (omtr. 800 Td. Ld.; overtaget af Staten ifl. Res. af 23/6 1846).

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/8 1900 omtrent 10,869,000 Kr. (Antal af Forsikringer 772).

Om Graabrødre Landdistrikt se under Nørlyng Hrd.

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Domkirken, som bliver beskreven særskilt.

Søndersogns Kirke, mod S. i Byen ved St. Mikkelsgade og Sortebrødre Kirkestræde, paa en ophøjet Plads, den tidligere Kirkegaard, var fra først af Kirke for Sortebrødreklosteret (se Vib. Hist.) og blev 23/2 1529 skænket Byen til Sognekirke. Den hidrører fra 2. Fjerdedel af 13. Aarh. og vilde have været et karakteristisk Eksempel paa en Bygning fra Overgangstiden mellem romansk og gotisk Stil, hvis den ikke var bleven saa forvansket ved senere Ombygninger. Den ældste Del, Skib og Kor, er af røde Munkesten i Munkeskifte med sortglaserede og røde Teglsten i Indfatningen om Vinduerne (dog er der flere Steder udv. i Murene forneden tilhugne Granitkvadre). Koret fik Lys gennem høje, smalle, endnu delvis bevarede Vinduer med let Tilspidsning i Buen og til Dels sammenstillede 3 og 3 (det midterste lidt højere); særlig smukt fremtræde disse Vinduer paa den flade Altervæg mod Ø., hvor de ere anbragte i de 3 midterste af de 5, ved flade Halvsøjler adskilte Blindingsfag, i hvilke Muren her er inddelt (Anordningen er dog forstyrret ved, at Gavltrekanten er erstattet med et skraat Tegltag, og ved Anbringelsen af 2 Støttepiller). Vestgavlen havde Kamtakker og en smuk Blindingsdekoration, hvoraf betydelige Rester endnu findes. Fra Kirkens ældste Tid hidrører vistnok ogsaa et Sideskib mod S., af røde Munkesten, med Spor af Munkegangens spidsbuede Aabninger. I Slutn. af Middelalderen (Ursin siger dog 1576 og 1577) tilføjedes mod N. to større Tilbygninger, af røde Munkesten i Munkesk. og med Mønstermuring, af hvilke den østl. er ældst, og op til Skibets Nordside mod V. opførtes 1634 et „Benhus“, der ifl. en i Muren indsat Indskrift er bekostet af Christen Hjarbek og Hustru. Et Spir paa Kirkens Vestende opførtes 1605, men brændte 1615 tillige med Kirkens Overdel, hvorefter der 1696-1701 opførtes et omtr. 36 Al. højt Taarn, der 1702 fik et 34 Al. højt Spir. Det berettes, at Christen Erichsen, Præst her fra 1679 til sin Død 1711, lagde Grundstenen til Taarnet, og at han lod Kirken udbedre og smykke paa egen Bekostning; herom minder en udv. i sydl. Kormur indsat romansk Vinduesmonolith, hvorpaa er indhugget: C E S og A O F (ɔ: Chr. Erichsen og Hustru Anna Ostenfeldt) og 1697. Omtr. samtidig med dette Taarn er vistnok en Tilbygning mod S. ved Sideskibets Vestende, hvori en Vindeltrappe. I den store Ildebrand 1726 (se S. 581) brændte Kirken, og ved kgl. Res. af 1726 bestemtes, at den skulde nedlægges, hvilket dog afværgedes ved Menighedens Bestræbelser (3/6 1552 var der ogsaa udgaaet Ordre om, at Kirken skulde nedbrydes), og den genopbyggedes under Ledelse af Stallknecht (se under Domkirken), saa at den alt 25/6 1728 kunde indvies. Men Restaurationen, hvorved den oprindl. Stil vistnok stærkt forvanskedes, var kun maadelig, og den har derfor ofte maattet repareres, saaledes mellem 1750 og 1760, 1771, 1835-36 (bl. a. Taarnet, paa hvis Fløj stod 1835) og 1853 samt 1876, da Taarnet, med Pyramidetag, erstattedes af et nyt med blindingsprydede Kamgavle og hvælvet Underrum (Arkitekt: H. B. Storck); Adgangen til Klokkerne er ad forannævnte Vindeltrappe.

