Vesterø Sogn
Vesterø Sogn er et sogn i Hjørring Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Læsø Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Læsø Herred (Hjørring Amt). I Sognet ligger Vesterø Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Vesterø Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Vesterø Sogn, det største, indbefatter den vestl. Del. Til Sognet høre Sønder Nyland og Nordre Rønner (se S. 186).
Fladeindholdet 1896: 8368 Td. Ld., hvoraf 1113 besaaede (deraf med Rug 341, Byg 194, Havre 240, Spergel 26, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 225, Kartofler 42, andre Rodfr. 17), Afgræsn. 440, Høslæt, Brak, Eng m. m. 364, Have 10, Skov 13, ubevokset 13, Kær og Fælleder 111, Hegn 11, Heder 4229, Flyvesand 633, Stenmarker 1320, Veje og Byggegrunde 104, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 676 Stkr. Hornkv. (deraf 495 Køer), 1633 Faar, 296 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 104 Td.; 41 Selvejergaarde med 55, 124 Huse med 49 Td. Hrtk. og 66 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1140 (1801: 579, 1840: 809, 1860: 951, 1880: 1060), boede i 248 Gaarde og Huse; Erhverv: 52 levede af immat. Virksomh., 441 af Jordbrug, 85 af Fiskeri, 145 af Industri, 12 af Handel, 275 af Skibsfart, 60 af forsk. Daglejervirks., 60 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Vesterø Kirke, nær ved Vestkysten, Kapellanbolig, søndre og nordre Skole, et Missionshus (opf. 1892) og Vesterø eller Lundbæk Havn, ved Nordvestpynten (anlagt 1872, 7-8 F. Vand; rødt, fast Havnefyr) med Lodseri, Telegraf- og Telefonstation, Redningsstation, Dampskibsstation, Gæstgiveri („Havnehotellet“), Teglværk, m. m. I Sognet flere Møller. Fra Sydvestpynten af Øen udgaar undersøisk Telegrafkabel til Sæby. Gaarde: Nordstjernen, Rimmen, Starbæk, Dommergaard, Børumgd., m. m.
Vesterø S., een Sognekommune med de andre Sogne, hører under de S. 186 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 467. Lægd. Kirken tilhører Menigheden.
Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i den senere Middelalder af store, røde og gule Mursten i Munkeskifte; i Middelalderens Slutn. er Kirken forlænget mod V., og Taarnet, med Kamgavle, er tilføjet (Aarst. 1767 og 1794 hentyde til Restaurationer). Vaabenhuset er fra 1885 (det tidligere var af Mur og Bindingsværk; før har Vaabenhuset været mod S.). Skibet har forskallet Bjælkeloft, Koret Krydshvælving, Taarnrummet, med Spidsbue ind til Skibet, Stjernehvælving. Paa Korhvælvingen Kalkmalerier (de hellige tre Konger). Udskaaren Altertavle, med Fløje, fra Slutn. af 15. Aarh.; i Midtfeltet Maria med Jesusbarnet, omgiven af en mandelformet Glorie m. m.; paa Fløjene Apostlene. Granitdøbefont; Messingdøbefadet er fra 1703. Prædikestol i Barokstil. I Skibet en Del Skibe og 3 Malmlysekroner. En Del Ligsten fra 17. og 18. Aarh. i Gulvet, saavel som flere Epitafier (saaledes et over Skipper Bertel Hansen og Hustru, fra 1707, og et over Niels Larsen Thuren og Hustru, fra 1765) vidne om fordums Velstand.
