Vesterbølle Sogn
Vesterbølle sogn var et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Vesthimmerlands Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rinds Herred Viborg Amt. I sognet ligger Vesterbølle Kirke og hovedgården Lerkenfeld.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Vesterbølle Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Vesterbølle Sogn omgives af Annekset Østerbølle, Fjelsø og Gedsted Sogne og Aalborg Amt (Gislum Hrd.). Kirken, mod V., ligger 4 Mil N. for Viborg. De ikke videre højtliggende, bølgeformede Jorder ere sandmuldede, med betydelige, til Dels beplantede Hedestrækninger. Gennem den nordl. Del løber Lerkenfeld Aa, der for en Del danner Grænsen mod Aalborg Amt. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hobro til Løgstør.
Fladeindholdet 1896: 6790 Td. Ld., hvoraf 2125 besaaede (deraf med Rug 515, Byg 262, Havre 1022, Boghvede 34, Spergel 16, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 90, Kartofler 94, andre Rodfr. 68), Afgræsning 1328, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1319, Have 23, Skov 94, Moser 7, Kær og Fælleder 489, Heder 1257, Veje og Byggegr. 131, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1898: 332 Heste, 1366 Stkr. Hornkv. (deraf 524 Køer), 1907 Faar, 552 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 230 Td.; 54 Selvejergaarde med 217, 55 Huse med 13 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 766 (1801: 430, 1840: 459, 1860: 532, 1880: 661), boede i 129 Gaarde og Huse; Erhv.: 37 levede af immat. Virksomhed, 570 af Jordbr., 79 af Industri, 7 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vesterbølle med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1898) og Købmandshdl.; Knudstrup; Glerup, ved Landevejen; Svingelbjærg med Skole. Hovedgaarden Lerkenfeld har 18 7/8 Td. Hrtk., 615 Td. Ld., hvoraf 44 Eng, 100 Kær og Mose, 158 Hede, 12 Aa og Veje, 8 Gaardspl. og Have, Resten Ager; et Teglv., en Vandmølle og 3/4 Td. H. Fæstegods. Stenildmosegaard med Parcellen Christineholm har 17 1/4 Td. Hrtk., 468 Td. Ld. (deraf Christineh. 3 Td. Hrtk., 142 Td. Ld.), hvoraf 75 1/2 Eng og Mose, 38 Plantage, 8 1/2 bepl. Hede, 6 Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager. Studstrup, Gd.
Vesterbølle S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 320. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre, med Halvsøjler (Nordd. tilmuret), ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet — hvis hvælv. Underrum er Gravkapel og adskilt fra Kirken ved et Jærngitter — og Apsis, begge af Granit og Mursten, og Kirken overhvælvedes. Vaabenhuset er af Mursten. Skibets Sydside omsattes 1876. Udskaaren Altertavle fra omkring 1700. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol fra 1632 med Malerier. I Gravkapellet staa to Marmorkister, hvori hvile General W. C. v. Lüttichau og Hustru Lucie Magd. Ochsen. Kisterne i Gravhvælvingen underneden ere 1878 nedsænkede paa Kirkegaarden. I en Hvælving under Koret hviler Kirsten Rosenørn, † 1694, g. m. nedennævnte P. Lerche. Series pastorum. Klokken, med Indskrift i Majuskler, er fra 1420.