Kirken er nu en treskibet Bygning med Midtskib og to lavere Sideskibe, Kor, af Midtskibets Bredde, og Taarn mod V. Uden Taarnet er Kirken indv. 70 Al. lang, Skibet er 27, uden Sideskibene 14 Al. bredt. Midtskibet har 3 spidsbuede Krydshvælvinger, Koret 1 tilsvarende og 1 (længst mod Ø.) af Træ. Det nordl. Sideskib, som dannes af de to, ved en Døraabning forbundne Tilbygninger, har to uensartede, det sydl. Sideskib to halve Hvælvinger og længst mod Ø., hvor et Rum er afskildret til Præsteværelse, en hel Krydshvælving. Adgangen til Kirken er gennem Tilbygningen ved det sydl. Sideskibs Vestende, men der paatænkes nu at omdanne Taarnets Underrum til Vaabenhus. Pladsen bag Alteret er aflukket ved et Panelrækværk (med Malerier af Evangelisterne og Moses og Aron), og her ere Skriftestol og Varmeapparat (det sidste skal flyttes til en i nyere Tid opf. Halvtagsbygn. ved Østenden af nordl. Sideskib). Prægtig gotisk Passionsaltertavle fra omtr. 1520 (restaur. 1886-87 af Magn. Petersen), med forgyldt Billedskærerarbejde i Midtfeltet og Malerier paa Sidefløjene; den er et nederlandsk Arbejde, 1728 foræret til Kirken af Fr. IV; den stod vistnok før i Slotskirken paa Kbh.’s Slot (se Fr. Beckett, Altert., S. 159 flg. og T. LXII-LXIX). Prædikestolen, med forgyldt og malet Billedskærerarbejde, har Fr. IV’s og Chr. VI’s Navnetræk. Trædøbefonten, fra 1730, har et gmlt. Messingdøbefad. Orgelet, i Kirkens Vestende, er fra 1887, tegn. af H. B. Storck. I Midtskibet hænger et Maleri fra 1736 (Christus paa Korset med Maria og Johs.), i sydl. Sideskib et Krucifiks fra 1674, efter Sigende fra den nedbrudte Nørresogns Kirke. I Koret hænger en stor Malmlysekrone fra 1729, i hvert af Sideskibene to mindre (to med Aarst., 1732 og 1736). Paa Stolestadernes Døre og Panelerne langs Kirkemuren er der malet religiøse, symbolske Billeder (omtr. 200) samt Christus og 22 bibelske Personer, alt dog uden Kunstværd, fra omtr. 1730; paa et af dem er Kirken afbildet. Ved Alteret ligger en Ligsten over Borgmester Morten Hegelund, † 1574, og Hustru, og foran flere af Kirkens Døre hele eller itubrudte næsten helt udslidte Ligsten (deribl. en over Else Graae, † 1726). Under en stor Del af Kirken er der nogle og tyve murede Gravkældere, der dog ere tømte 1836, 1856 og 1884-85, idet Ligene ere nedsænkede paa Kirkegaarden (nogle Kisteplader opbevares i Kirken).

Pladsen omkring Kirken, der ikke er benyttet til Kirkegaard siden 1808, da den nye Kirkegaard indviedes, blev nedlagt og beplantet 1847. I det sydøstl. Hjørne af Pladsen er en lille Høj, hvorfra der er god Udsigt over Søndersø med Omgivelser.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejer i Kapitaler 4243 Kr., i Jorder 106,418 □ Al. (Lejeindtægt 1899: 343 Kr.) og i Legater 3628 Kr.

Et Menighedshus, ved Tausens Minde, er opf. 1893 (indviet 27/12) for omtr. 16,000 Kr. efter Tegn. af Arkitekt Cl. A. Wiinholt. Det er en firkantet Bygning af røde Sten med en Overbygning og et lille Spir. Det indeholder i Midten en større Sal, hvis kasseterede Loft er 28 F. over Gulvet, og to mindre Sale, der kunne sættes i Forbindelse med Midtsalen.

Kirkegaarden, mod N. i Byen, fælles for de to Sogne, indviedes 1/10 1808 og er senere udvidet mod N. Den er nu 6-7 Td. Ld. Ved Hovedindgangen mod Ø. er 1887 opf. et Ligkapel i Korsform af røde Sten (Arkitekt: H. A. Paludan).

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Stænderpladsen, er opf. 1872-74 for omtr. 200,000 Kr. af Amtet med 17/24 og Købstaden med 7/24, af røde Mursten i italiensk Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekt J. Tholle og fuldendt af Bygningsinspektør V. Th. Walther. Det er en anselig Bygning i 3 Stokv. med svagt fremspringende Fløje samt bagved Raadhuset mod Ø. en Arrestbygning med to runde Hjørnetaarne. Det indeholder Retslokaler for Viborg Byting, for Fjends-Nørlyng og Middelsom-Sønderlyng Herreder og for Landsoverretten; desuden en stor Festsal, Byraadssal, Amtsraadssal, Overrettens Justitskontor og dens Bibliotek, Stiftsbiblioteket (se S. 565), Arkiver og Raadhustjenerens Lejlighed. Arrestbygningen indeholder Plads for omtr. 40 Arrestanter (1 Dobbelt-, 32 Enkelt- og 2 større Celler). I Bytings- og Byraadssalen findes Portrætter af alle oldenborgske Konger, i Amtsraadssalen af alle Stiftamtmænd siden 1730, i Landsoverrettens Sal en Marmorbuste (H. Bissen) af A. S. Ørsted og Portræt (V. Marstrand) af Justitiarius Schønning († 1862), i Byraadssalen desuden et Maleri af Willumsen, „Glaspusteren“, skænket af Grosserer B. Goldschmidt i Kbh. († 1892).

Det gamle Raadhus, ved Gammeltorv, en Bygning af gule Mursten i 1 Stokv., med smuk Rokokoportal med Fr. IV’s Navnetr. og Aarst. 1728, høj Kælder og et lille Spir paa Taget, er opf. eller ombygget 1728, efter at det tidligere, der var fra 16. Aarh. (1539 udgik Kongebrev om, at det skulde undersøges, hvorvidt Graabrødreklosteret egnede sig bedst til Raadhus eller Hospital) og havde Trappegavle, var brændt 1726 (se S. 581). Det er repareret 1817; et nyt Spir opsattes 1859. Efter det nye Raadhus’ Opførelse blev det en Tid overladt Garnisonen til Brug som Garnisonsskole; nu indeholder det Politistation og Telefonstation samt Museum (se S. 565), det sidste i Stueetagen og paa Kvisten.

Katedralskolen, ved Gammeltorv, St. Mogensgade og Nytorvsgyde, er en anselig, grundmuret firfløjet Bygning, hvoraf den østl., bl. a. med Rektorbolig, er i to Stokv. med Kælder, den vestl. ligeledes i 2 Stokv., de andre i eet Stokv.; den nordl. Fløj har Kælder med Tøndehvælving; desuden er der et 1882-83 opf. Gymnastikhus ved Kompagnistræde, der tillige bruges som Festsal (sidstes Arkitekt: Bygningsinspektør Walther). Bygningen blev købt af Staten 1760 efter Stiftamtmand K. H. Heinen († 1754) og ombygget fra 1769, hvorefter den indviedes 14/10 1772 (restaur. 1842). Den indeholder efter flere Om- og Tilbygninger 10 Klasseværelser, Biblioteksværelse (omtr. 16,000 Bd.), Fysik- og Naturhistorieværelse, Sløjdlokale, m. m. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 3 Overlærere og 7 Adjunkter; 1/9 1900 havde den 85 Elever, deraf 24 i Realklasserne. Skolen har tillige en af Lærerne opr. Forberedelsesskole. Skolen er som Domskole vistnok oprettet omtr. samtidig med Bispestolens Indretning og Domkirkens Grundlæggelse; i alt Fald bestod den i 12. Aarh., da Hellig Kjeld var Skolemester (efter ham besørgedes Embedet fiemdeles af et af Domkapitlets Medlemmer). Paa Reformationstiden skal den have faaet sit Lokale paa det østl. Hj. af Skole- og St. Mathiasgade, senere var den i Domhusets nederste Stokv. Ved Fr. II’s Gavebrev af 2/12 1574 tillagdes der Skolen meget betydelige Tiender, dertil kom senere andre Dotationer, og den ejer nu hele Kongetienden af 23 Sogne i Sallingland og i Fjends Hrd. tillige med Kornkongetienden af flere Sogne, hvoraf den saml. Indtægt er aarl. 851 1/2 Td. Rug, 859 1/2 Td. Byg og 445 1/2 Td. Havre samt i Penge 42 Kr.; desuden ejer den i Kapitaler 188,094 Kr. og nogle Jorder paa Viborg Bymark (omtr. 7 Td. Hrtk., 55 1/4 Td. Ld.) samt Stipendiefond og Legater til et Beløb af 83,042 Kr. (se Hundrup, Lærerstanden i V. Katedralsk., Indbydelsesskr. 1875; Biskop, Mag. P. Villadsen og hans Bidr. til V. Skoles Hist., i Kirkeh. Saml. 3. R. IV S. 481 flg.; Hist. Tidsskr. 3. R. IV S. 109 flg. og V S. 477 flg.); Saml. t. j. Hist. 3. R. I S. 16 flg.).