Lerkenfeld er dannet af to Gaarde Bonderup og Kokholm. Bonderup solgtes 1455 af Per Gødiksen, som havde arvet den efter sin Hustrus Moder, til Wolf Jensen; men alt 1442 var den beboet af Herredsfogden i Gislum Hrd., som boede her endnu 1463. 1467 ejedes den af en velbyrdig Jes eller Jep Haning, hvis Søn Haning Jepsen el. Jensens Enke Inge Jepsdatter solgte Kokholm til sin Broder velbyrdig Svend Oluf Jepsen, der 1498 solgte den til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz. Inge ægtede siden en Bonde Christen Ørn, og de pantsatte Bonderup til Niels Clementsen, hvis Enke Anne Mikkelsdatter 1540 afkøbte Aage Jepsen i Svenstrup og hans Hustru Marin Laurensdatter den Del i B., som Marin arvede efter sin Broder, Haning Jepsens og hendes Moder Inges Søn. Formodentlig har Anne Mikkelsdatter solgt B. til Niels Lange, der 1554 mageskiftede den til Mariager Kloster, som 1555 skødede den og Kokholm til Hr. Jørgen Lykke († 1584). Efter ham samledes B. af Rigsadmiral Claus Daa, † 1641; dernæst ejedes den af Sønnen Vald. Daa († 1691), dernæst af Justitsr. og Landsdommer Peder Lerche, der 1677 fik den ved Indførsel og 1681 udløste en anden Kreditor Wolf Blome samt da gav den Navnet L. og 1695 oprettede den til et Stamhus. Tillige fik han Birketingsret til Gaarden (ophævet 1813). Efter hans Død 1699 gik Stamhuset over til Gehejmer. Vincents L., † 1742, derpaa fra 1735 til hans Søn General Grev Chr. L., der 1743 fik kgl. Tilladelse til at ombytte det med en Fideikommiskapital og solgte L. med Hessel, Tiender, Kirkeskyld og Gods (henh. 39, 12, 161, 13 og 425 Td. H.) for 29,500 Rd. til General Wulff Casp. v. Lüttichau († 1765), hvis Enke Lucie Magd. Ochsen døde 1775, i hvilket Aar L. blev købt af Ritm. Joh. Lüttichau og Lieutn. Chr. Cæsar Lüttichau (36, 131 og 375 Td. H.) for 63,000 Rd., men sidstnævnte blev 1779 Eneejer efter at have udkøbt den 1777 afdøde Joh. L.’s Arvinger. Han solgte den 1793 for 73,000 Rd. til Brødr. Mikkel († 1819), Jens († 1846) og Peder Kjeldsen, i hvilken Families Eje den er forbleven; nu ejes den af Mathias K.’s Søn, H. K. — Hovedbygningen, der skal være opf. eller ombygget 1570 af Jørg. Lykke, bestaar af en Midtfløj af Egebindingsv., beklædt med een Stens Mur, i to Stokv. med hvælvede Kældere (Tøndehvælv.), og to mindre Sidefløje i to Stokv., af Grundmur; ved Nordsiden af Midtfløjen er et rundt Taarn med Pyramidetag og en oprindl. Egevindeltrappe; en rundbuet Dør, med Halvsøjler, paa Vestfløjen har ført ind til et tidligere overhvælv. Kapel (nu Mejeri); i Østfløjens 2. Stokv. er en stor Sal med Kamin i Rokokostil og W. C. v. Lüttichaus og Hustrus Navnetræk samt Aarst. 1704-65. Der har været en 4. Fløj, som lukkede for Borggaarden mod N. Fra Midtfløjen gaa to mindre Sidefløje ud mod Haven. De gamle Grave findes endnu. (E. T. Kristensen, nogle Efterretn. om L. ældre Hist., Viborg 1889).
1406 solgte Zacheus Myre sin Rettighed i „Westerbøli“ til Dronn. Margrethe. Talen er sikkert om Nedre Hovgaard, der beboedes af Knud Hakonsen og Fru Bodil, hvis Arvinger ligeledes 1406 solgte den til Dronningen. — I Knudstrup ejede Brødrene Christiern og Jep Benderup en Gaard, som Erik Høg 1537 solgte til Axel Juul. — Per Hvid af Svingelbjærg nævnes 1401.
Svingelbjærg var i Middelalderen et eget Sogn og Anneks til Gislum, Vonsild og Farsø (se S. 525). Ifl. Kongebrev af 5/12 1566 blev Svingelbjærg Kirke nedbrudt, da Beboerne selv havde erklæret, at de ikke kunde holde den ved Magt, fordi kun 7 Gaarde ydede Tiende til den, og derfor begærede at maatte „fange Vesterbølle Kirke til deres Sognekirke“. Dens Materiale anvendtes til Vesterbølle Kirke (se D. Kirkelove II S. 87); ogsaa Lerkenfeld Taarn skal være bygget af det, ligesom man i Laden til Møllen har fundet Sten fra Kirken, hvis Sted endnu paavises. Om Sagnet om Jørgen Lykke og Præsten Mads i Ullis, der bl. a. er behandlet i St. Blichers „Vinhandleren og Herremanden“, se S. 527.
I Sognet findes flere Steder, saaledes paa Knudstrup Hede og navnlig paa Glerup Hede, firkantede, 100-200 F. store Pladser, indhegnede af lave Jordvolde, formentlig Dyrkningsstykker fra Oldtiden. — Der er fredlyst 9 Gravhøje.
Præsten i Vesterbølle Laurids Axelsen, † 1717, fortsatte de af Præsten i Ulbjærg-Lynderup Mads Farstrup begyndte Dagbøger fra 16., 17. og 18. Aarh., udg. af Ign. Becher, Aalborg 1813.