Byens kommunale Skolevæsen omfatter en Borger- (Betalings-) og en Friskole. De rummes i to Bygninger, begge opf. efter Tegn. af Arkitekt C. Lange, Aarhus. Borger- og Friskolens Hovedbygning (indviet 1887), ved Rosenstræde, en anselig Bygning af røde Mursten i to Stokv. med Kælder, indeholder bl. a. 20 Klasseværelser og i Kælderen Pedelbolig, Legekælder (ogsaa paa Loftet er der Legeplads) og Lokaler og Økonomilejlighed for Børnebespisningen. Borgerskolens Pigeafdeling, i St. Nicolaigade, af røde Sten i 2 Stokv. med Kælder, indviet 1888, har 3 Klasseværelser og Inspektørbolig, hvori tillige 3 Klasseværelser. Ved Hovedbygningen i Rosenstræde ligger tillige et Gymnastikhus. Betalingsskolen havde 1/10 1900 165 Drenge og 121 Piger i henh. 6 og 4 Klasser, Friskolen 229 Drenge og 232 Piger i henh. 8 og 7 Klasser. Betalingsskolen har heldags, Friskolen udvidet halvdags Undervisning. Ved Skolerne er der ansat 1 Overlærer, 10 Lærere og 9 Lærerinder. Desuden ejer Kommunen Vestermark og Loldrup Skoler samt Vestermark Pogeskole (paa Købstadsjorderne i Graabrødre Landdistr.). — Teknisk Skole er oprettet 1871 paa Foranstaltning af Borger- og Haandværkerforeningen; 1893 sloges den sammen med den 1843 oprettede „Teknisk Søndagsskole“, og 10/1 1895 indviedes dens egen Bygning i Reberbanen, opf. af røde Mursten i gotisk Stil med Trappegavle og to Stokv. og Kælder efter Tegn. af Cl. A. Wiinholt; den kostede 40,000 Kr., hvoraf Staten ydede 17,200 Kr.; Kommunen skænkede Grunden; den havde 1899-1900 209 Elever i 25 Klasser og 12 Lærere. — Af Privatskoler nævnes Plenges Real-Pigeskole, i Jærnbanegade, med Dimissionsret og 114 Elever i 6 Forberedelses- og 4 Realklasser; Bygningen, af røde Mursten i to Stokv., er opf. 1895.

Provinsarkivet for Nørrejylland, ved Lille St. Hansgade (opr. 1889), er opf. 1890-91 af Staten for 150,620 Kr. paa en af Viborg Kommune skænket Grund efter Tegn. af Bygningsinspektør H. Kampmann og bestaar af en Arkivbygning (166 F. lang, 53 F. bred) og en Arkivarbolig med Forbindelsesbygning, af røde Mursten, med Kridtbaand, paa Granit- og Murstenssokkel; i Arkivbygningens Vinduesblindinger ere de jydske Byers Vaabener anbragte i brændt Ler med Farver, i Kridtstensbaandene i Gesimsen de jydske Herredsvaabener. Bygningen indeholder et stort hvælvet Rum, i sin halve Højde delt af et Jærnristgulv, og 2 mindre Arkivrum; Arkivarboligen har en Læsestue (se De Danske Provinsark. Kbh. 1893). Viborg Museum, i det gamle Raadhus (tidligere i det 1871 nedbrudte Stænderhus, der laa tæt N. for Domkirken, og det nye Raadhus), er opr. 1861 (se Saml. til j. Hist. I S. 57). Det indeholder en Oldsagssamling (deribl. en smuk Saml. Broncealders Urner) og en Saml. Genstande fra den hist. Tid, særlig fra Middelalderen (et gotisk Monstranshus og Helgenbilleder fra Karup Kirke, en Altertavle, m. m.) og, fra Renæssance- og Rokokotiden, en betydelig Saml. af Kar til Oplysning om Jydepotteindustrien og en Samling vedr. Viborg By.

Stiftsbiblioteket, i Raadhuset (tidligere i Stænderhuset, derefter i Bispegaarden) er oprettet 1817; ved Testam. af 1879 har det faaet Prof., Dr. theol. Christen Hermansens Bogsamling.

Stiftamtshuset, paa Nytorv, Hj. af Store St. Hansgade, omtr. hvor før den 1529 nedlagte St. Hans Sognekirke stod (Kirkens Taarn stod dog til 1584, da det tillige med Rester af Kirkegaarden sløjfedes for at skaffe Forsamlingsplads til Chr. IV’s Hylding, hvorved Nytorv opstod). Gaarden er opf. 1757 af Friedenreich til Palstrups Enke Anne Margr. (Familiens Vaaben staar paa Façaden ud til Torvet), 1824 købt af Staten og omdannet til Embedsbolig for Stiftamtmanden (den tidligere Gaard, der ejedes af Apoteker Dan. Friedenreich, brændte 1726). En Del af Gaardens store Grund med Sidebygn. ud til St. Hansgade solgtes 1844 til private. Gaarden er nu i to Fløje, den ene, ud til Torvet, af røde Mursten i 1 Stokv. paa Granitsokkel med Kælder samt Kvist baade paa Nord- og Sydsiden, og den anden, ud til St. Hansgade, i to Stokv.; den sidste, der indeholder Amtskontor, er 1895 ombygget af H. Kampmann i gotisk Stil med blindingsprydede Trappegavle af røde Mursten i middelalderlig Skiftegang paa Sokkel af tilhugne Granitkvadre.

Bispegaarden, Ø. for Domkirken, er en trefløjet Bygning. Oprindl. stod her en Kannikeresidens (sidst beboet af Kantor Niels Friis), der 1558 af Domkapitlet udlagdes til Embedsbolig for Biskop Kjeld Juel, idet Kongen 1555 havde paalagt Kapitlet at anvise Bispen den første Residens, der blev ledig. Gaarden, der siden da har været Bispegaard, brændte 1726, men genopførtes af Stallknecht (se under Domkirken), bl. a. ved Tilskud af Bisp Trellund. D. Atl. beskriver den som en firfløjet Bygn., hvoraf Hovedfløjen var af Grundmur, de andre af Bindingsværk. Nu er der som nævnt 3 Fløje, der omslutte en firkantet Gaardsplads, som mod S. lukkes af en Mur med Port. Den nordl. Fløj, Hovedbygningen, af røde og gule Mursten i to Stokv. med Kælder, er delvis opf. af Stallknecht; Kælderen, fra den senere Middelalder, af Munkesten paa Kampestensfund. med to Rækker Krydshvælvinger (6 i hver Række) er en interessant Rest af den gamle Kannikeresidens; en tilmuret Dør paa Sydsiden har vistnok kun lukket for en Kælderopgang (det hed før, at der fra den havde gaaet en underjordisk Gang under Søen over til Asmild Kloster). Ved Fløjens Østende er der 1887 opf. en grundmuret Bygning i 1 Stokv. i Stedet for en ældre af Bindingsværk. Vestfløjen er i 1 Stokv. af Mursten paa Fundament af raa Kamp (Stiftsarkivet var før i dens sydl. Ende). Østfløjen, i 1 Stokv., er af Bindingsværk. N. og N. Ø. for Bygningen er en stor Have.

Stiftsprovstegaarden, Hj. af Sortebrødre Kirkestræde og St. Leonisstræde, er fra den senere Middelalder, af røde Munkesten i Munkeskifte (overkalk.) i to Stokv. med Kælder, med fladt Loft, under den østl. Del, idet Jordsmonnet skraaner stærkt mod Ø. Bygningen har Trappegavle mod Ø. og V.; kun den sidste, med smukke Blindinger, er dog velbevaret, den østlige har været nedtaget, men er nu genopført. Der ses flere spidsbuede Vinduesaabninger, navnlig i 2. Stokv. Mod N. er der 1856 tilføjet en Udbygn. i to Stokv. med Kamgavle. Om Bygningens Anvendelse i den katolske Tid vides intet (at den skulde være en Rest af Helligaandshuset, se S. 580, er der ingen Hjemmel for). Senere har den været i privat Eje; i 19. Aarh. brugtes den en Tid til Kvindefængsel; 1873 blev den købt til Stiftspro vstegaard.

Sindssygeanstalten, mod S. Ø. i Byen, mellem Riddergade og Søndersø, er opr. af Staten ved Lov af 4/5 1875 og toges i Brug 7/5 1877. Den er oprettet for Østifterne (undt. Kjøbenhavn) og Nørrejyll., optager kun uhelbredelig sindssyge, især af de mindre bemidlede Klasser og har blot een Forplejningsklasse, svarende til de andre Anstalters 3. Klasse (1,08 Kr. dagl., for uformuende 55 Øre). Fra Beg. var den kun indrettet til at optage 300 Patienter (170 Kv. og 130 M.), men 1881 udvidedes den med 15, 1885 med 25 Pladser, saa at den nu har 340 (180 Kvinder, 160 Mænd); 1/1 1900 var der 341 Patienter (deraf 180 Kv.); i alt har der siden Oprettelsen indtil 27/10 1900 været 655 Patienter. Ved Anstalten er ansat en Overlæge (den eneste kgl. ansatte Embedsm.), en Reservelæge, en Forvalter og Kasserer, en Bogholder, en Oldfrue, en Husholderske m. m.; i alt er der til Anstalten knyttet omtr. 75 Funktionærer og Tyende. Direktionen bestaar af 3 Medlemmer med Overlægen som Formand. Anstalten har et Areal af 8,3 Td. Ld., hvoraf 6 Have. Den er opstaaet ved Omdannelse og betydelig Udvidelse (Arkitekt: H. B. Storck) af den tidligere Straffeanstalt. Patient-, Administrations- og Økonomilokalerne findes i et sammenhængende Bygningskompleks; Overlægeboligen ligger isoleret. Den Sal, der i Straffeanstaltens Tid benyttedes som Kirke, er nu indrettet til Opholdsrum for de mandl. Patienter. Ombygningen 1876-77 kostede omtr. 420,000 Kr.

Den tidligere Straffeanstalt („Viborghus“) blev oprettet ifl. kgl. Res. af 14/11 1743 som „Tugt- og Manufakturhuset i V.“. Den var oprindl. kun bestemt for Forbrydere fra Nørrejyll., men brugtes tillige i Beg. som Arbejdsanstalt for Byens fattige. Fabriksdriften (især Klæde, uldne og linnede Varer) var i det første Aarh. tillige med Fangernes Underhold overdragen til private Entreprenører og Interessentskaber under Statens Tilsyn, men gik fra 1845 helt over til denne. Dens Bygninger, opf. 1740-43 af Grundmur i 4 sammenbyggede Fløje i to Stokv. og med Kælder, udvidedes 1843 med en Tilbygn. i 3 Stokv. og atter 1863-64 (Arkitekt: N. S. Nebelong). Ved Res. af 8/5 1874 blev den nedlagt.

Viborg Hospital, N. for Tausens Minde, i ældre Tid kaldet det almindelige Hospital, er stiftet i Reformationstiden som en Forsørgelsesanstalt for trængende fra Vib. Stift. Om de første Skridt til dets Grundlæggelse høres i 1527, da Borgerne indberettede til Kongen, at mange fattige, syge Mennesker søgte til Byen paa Grund af dens centrale Beliggenhed i Jyll., men Borgerne kunde ikke huse dem, da Byen i den seneste Tid to Gange var brændt; for at bøde herpaa havde Borgerne nu nedlagt nogle Gilder og deraf stiftet et Hospital. Til at rumme dette overdrog Kongen under 29/12 1527 Borgerne et Hus ved St. Hans Kloster, hvilket tidligere havde tjent til Sygestue, og tillige fastsatte han, at Hospitalet skulde bestyres af to Præster og to Borgere; 1528 samtykkede han i, at Hospitalet maatte faa det Sølv og andre Kostbarheder, der havde tilhørt Julelaget og Svende Alter. Men Hospitalet kom dog ikke da i Stand, idet den kat. Gejstlighed modsatte sig Overdragelsen af St. Hans Sygestue. Kravet rejste sig dog snart igen, og Chr. III beordrede 1539 undersøgt, om det forladte Graabrødrekloster bedst egnede sig til Hospital eller Raadhus.